Antibiotika, Værd at vide

Generel information om antibiotika, samt mulige bivirkninger ved indtaget af antibiotika.

Generelt om antibiotika

Antibiotika er lægemidler, som kan bekæmpe bakterier ved enten at hæmme eller dræbe dem. Bakterierne er årsag til infektion. Sygdomme der skyldes bakterier kan være lungebetændelse, blærebetændelse og blodforgiftning.

Man giver antibiotika målrettet mod bakterier som allerede er i kroppen. Men du kan også få antibiotika for at forebygge, at du får infektioner.

Forskellige antibiotika virker på forskellige bakterier. Smalspektret antibiotika virker kun på en (eller få) bakteriearter. Bredspektrede antibiotika virker på mange bakteriearter.

Antibiotika findes i forskellige typer. Man bruger midlerne efter

  • Deres evne til at trænge ind til det sted i kroppen, hvor bakterierne befinder sig
  • Deres evne til at påvirke den givne stamme af bakterier

Penicillin er bare en af grupperne under antibiotika.

Sådan bruger man antibiotika

Der er forskel på hvor mange gange dagligt og hvor længe man skal tage antibiotika. Det afhænger af sygdommen og af, hvilket middel du bliver behandlet med. Det er vigtigt, at du fortsætter behandlingen som aftalt med lægen. Du skal også fortsætte, selvom dine symptomer bliver mindre
eller forsvinder.

Nogle gange kan det være nødvendigt at skifte til et andet antibiotikum. Det sker fx fordi den første type ikke virker som man forventer. Hvis der er flere slags bakterier til stede kan det også være nødvendigt at behandle med flere typer antibiotika samtidig.

Antibiotika findes både som tabletter og kapsler. Man kan også få det som indsprøjtning (infusion i en blodåre). I nogle tilfælde hvor risikoen for bakterieinfektion er særlig stor, gives antibiotika forebyggende.

De mest almindelige bivirkninger ved antibiotika er:

Maveproblemer

Generne kan være tynde afføringer, kvalme eller mavekneb. Man kan mindske maveproblemerne ved at spise A-38, tykmælk eller Cultura. Den bedste virkning får du ved at spise mælkeprodukterne 2 timer før eller efter du tager din antibiotika.

Hvis du får diarré kommer du nemt i væskeunderskud. Derfor er det vigtigt, at du drikker rigeligt med væske.

Hududslæt
Kan være småprikket og kløende. Kløestillende medicin (antihistamin) kan dæmpe symptomerne. Hvis din læge vurderer at der er tale om en overfølsomhedsre aktion, vil man stoppe behandlingen.

Generne vil stoppe, når du ophører med antibiotika. Mange oplever, at de bliver trætte, når de er i behandling for en infektion. Det er vigtigt, at du ved, at det er infektionen, der gør dig træt. Det er ikke den medicinske behandling.

Gener fra bivirkninger

Hvis du er generet af bivirkninger, skal du tale med lægen, inden du evt. ophører med din behandling. Hvis du er hjemme, skal du ringe og tale med personalet. Stop aldrig med medicinen uden kontakt med lægen.

Vigtigt om allergi over for penicillin

Ganske få mennesker oplever en allergisk reaktion over for penicillin. Det drejer sig om færre end 0,1 % af alle der får midlet. Hvis du har penicillinallergi, er det vigtigt at give lægen besked. Så skal du have en anden type antibiotika.

Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at tage en eller flere dosis?

Tag dosis så snart du opdager, at du har glemt din medicin. Er det tæt på næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag ikke dobbelt dosis.

Hvad gør jeg, hvis jeg kaster op?

Hvis du kaster op indenfor 15 minutter, efter du har taget din medicin, skal du tage en ny dosis. Er der gået længere tid, skal du ikke gøre noget.

Her kan du læse mere

Du kan læse mere om de enkelte præparater på medicinhåndbogen.dk, medicin.dk eller apotek.dk. På indlægsseddel.dk kan du også finde
indlægssedler for de fleste lægemidler. 

Redaktør