Ægudtagning af æg til totalfrys efter befrugtning

Om ægudtagning og forløbet efter udtagningen af befrugtede æg. Ved efterfølgende behandling kan æggene lægges op i enten en spontan eller kunstig menstruationscyklus.

Vejledning til dig, som skal tage ægløsnende sprøjte før udtagning af æg til befrugtning og nedfrysning

Et befrugtet æg
Billede af et befrugtet æg. Foto: Fertilitetsafdelingen, JMC

Kære _____________________________

Du har nu modne follikler i dine æggestokke og skal derfor tage den ægløsnende medicin.

Medicin frem til ægløsningssprøjte:

 

 

Din ægløsende medicin er:

Gonapeptyl 0,2 mg (2 sprøjter à 0.1 mg)

________dag den ________________ kl. 22:00

Ovitrelle 250 mikrogram

________dag den ________________ kl. 22:00

Du skal møde til ægudtagning på Afdeling for Fertilitet

________dag den ________________ kl. ___________

Sædprøven afleveres i sædlaboratoriet kl. 8:00 - 8:15

Laboratoriet finder I midt på gangen på afsnit 4071. Din mand skal lave sædprøven hjemme, hvis I har mindre end 2 timers transport hertil. Prøven opbevares lunt, det vil sige ind til kroppen fra den er lavet, og til I afleverer den i laboratoriet.

Før ægudtagning

Det er vigtigt, at du spiser et almindeligt morgenmåltid, før du kommer til ægudtagning, (max.1 kop kaffe ). Tag eventuelt lidt mad og drikke med.

Når du kommer i afdelingen, lægger sygeplejersken en venflon. Det er et lille tyndt plastikrør, som vi bruger til at give dig det smertestillende medicin. Du får udleveret 1 gram Panodil som virker smertestillende.

Ægudtagningen

Din blære skal være tom under ægudtagningen. Du vil derfor blive bedt om, at gå på toilettet lige inden. Før ægudtagningen får du det smertestillende medicin, Rapifen. Herefter lægger lægen en lokalbedøvelse i toppen af skeden. Når bedøvelsen virker, tømmes ægblærene en af gangen. Hele forløbet varer ca. 15-20 min. Inden du går hjem, får du at vide, hvor mange æg der er taget ud.

Efterforløbet

Efter ægudtagningen sidder eller ligger du ca. ½ times tid og hviler dig. Herefter kan du tage hjem og slappe af resten af dagen. Vær opmærksom på, at du ikke må køre bil eller cykle de efterfølgende 24 timer.

Dagene efter

Efter udtagningen af æg, vil dine ægblærer fylde sig med væske og blod. Du kan derfor opleve gener i form af oppuststhed, tyngdefornemmelse og ubehag. Så længe du oplever disse gener, bør du drikke 2-3 liter væske dagligt og spise ekstra meget protein.

Det er også normalt, at have smerter i underlivet i dagene efter ægudtagningen. Du må meget gerne tage smertestillende tabletter Paracetamol. (Pinex, Panodil, Pamol). 1 gram Panodil hver 6. time. (2 tabletter á 500 mg).

Blødning fra skeden er helt normalt i efterforløbet. Blødningen stammer fra indstiksstederne i toppen af skeden. Den vil være aftagende, som slutningen af en normal menstruation. Hvis du bløder mere, end hvad der svarer til din almindelige menstruation eller har stærkere smerter end hvad Panodil og hvile kan afhjælpe, skal du kontakte os.

Generne i underlivet skal gerne aftage, men kan vare op til 14 dage. Så længe du oplever disse gener, bør du begrænse motion og hårdt fysisk arbejde. De fleste vil kunne gå på arbejde dagen efter ægudtagningen.

Du kan genoptage seksuelt samvær, når du ikke længere har blødning. Det er vigtigt, at du bruger prævention, i form af kondom, i dagene før og efter ægudtagningen for, at undgå uønsket graviditet og infektion.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os. Ved akut opståede komplikationer, uden for vores åbningstid, skal du kontakte Akuttelefonen 1813.

Nedfrysning af æggene

De udtagne æg bliver befrugtet senere samme dag. Æggene bliver vurderet i laboratoriet frem til dag 5 eller 6. De ægsom opfylder kriterierne for nedfrysning bliver frosset ned med henblik på senere brug i en frysebehandling. Du vil modtage besked i din e-boks, uanset om der er æg til nedfrysning eller ej. 

På 6.dagen efter ægudtagningen (eller førstkommende hverdag herefter)

________dag den ________________ kl. ___________

kan du ringe til laboratoriet mellem 13:30 - 14:30 på telefonnummer 3545 4071, tast 5, tryk 2

Efterfølgende behandling med nedfrosne æg

Du kan melde dig til frysebehandling efter en måneds pause. Man kan lægge et optøet æg tilbage i din egen menstruationscyklus(spontan cyklus) eller i en ”kunstig” cyklus, hvor du tager Østradiol tabletter og senere suppleres med Progesteron.

Plan for dig

_____ Du ringer på din første menstruationsdag og får en tid til skanning på din 8.- 12. cyklusdag.

_____ Du ringer på første menstruationsdag og aftaler startdato for behandling med tablet Østradiol. Næste skanningstid er ca. 10 dage senere. 

Redaktør