Anvendelse af donorsæd - Vejledning til par og enlige

Ved insemination kan der bruges anonym eller ikke-anonym donorsæd. Ved anonym donor skelnes der mellem 3 former for sæddonation. Der er en lille risiko for, at der videregives arvelige sygdomme.

Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning?

Denne vejledning dækker behandling af enlige eller par med donorsæd. Vejledningen dækker anvendelse af donorsæd ved insemination og ved IVF/ICSI.

Forskellige former for sæddonation

Det er muligt at anvende enten anonym eller ikke-anonym sæddonation. Der skelnes mellem 3 typer af ikke-anonym sæddonation: Sæddonation med udvidet donor profil, åben sæddonation eller sæddonation med kendt sæddonor.

Definitioner af sæddonations typer

Ved anonym sæddonation er følgende oplysninger, kaldet basisprofilen, tilgængelige om donor: højde, vægt, øjenfarve, hårfarve og hudfarve. Desuden er det muligt at få oplyst donors blodtype, hvor det vurderes nødvendigt af sundhedsfaglige årsager. Du/I og det/de børn der evt. opstår ved behandlingen vil aldrig kunne få flere oplysninger om donor. Anonymiteten gælder også for donor, der aldrig vil kunne få oplysning om eventuelle børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd. Da sædbankerne har valgt at man for alle donorer kan få yderligere oplysninger end basisprofilen, er anonym sæd i lovens forstand ikke mulig.

Ved sæddonation med udvidet profil er der tale om en ikke-anonym sæddonation, hvor der er mulighed for at få flere oplysninger om sæddonor på donationstidspunktet end det, der er indeholdt i basisprofilen (højde, vægt, hårfarve, øjenfarve og hudfarve). For eksempel kan der i sædbankens donor-katalog være givet oplysninger om donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende. Derimod er det ikke muligt at få oplysning om donors identitet på noget tidspunkt, og det vil heller ikke være muligt for et evt. barn at få oplyst donors identitet. Ligeledes vil donor aldrig kunne få oplysning om eventuelle børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd.

Ved åben sæddonation er donors identitet ikke kendt af dig/jer på donationstidspunktet, men donor har aftalt med sædbanken, at det på et senere tidspunkt vil være muligt for et eventuelt barn at få oplyst donors identitet eller som et minimum visse yderligere oplysninger. Oftest er der tale om, at barnet vil kunne få oplyst donors identitet, når det er fyldt 18 år. Donor vil aldrig kunne udlægges som far til barnet eller få oplysninger om eventuelle børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd.

Ved kendt sæddonation er donors identitet kendt af dig/jer på donationstidspunktet. Du/I vælger selv donor. Før en mand kan godkendes som kendt donor skal han screenes og risikovurderes af Fertilitetsklinikken og hans sædkvalitet skal være egnet til fertilitetsbehandling. Donor kan med sin underskrift acceptere behandlingen, hvorved han også vedkender sig faderskabet af et eventuelt barn, og barnet vil være donors lovlige arving. Undtaget fra reglerne om faderskabet er en kendt donor, der donerer til en kvinde, som er gift eller samlevende med en mand, som har givet sit samtykke til behandlingen og dermed accepteret faderskabet. Hvis en kendt donor donorer til en enlig kvinde bliver han altid juridisk far til barnet.

Oplysninger

Ifølge loven om kunstig befrugtning er vi forpligtede til at sikre, at du er bekendt med følgende: ”Ved udvælgelse af donorer er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en erfaren sundhedsperson er udspurgt og undersøgt for at belyse dette. Trods disse særlige forsigtighedsregler er en arverisiko alligevel ikke helt udelukket. Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du får at vide kan være arveligt, er det derfor vigtigt, at du melder tilbage til klinikken, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan anvendes. Det samme gælder, hvis du får at vide, at det kan dreje sig om smitteoverførsel. Selv om donor er testet fri for smitsomme sygdomme fx HIV og hepatitis, er risikoen aldrig nul, og man kan ikke undersøge for alt”.

Vi skal ligeledes gøre opmærksom på, at der på et senere tidspunkt kan fremkomme oplysninger om arvelig sygdom hos donor, der medfører, at donor blokeres og ikke længere må anvendes. Blokering af donor kan finde sted mange år efter donationen, da nogle arvelige sygdomme først viser sig sent i donors liv. Såfremt din/jeres behandling med brug af donor sæd resulterer i fødsel af barn, og der hos donor fremkommer oplysninger der i henhold til Sundhedsstyrelsens gældende regler medfører blokering af donor, vil du/I blive underrettet frem til barnet fylder 18 år. Når barnet fylder 18 år vil det principielt kunne blive kontaktet direkte.

Hvordan foregår valg af sæddonor?

Før du/I påbegynder fertilitetsbehandling skal du/I tage stilling til hvilken type af sæddonation, der ønskes. Der findes en samtykkeblanket for hver af de forskellige sæddonations typer og du/I vil få den relevante blanket udleveret til underskrift. Herefter vælger du/I selv sæddonor hjemme fra European Sperm Banks donor katalog ved at følge vejledning fra Afdeling for Fertilitets hjemmeside. Det er vigtigt at sæden er Afdeling for Fertilitet i hænde i god tid, inden den skal anvendes.

Plan for næste behandling

Forud for hver ny behandlingsstart skal du/I bestille donorsæd i European Sperm Bank. Der skal kun leveres sæd til én behandling ad gangen. Det kan være en fordel at benytte en ny sæddonor, hvis man efter 2-3 behandlinger ikke har opnået graviditet med det første donorvalg. 

Redaktør