Ablation: hvad er det?

Ved ablation føres en eller flere meget tyndeplastikslanger (katetre) fra en blodåre i lysken optil barnets hjerte.

Børn og unge kan ligesom voksne rammes af eller fødes med rytmeforstyrrelser i hjertet.
Rytmeforstyrrelserne udgør sjældent et livstruende problem, men uden behandling medfører forstyrrelserne ofte angst og ubehag og bliver dermed behandlingskrævende.

Behandlingen af hurtig eller uregelmæssig hjerterytme har tidligere udelukkende været medicinsk. I dag har vi mulighed for at give en mere effektiv behandling med ablation.

Ved ablation føres en eller flere meget tynde plastikslanger (katetre) fra en blodåre i lysken op til barnets hjerte.

Indføringen af katetrene finder sted under røntgengennemlysning og i fuld narkose. Når katetrene er placeret det rigtige sted i hjertet, fremprovokerer
man den hurtige hjerterytme.

Herefter kan man fryse eller opvarme den smule væv, som bidrager til rytmeforstyrrelsen, og vævet går herefter til grunde.

Hos børn benyttes oftest køling/frysning fremfor opvarmning af vævet, da frysning opfattes som mere nænsomt. Der er hermed bedre mulighed for at styre størrelsen af det behandlede område.
Køling medfører dog en lidt større risiko for behov for gentagne behandlinger.

Efter afsluttet behandling følges de elektriske signaler fra jeres barns hjerte på skærmen i 15 minutter for at sikre, at rytmeforstyrrelsen ikke genopstår.

Hjertets impulssystem

Hjertets sammentrækning styres af elektriske impulser, som løber gennem hjertemusklen. Impulsen starter normalt i et lille impulscenter (sinusknuden) i højre forkammer og breder sig derfra ud i forkamrenes muskelvæv.
Impulsen passerer herefter videre til hjertekamrenes muskelvæv via AV-knuden og det His’ske bundt - et ledningsbundt, som forgrener sig i flere, mindre bundter - og videre ud til de enkelte muskelceller.

Forebyggende medicin

Tager jeres barn medicin, der regulerer hjerterytmen, skal han/hun stoppe med denne behandling en uge før ablationen.

Blodfortyndende medicin

Tager jeres barn blodfortyndende medicin (Magnyl eller Marevan) gælder særlige retningslinjer. I skal kontakte Rigshospitalets patientkoordinatorer, som vil hjælpe og vejlede jer med dette.

Ablation: Forløbet

Dagen før ablationen skal I møde til indlæggelse på afdelingen for Børn og Unge med Hjertesygdomme, sengeafsnit 4144 (opgang 4, 4. sal). Sygeplejersken og lægen vil forklare jer om baggrunden for behandlingen samt om den risiko, der er for komplikationer. Vi vil endvidere sikre os, at barnet ikke har været ramt af sygdom i dagene op til undersøgelsen.

I løbet af dagen skal jeres barn have foretaget følgende undersøgelser:

  • Højde og vægt
  • Måling af blodtryk, puls og saturation (iltmætning i blodet)
  • Måling af hjerterytme (EKG)
  • Blodprøvetagning. Barnet/den unge kan få lokalbedøvelse med lokalbedøvende creme (Emla eller Ametop) på håndryggen, før blodprøven skal tages, så barnet/den unge ikke kan mærke stikket så meget.

I vil blive vist rundt på sengeafsnittet 4144, og I skal tale med en narkoselæge om bedøvelsen.

Fasteregler

Husk, at som regel skal barnet faste 6 timer før undersøgelsen. Barnet må ikke drikke væske (barnet skal tørste) den sidste time før undersøgelsen
starter.

Aftenen før undersøgelsen

Jeres barn skal vaskes med almindelig sæbe enten aftenen før og/eller om morgenen inden proceduren samt raseres hvis der er meget hår i lyskeområdet.

Undersøgelsesdagen

På undersøgelsesdagen skal jeres barn evt. vaskes med vand og sæbe igen, have målt temperatur og klæde om til hospitalets tøj. Barnet kan få beroligende medicin ca. 30 minutter inden undersøgelsens start. En sygeplejerske og en portør kører sammen med jer til Kardiologisk Laboratorium, hvor undersøgelsen skal foregå.

Jeres barn bedøves ved at få medicin sprøjtet gennem et drop i hånden eller i foden eller via inhalation af bedøvende gas på en maske. Jeres barn vil forud for dropanlæggelse få påført lokalbedøvende creme.

Når jeres barn sover, vil I sammen med sygeplejersken gå tilbage til afsnit 4144. Det er meget forskelligt, hvor lang tid undersøgelsen varer, men som regel varer den 1-3 timer.

Efter undersøgelsen

Når undersøgelsen er færdig, bliver jeres barn kørt direkte tilbage til afsnit 4144. Det er forskelligt, hvordan børn har det efter en bedøvelse.

Nogle børn bliver urolige, får kvalme og kaster op, og andre sover i timerne efter undersøgelsen. Jeres barn må gerne få noget at spise og drikke når han/hun vågner.

De første fire timer efter undersøgelsen skal jeres så vidt muligt ligge i sengen for at undgå blødning fra lysken. Barnet vil få sat elektroder på brystkassen, for at plejepersonalet kan monitorere hjerterytmen.

Lægen, der har undersøgt barnet, kommer sidst på dagen og fortæller jer, hvordan undersøgelsen er gået.

Børn, som udelukkende har fået undersøgt deres hjerte (elektrofysiologisk undersøgelse), kan som regel komme hjem efter stuegang samme aften. Børn, som er blevet ablateret, skal være indlagt et døgn og skal den efterfølgende måned have hjertemagnyl.

Udskrivelse og hjem

Før udskrivelsen vil en sygeplejerske måle jeres barns blodtryk og tage et EKG.
I vil blive indkaldt til kontrol i Hjerteambulatoriet 3 måneder efter ablationen.

Dagene efter undersøgelsen

De første to-fire dage efter I er kommet hjem,
skal jeres barn sygemeldes og må ikke komme i institution eller skole.

Der kan forekomme ømhed i lysken i dagene efter undersøgelsen. Smerterne kan behandles med paracetamol (eks Panodil).

Der er en lille risiko for, at jeres barn kan få en infektion efter undersøgelsen. Bliver såret i lysken rødt og ømt og får jeres barn feber (38,5 eller derover), skal I kontakte Rigshospitalets patientkoordinatorer eller afdelingen.
Opstår der feber mere end 3 dage efter undersøgelsen, skal I rette henvendelse til egen læge.

Efter en ablation er der en lille risiko for, at symptomerne kommer igen. Man vil da ofte gøre et nyt forsøg på ablation.

Redaktør