Amning for brystforstørrede

Information om amning for brystforstørrede.

Denne pjece er til dig, som har fået lavet en brystforstørrende operation, en såkaldt brystimplantation. Brystimplantater kan laves på forskellige måder, hvor nogle har mindre betydning for amning end andre.

Billede af baby, der bliver ammet

Brystforstørrende operation og amning

Muligheden for succesfuld amning efter en brystoperation afhænger af flere faktorer. Operationsteknikken, hvor stort implantatet er, hvor velbevarede mælkegange, nerveforstyrrelser og blodforsyning er, samt hvor lang tid siden operationen er lavet.

Implantatet optager plads

Mht. operationsteknikken er det en fordel at implantatet ligger under brystmusklen, da der er mindre tryk på det mælkeproducerende
kirtelvæv på denne måde. Jo større implantat, jo større betydning har det for amningen, men om implantatet ligger over eller under brystmusklen
ændrer ikke på at implantatet optager plads i brystet, plads, der var tiltænkt mælk. Nyfødte tilpasser sig nemt at lagerkapaciteten er begrænset, de kompenserer med at bede om hyppigere måltider. Derfor er det vigtigt at barnets efterspørgsel af mad respekteres, trods at det er hyppigt.
Respekteres barnets efterspørgsel ikke, kan det påvirke moderens mælkemængde. At mindre ”lagerkapacitet” giver hyppigere amning, er sjældent
et problem, hvis kvinden forventer dette.

Operationsteknikkens indflydelse på amning

Mælkegange og nerveforsyning forstyrres mindst muligt hvis inplantatet er lagt ind via et snit i armhulen, større risiko for påvirkning ses ved snit under brystet eller i kanten af brystvorten. Det er i den forbindelse en fordel at man ikke er
opereret for nylig. Man ved, at jo længere der går før man skal amme, jo mindre risiko for at det får en negativ betydning for din amning. Dette ses, fordi der i brystet over tid sker en del reparationsarbejde, hvor nerver og mælkegange danner nye kommunikationsveje og forbindelser – også kaldt rekanalisering.

Ammeetablering

Rigtig mange faktorer har indflydelse på amning, også hos brystimplanterede. Fødslen, søvn, barnets sutteevne for bare at nævne nogle få. Så du må ikke konkludere, at fordi du har fået lavet den slags operation kommer det til at gå
nemmere end hvis du havde fået lavet en anden. Den eneste måde er at finde ud af om det har nogle konsekvenser for netop dig, er ved at starte amningen på normal vis efter fødslen og se hvordan det går. Den bedst mulige ammeetablering opnås ved at barnet efter fødslen og de første dage ligger så meget hud mod hud som overhovedet muligt. Desuden er det en god ide at barnet får lov at sutte så længe og så hyppigt som det har lyst til, gerne 8 gange dagligt. Hold igen med sut og sutteflaske til du synes at amningen kører og barnet tager på i vægt af din mælk alene. I afdelingen vil du få støtte og råd til din ammeetablering og du vil efter udskrivelse tilbydes kontakt til ammevejledere indtil din sundhedsplejerske kan tage over.

Redaktør