Alpha-interferon - behandling af neuroendokrin svulst

Orientering om behandlingen med Alpha-Interferon, og de erfaringer der er med hensyn til bivirkninger til behandlingen.

Denne pjece er en orientering om behandlingen med Alpha-Interferon, og de erfaringer vi har med bivirkninger til behandlingen. Pjecen er tænkt, som et supplement til de samtaler du har haft og løbende får med læger og sygeplejepersonalet i klinikken.

Dekorativt billede

Hvad er Interferon?

Interferon er et protein som forekommer naturligt i kroppen i flere forskellige former. Alfa-interferon kan have en væksthæmmende effekt på både normale og syge celler og øger immunforsvarets evne til at bekæmpe syge celler. Når alfa-interferon anvendes i høje doser, kan stoffet således hæmme vækst af enkelte svulsttyper, blandt andet neuroendokrine svulster.

Hvordan foregår behandling med Interferon?

Behandlingen består i indsprøjtninger under huden, som du selv lærer at tage. Behandlingen fortsættes så længe der er god effekt – ofte i flere år.

Hvor godt virker Interferon behandling?

Hos 10-20 % af patienter med neuroendokrin svulst som behandles med Interferon ses at svulsten mindskes. Hos ca. halvdelen vil svulstens vækst kunne standses på det nuværende niveau i op mod 2 år. Endvidere vil der hos ca. 25% af patienter med carcinoid syndrom opnås at symptomer på dette mindskes. Det kan være nødvendigt med tiden at øge dosis for at få tilstrækkelig effekt af behandlingen.

Behandlingseffekten kontrolleres dels i form af blodprøver med bestemmelse af tumor markører (Chromogranin) og hormoner og dels ved scanninger for at følge udviklingen af svulsterne.

Bivirkninger til behandling med Interferon

Bivirkninger til behandling med interferon ses ofte, men varierer meget fra person til person. Næsten alle bivirkninger forsvinder hvis behandlingen stoppes igen.

Hyppige forbigående bivirkninger er influenzasymptomer med let feber, kulderystelser, hovedpine, ledsmerter, muskelsmerter og slaphed. Symptomerne kommer i timerne efter indsprøjtningen er taget og varer nogle timer. Disse gener kan reduceres ved at tage indsprøjtningen lige før sengetid og samtidig tage 1 g. Paracetamol (f.eks Panodil / Pinex/ Pamol). Er der utilpashed næste dag kan man igen tage 1 g Paracetamol, men aldrig mere end 4 gange dagligt.

Andre bivirkninger man kan opleve, er træthed, tørhed i munden og på huden samt rødme og ømhed ved indstiksstedet. Enkelte patienter oplever et øget hårtab. Under behandlingen vil nogle patienter opleve generelt ubehag med diarre, kvalme, appetitløshed og generel slaphed. Man kan også opleve at behandlingen påvirker humøret, koncentrationsevnen eller giver søvnløshed.

Kroppen vænner sig til behandlingen og langt de fleste oplever at bivirkningerne er størst i starten (1-2 uger) – eller når dosis øges. Hvis ikke bivirkningerne lander på et niveau som er til at leve med, må behandlingen standses og sygdommen behandles på anden måde.

Kan jeg lære selv at tage Interferon?

Sygeplejerskerne på hospitalet vil lære dig at tage indsprøjtningerne. Hvis det viser sig vanskeligt for dig kan en pårørende lære at give indsprøjtningerne, eller du kan få indsprøjtningerne af en hjemmesygeplejerske.

Du får udleveret medicinen i klinikken på Rigshospitalet og den skal altid opbevares i køleskab ved mellem +2 og +8 o C. Hvis du bor langt væk fra Rigshospitalet, får du udleveret en køletaske til medicinen under transporten hjem.

Se instruktionsvideo om at stikke sig selv med engangssprøjte på min.medicin.dk, vælg instruktionsvideo i øverste linje og vælg videoen som hedder: Når du skal stikke dig selv eller brug dette link.

Redaktør