Anfaldsmedicin (Blå)
Anfaldsmedicin bruges kun, når barnet har vejrtrækningsbesvær.
Præparat Dosis
________________________ ___________________________
________________________ ___________________________
Når dit barn har været indlagt med astma eller astmatisk bronkitis, skal behandlingen med anfaldsmedicin som regel fortsætte nogle dage endnu.
Dag 1 Dag 2 Dag 3
____ pust hver ____ time ____ pust hver ____ time ____ pust hver ____ time
Forebyggende medicin (Brun)
Forebyggende medicin er en fast behandling og gives dagligt. Vi har anbefalet nedenstående behandling:
Præparat Dosis Morgen Aften Indtil d.
_______________ ___________________ ___________ _____________ ________________
_______________ __________________ ___________ _____________ ________________
Hvordan behandles akut astma og astmatisk bronkitis-anfald hjemme?
Vurdering af anfaldets sværhedsgrad:
A: Let vejrtrækningsbesvær, som ikke påvirker barnets aktiviteter: Giv enkelte doser anfaldsmedicin.
B: Tydeligt vejrtrækningsbesvær, som begrænser barnets aktiviteter: Påbegynd nedenstående ”Akut-kur”. Hvis forværring trods dette, bør der søges akut lægehjælp.
C: Kraftigt anfald, hvor barnet er stillesiddende, og har meget besværet vejrtrækning: Opstart ”Akut-kur” samtidig med at der søges akut lægehjælp.
AKUTKUR gives ved kraftig vejrtrækningsbesvær (punkt B+C)
- Giv dit barn 4 doser af anfaldsmedicinen lige efter hinanden (på spacer; 1 pust og 10 vejrtrækninger, 1 pust og 10 vejrtrækninger… etc).
- Vent herefter 20 min. og giv igen 4 pust lige efter hinanden.
- Gentag da proceduren to gange mere efter hvert 20. min.
Dvs. dit barn på 1 time har fået 16 pust af anfaldsmedicinen. Det vil ofte give bivirkninger i form af hjertebanken og uro i kroppen, og hos småbørn ses det ofte at de ikke kan falde til ro.
Hjælper dette ikke, kontakt da egen læge eller 1813. Ved svært vejrtrækningsbesvær ringes 112. Hvis dit barn har en åben indlæggelse i Børn og Unge, Akutmodtagelse 5062, kan denne kontaktes på tlf. nr. 3545 4064.
Relevante observationer inden der ringes til læge/sygeplejerske
Inden du ringer til lægen/sygeplejersken, kan det være en god idé at gennemgå følgende punkter hos dit barn. Det giver den læge/sygeplejerske du ringer til bedre mulighed for at vurdere dit barns situation.
Vejrtrækningen
Hvordan lyder det, når dit barn trækker vejret?
- Normalt, dvs. ingen ”lyde” på hverken inspirationen (når barnet trækker vejret ind) eller ekspirationen (når barnet puster ud) eller er der lyd på?
- Er der forlænget ekspiration – dvs. tager det længere tid at puste luften ud end ved indånding?
- Lyder det som en hvæsen, piben eller er den stødende?
- Hvor mange gange i minuttet trækker dit barn vejret?
- Er der indtrækninger, dvs. ekstra muskelarbejde, f.eks. omkring ribbenene når dit barn trækker vejret?
Hoste
Lyden af hoste kan også give gode oplysninger om, hvad dit barn fejler.
- Hoster dit barn meget eller lidt?
- Hoster dit barn mest om natten, om dagen eller ved aktivitet?
- Er det en tør hoste eller med slim?
Aktivitet
En god måde at vurdere hvor slemt dit barn har det, er på hvor meget det f.eks. leger/er aktivt.
- Leger som normalt?
- Vågen og reagerer som normalt?
- Leger stillesiddende eller leger det slet ikke?
Feber
Temperatur målt med et rektal-termometer, giver den sikreste måling.
Medicin
Det er vigtigt at oplyse, om dit barn har fået noget medicin.