Afasi, information

Information om afasi og idéer til at gøre samtalen lettere.

Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den afasiramte person, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den afasiramte person og familien befinder sig, vil afasien ofte have store konsekvenser. Men problemstillingerne kan være forskellige afhængige af afasiens art og sværhedsgrad.

Denne pjece beskriver hvad afasi er, giver idéer til samvær og kommunikation samt råd til pårørende og omgivelser om, hvordan de kan håndtere afasien.

Hvad er afasi?

Afasi er græsk og betyder ”intet sprog”. Et menneske, der rammes af afasi, mister i et vist omfang evnen til at forstå og tale.

Hvad er årsagen til afasi?

Afasi opstår, når hjernen beskadiges i de bestemte områder, som har med sproget at gøre. Det sker, hvis blodtilførslen til ”sprogområderne” bliver standset af en blodprop eller hjernevævet bliver beskadiget af en hjerneblødning, en ulykke eller andre skader.

Hvordan viser afasi sig?

Der er flere områder i hjernen, der arbejder sammen om at forstå og tale, og hvert område har sin opgave at løse. Nogle områder arbejder med ordenes betydning, andre arbejder med ordenes udtale. Hvis man får en skade i et af områderne, kan den del af hjernen få svært ved at løse sine bestemte opgaver.

Følgerne af en hjerneskade afhænger af, hvilken del af hjernen, der er ramt, se også billedet.

For at kunne forstå skal man:

  • genkende lyd, stavelser og ord for at få fat i meningen
  • opfatte og holde sammen på ord, sætninger og afsnit
  • kende tonefaldets betydning
  • kunne forstå hentydninger

For at kunne tale skal man:

  • omsætte tanker til ord
  • sætte ord sammen til sætninger
  • huske ordets betydning
  • have et indre lydbillede og huske præcis hvordan ordet skal lyde
  • huske en bestemt mundstilling til hver talelyd
  • have kontrol over sin tale

Læsning og skrivning udføres i nogle af de samme områder i hjernen. Når man får afasi, får man derfor også problemer med at læse og skrive.

Hvordan er forløbet?

I den første tid efter skaden, sker der som regel en naturlig og mærkbar bedring. Det væv, der er uden om skaden, vågner så at sige op igen. Der vil derfor gå nogle dage eller uger før man kan afgøre, hvor alvorlig afasien er. Sprogevnen kan midlertidigt være sat ud af spillet, men går sjældent helt tabt og i de fleste tilfælde, sker der en gradvis forbedring. 

Der er ikke to mennesker, der får afasi på helt samme måde. Men fælles for de fleste er, at tanker og følelser er til stede i et eller andet omfang. Det kan dog være svært at udtrykke dem i ord.

Hvilke andre vanskeligheder kan der være?

Krop:

  • Lammelser af ansigt og krop
  • Synsforstyrrelser
  • Mgl. funktion i højre side af kroppen
  • Besvær med at genkende og bruge almindelige redskaber
  • Nedsat følesans

Psyke:

  • Svært ved at kontrollere gråd og lattersvingende humør
  • Øget træthed
  • Nedsat opmærksomhed
  • Nedsat hukommelse
  • Nedsat koncentration
  • Manglende sygdomsindsigt
  • Ændret personlighed

Hvad kan der gøres?

Hvis du er indlagt på hospitalet arbejder talepædagogen tæt sammen med hospitalets øvrige personale og deltager i de fælles konferencer samt tværfaglige samtaler med den afasiramte person og dennes pårørende.

Talepædagogen vil foretage en vurdering for at afdække hvilke sproglige og kommunikative funktioner der er bevaret, og hvilke der er ramt. Vurderingen danner grundlag for et evt. undervisningsforløb og omfatter træning af:

  • Sprogforståelsen
  • Det talte sprog
  • Udtalen/stemmen
  • Kommunikation ved hjælp af sprog,
  • Kropssprog, mimik, udpegning, tegn, gestus og alternative kommunikationshjælpemidler
  • Læsning og skrivning

Undervisning kræver motivation og aktiv deltagelse og kan derfor først påbegyndes, når den afasiramte person er klar til det. Formålet med undervisningen er at give den afasiramte person bedre muligheder for at kommunikere. Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og aftales i fællesskab. Forløbet kan være enten kort- eller langvarigt. I forbindelse med undervisningsforløbet vil de pårørende blive inddraget og rådgivet om de sproglige vanskeligheder og kommunikation.

Hvordan kan samtalen gøres lettere?

  • Tal kun en ad gangen
  • Sluk for radio og TV, så der ikke er unødig støj.
  • Sørg for øjenkontakt. Tal langsomt og tydeligt i korte sætninger
  • Vis hvad du siger med tegn og gestus, papir og blyant
  • Når du skifter emne, skal du sige det tydeligt. F.eks. ”Lad os slutte. Og lad os tale om….”
  • Giv tid. Afbryd mindst muligt og lad blot pauser opstå
  • Stil spørgsmål til emnet, der kan besvares med ja eller nej. Det er med til at forhindre misforståelser.
  • Giv tydelige signaler. Sig f.eks.: ”Jeg er ked af det. Jeg forstår ikke, hvad du mener.”
  • Skriv ned, hvad du aftaler og skriv gerne med blokbogstaver. Skriv f.eks. hvornår du kommer igen.

Sørg for at den afasiramte person føler sig respekteret og med i samtalen. Selv om man har svært ved at forstå tale og udtrykke sig, er man som regel nogenlunde klar over, hvad der foregår omkring en. Tal aldrig om den afasiramte person, når han/hun er til stede.

Ideer til samvær og kommunikation

  • Se på fotos af familie og venner, steder og begivenheder.
  • Læse højt fra aviser, ugeblade og samtal om billeder og overskrifter.
  • Synge, tralle, nynne kendte sange og melodier.
  • Spille spil, kort m.m.
  • Gå tur og tal om det I oplever.

Det er godt at have papir og blyant, landkort, kalender og andet, der kan støtte kommunikationen, inden for rækkevidde. 

Signaler ro, nærvær, respekt og opmuntring. Vær ikke krævende og rettende. Støt ord med kropssprog, mimik, tonefald, udpegning m.m. Det giver den afasiramte person mulighed for at forstå og følge med i en samtale. Den afasiramte person opfatter kropssprog, tonefald og stemninger bedre end ord.

I svære tilfælde kan det være vanskeligt at opnå kontakt med den afasiramte person. Tro altid på, at noget bliver forstået. Fortæl om kendte personer, steder og oplevelser som den afasi-ramte person holder af. Læg mærke til om der kan aflæses små signaler i form af håndtryk, øjenbevægelser eller andet. Hold i hånd.

Gode råd til dig som er pårørende

Pårørende har også brug for hjælp og støtte. Hvis hjælpen ikke tilbydes automatisk, kan det være en god idé at opsøge den. Som pårørende er det nemt at glemme sine egne behov. Derfor…

  • Hold så vidt muligt fast i dit sociale netværk. Forsøg at holde ved de ting, der gør dig glad – fx gymnastik, dit arbejde eller biografture med vennerne.
  • Tillad dig selv oplevelser på egen hånd.
  • Den afasiramte person har ikke glæde af, at du går ned, så tag dig tid til de ting, der giver dig ny energi.
  • Sæt ord på, hvordan du har det ved at fortælle det til andre. Find en fortrolig (eller flere), der har tid og lyst til at lytte, når du har brug for det.
  • Bed om hjælp hvis du har brug for det. Ofte vil omgivelserne meget gerne hjælpe, hvis bare de får at vide hvordan. Foreslå evt. andre, at de selv kommer med idéer til, hvad de kunne tænke sig at bidrage med - f. eks. slå græs, passe børn etc.
  • Forsøg ikke at skåne den afasiramte person, men fortæl hvordan du har det, og hvad skaden har betydet for dig.
  • Meld dig til en pårørendegruppe. Selvom det kan være svært at overskue, er det på sigt ofte et givende og meget vigtigt åndehul. Kontakt et kommunikationscenter eller kig på hjerneskadet.dk

Gode råd til omgangskredsen

Glem ikke de pårørende. Er din kollega eller ven pårørende til en afasiramt person, er der mange ting, du kan gøre for at støtte. Tænk på følgende:

  • Det kan være svært for den pårørende at bede om hjælp. Tilbyd derfor selv at hjælpe f.eks. med konkrete opgaver.
  • Hav forståelse for at den pårørende kan være følelsesmæssigt påvirket i lang tid.
  • Lyt til den pårørende.

Mere information om afasi

Hjemmesider
Hjernesagen: hjernesagen.dk
Hjerneskadeforeningen: hjerneskadet.dk
Videnscenter om hjerneskade: socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade
Hjælpemidler til hjerneskadede: hmibasen.dk

Litteratur

  • Jytte Jensen, Dorte Schmidt & Birthe K. Nielsen: Når verden vælter: 26 unge om angsten for fremtiden, når far eller mor bliver hjerneskadet, Hovedland 2004
  • Julie Lindegaard: Livet med en hjerneskadet – ti beretninger om at være pårørende, Tur-bine 2004
  • Birthe K. Nielsen: Lærke hjælper bedstefar (børnebog), Hjernesagen 2000
  • Birgit Pouplier: Den sorte rose, Rosinante 1999
  • Hans Lyngby Jepsen: Endnu en god dag, Lindhardt og Ringhof 1995
  • Rita Andersen & Ingrid Muus: AFASI - hvorfor og hvad så? Munksgaard 1991
  • Ingrid Tropp Erblad: Kat begynder med S, Alf 1985
  • Ingrid Muus: Lån mig dit sprog, Alf 1984

For pårørende

  • Lindegaard, Julie: Livet med en hjerneskadet
  • Wiwe, Louise Brückner: Håndbog for pårørende – til personer med hjerneskade.
  • Orientering til pårørende til mennesker ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen. Hjernesagen

Foreninger
Hjernesagen
Telefon: 36 75 30 88
E-mail: admin@hjernesagen.dk
Hjemmeside: hjernesagen.dk 

Hjerneskadeforeningen
Telefon: 43 43 24 33,
E-mail: info@hjerneskadeforeningen.dk
Hjemmeside: hjerneskadet.dk

Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede – PTU
Telefon: 36 73 90 00
E-mail: ptu@ptu.dk
Hjemmeside: ptu.dk


Kommunikationscentret i Hillerød har venligst givet tilladelse til, at pjecen må anvendes på Rigshospitalet - Glostrup. 
 

Redaktør