Antithymocytglobulin, Værd at vide

Generel information om den medicinske behandling af aplastisk anæmi.

I dette informationsark, kan du læse om medicinsk behandling af aplastisk anæmi.

Hvilken sygdom har du?

Du har fået påvist den sjældne sygdom, som kaldes aplastisk anæmi.

Hvilken behandling skal du have?

Vi tilbyder dig en medicinsk behandling med antithymocytglobulin (ATG), som undertrykker immunforsvaret. Du skal have ATG, fordi du ikke umiddelbart skal gennemgå en stamcelletransplantation med beslægtet eller ubeslægtet donor.

Hvad er antithymocytglobulin (ATG)?

ATG er en flydende opløsning, som indeholder hesteserum eller kaninserum. ATG er et antistof fremstillet i heste eller kaniner. Et antistof er et protein, der indgår som en vigtig del af vores immunforsvar. Antistofferne er specifikt rettet mod menneske-thymocytter. Thymocytter er en bestemt undertype af de hvide
blodlegemer, som indgår i immunforsvaret.

Der er to lægemidler: ATGAM (hesteserum) og Thymocytglobulin (kaninserum). Førstevalg vil normalt være ATGAM. Hvis man har hesteallergi, må man ikke få
ATGAM. I stedet anvendes kanin-antithymocytglobulin hos hesteallergikere. Omvendt giver man alene ATGAM hos patienter med kaninallergi.

Hvordan virker ATG?

ATG er antistoffer der specifikt bindes til overfladen af thymocytterne. Thymocytterne bliver herved nedbrudt. Man mener, at thymocytterne hos patienter med aplastisk anæmi, medvirker til at forårsage sygdommen. Thymocytterne angriber således de tidlige bloddannende celler i knoglemarven, hvorved produktionen af nye cirkulerende blodceller kraftigt nedsættes.

Hvordan gives ATG?

Når du skal have ATG, bliver du altid indlagt. Du får anlagt et drop enten i en albuevene eller en halsvene. ATG bliver indgivet over mindst 8 timer én gang dagligt i 4 dage.

Hvor længe skal jeg være indlagt?

Normalt er du indlagt i den tid behandlingen foregår, ofte med indlæggelse dagen før til anlæggelse af et centralt venekateter til ATG-behandlingen. Du skal blive på afsnittet i hele behandlingsperioden. Under behandlingen vil du få målt blodtryk, puls og temperatur jævnligt. Som regel, kan du udskrives, når behandlingen er afsluttet.

Får jeg bivirkninger?

Der er hyppigt ubehagelige, men ufarlige bivirkninger til ATG, som forsvinder kort tid efter ophør med den intravenøse indgift.

Hyppige bivirkninger

  • Kulderystelser, feber, kvalme, opkastning, nedsat antal blodplader, nældefeber og udslæt, rygsmerter, diaré

Sjældne bivirkninger

  • Anafylaktisk shock, (meget sjældent), serumsyge (5%-10%), svær åndenød, vand i lungerne (<1%), blodforgiftning

Behandling mod bivirkninger

For at imødegå specielt de kraftige kulderystelser, som er hyppigt forekommende ved ATG indgift, vil du forinden få binyrebarkhormon, sløvende
antihistamin (søsygetabletter) og panodil. Hvis der alligevel skulle komme betydelige kulderystelser, suppleres med enkelte doser af et morfinpræparat, der kaldes petidin.

Hvad er serumsyge?

Serumsyge er en ufarlig, men ubehagelig sen allergisk reaktion på serum, som man har modtaget fra en anden art (enten heste- eller kaninserum ved ATG-behandling). Serumsyge viser sig i op 2-3 uger efter at ATG er givet intravenøst.
Symptomerne er feber, led- og muskelsmerter og/ eller nældefeber. Binyrebarkhormon som tabletter virker hurtigt og effektivt på serumsyge og gives som forebyggende behandling. Hvis der alligevel kommer symptomer, vil man normalt blive indlagt til yderligere behandling.

Hvor god er effekten af ATG?

80 % af patienter med aplastisk anæmi som får ATG, har god effekt af behandling med fuldkommen eller næsten normalisering af blodtal. Der går ofte flere måneder før effekt og man venter ofte ½ år før effekten kan endeligt vurderes.

Kan jeg få ATG flere gange?

Ja – en del patienter får tilbagefald af aplastisk anæmi. Hvis det forsat ikke er nødvendigt med stamcelletransplantation, kan man ofte gentage ATG-behandlingen med god effekt.

Er der noget du er i tvivl om, skal du endelig henvende dig til din kontaktlæge eller din kontaktsygeplejerske.

Redaktør