Ablation af atrieflimren (forkammerflimren)

Ved atrieflimren opstår en meget hurtig og uregelmæssig impuls-dannelse i hjertets forkamre

Hvert år bliver mange mennesker ramt af en rytmeforstyrrelse i hjertet, uden at den udgør en akut trussel på livet. Men uden behandling kan rytmeforstyrrelsen på længere sigt forringe livskvaliteten og give et dårligere fysisk og psykisk helbred.

Behandlingen af hurtig hjerterytme har tidligere udelukkende været medicinsk. I dag har vi mulighed for at give en mere effektiv behandling med ablation (varmebehandling).

Indlæggelsesperioden i forbindelse med behandlingen er i gennemsnit 1 dag, og denne pjece beskriver forløbet før, under og efter indgrebet.

Hjertets impulssystem

Hjertets sammentrækning styres af elektriske impulser, som løber gennem hjertemusklen. Impulsen starter normalt i et lille impulscenter (sinusknuden) i højre forkammer og breder sig derfra ud i forkamrenes muskelvæv.
Herefter passerer impulsen videre til hjertekamrenes muskelvæv via AV-knuden og det His-ske bundt - et ledningsbundt, som forgrener sig i flere mindre bundter - og videre ud til de enkelte muskelceller.

Atrieflimren

Ved atrieflimren opstår en meget hurtig og uregelmæssig impuls-dannelse i hjertets forkamre.

Dette betyder, at sinusknuden midlertidigt bliver sat ud af funktion. Det er ikke alle impulser fra forkamrene, der ledes over til hjertekamrene, men det er alligevel betydeligt flere, end når sinusknuden styrer pulsen. De uregelmæssige impulser udgår ofte fra muskelvæv i lungevenerne på det sted, hvor de går ind i hjertets venstre forkammer. 

Ablationer for atrieflimren er mere komplicerede end flertallet af andre ablationer og tager derfor længere tid. Princippet i ablation af atrieflimren er, at udføre behandlinger som tilsammen danner isolationslinjer omkring lungevenerne, så de elektriske impulser i lungevenerne ikke påvirker forkammeret længere.

Der er to principper i behandling af atrieflimren:

  1. Varmebehandling (radiofrekvens)
  2. 2) Kuldebehandling (Cryo)

Man må være forberedt på - selv efter en vellykket ablation for atrieflimren - at der ofte forekommer atrieflimren i ugerne, måske månederne, efter behandlingen. Det kan være et rent forbigående fænomen, men kan selvfølgelig også være udtryk for, at en fornyet ablation er nødvendig.

Vi tilbyder vores patienter 1-2 ablations-behandlinger afhængig af, hvad der er nødvendigt. Beslutning om en eventuel 2. behandling træffes først efter ca. 3 måneder. Omkring 75% af de behandlede personer oplever, at atrieflimren ophører eller mindskes markant.

Medicinsk behandling op til behandlingsdagen

Du skal have været i behandling med blodfortyndende medicin i mindst tre uger før planlagt ablation.

NOAK-præparater:

Hvis du får Dabigatran (Pradaxa), Rivaroxaban (Xarelto), Apixaban (Eliquis) eller Edoxaban (Lixiana) som blodfortyndende medicin, skal du fortsætte som vanligt. Du skal have været i behandling i mindst tre uger før planlagt ablation.

Marevan eller Marcoumar:

Hvis du får Marevan eller Marcoumar, skal du fortsætte med at tage din blodfortyndende medicin. Din INR-værdi skal kontrolleres én gang ugentligt i mindst 3 uger op til ablationen og ligge mellem 2 og 3; afvigelser herfra kan medføre, at behandlingen udsættes. Medbring dokumentation for INR-værdierne til forundersøgelsen.
Du skal fortsætte med at tage den rytmestabiliserende medicin.

Forundersøgelsen

Du bliver indkaldt til en forundersøgelse 1-3 dage før selve indlæggelsen. Her får du optaget journal ved henholdsvis en læge og en sygeplejerske ud fra Spørgeskema om helbred, som du bedes udfylde på forhånd. Derudover skal du have taget

  • blodprøver
  • elektrokardiogram (EKG)
  • blodtryksmåling

      
I nogle tilfælde skal du have lavet en ultralydsundersøgelse af hjertet via spiserøret. Til den undersøgelse skal du FASTE (for nærmere detaljer - se indkaldelsesbrev & pjece herom). Undersøgelse er vigtig for at vi kan forebygge en eventuel blodprop i forbindelse med ablationen.

I andre tilfælde skal du have lavet en CT-scanning af dit hjerte. Her skal du IKKE FASTE. 

Det vil fremgå af dit indkaldelsesbrev, hvilken undersøgelse du skal have lavet.

Du kan forvente, at hele forundersøgelsen inklusiv ultralydsundersøgelsen eller CT-scanningen varer ca. 4-5 timer. Herefter kan du gå hjem igen. 

Da der kan forekomme ventetid mellem journaloptagelsen samt ultralydsundersøgelsen eller CTscanningen, anbefaler vi, at du medbringer lidt læsestof eller andet til at fordrive tiden med. 

Hvis du skal have lavet en ultralydsundersøgelse, skal du være opmærksom på, at du ikke bør føre bil resten af dagen, da den medicin, der gives under undersøgelsen, kan påvirke din reaktionsevne.

Dagen før behandlingen (hjemme)

Dagen inden behandlingen skal du følge disse retningslinjer:

  • Du må spise indtil kl. 02.00 på behandlingsdagen
  • Du må gerne drikke 2 glas vand/saft kl. 06.00; herefter må du kun drikke ½ glas vand til morgenmedicinen
  • Du skal tage din sædvanlige morgenmedicin (dog ikke vanddrivende), med mindre andet er aftalt
  • Du skal fjerne hårene i begge lysker i et område på 20 x 20 cm, samt ryg og bryst ned til navle
  • Du skal i bad enten aftenen før eller på selve behandlingsdagen. Undlad at smøre dig med creme og fjern evt. neglelak. Ingen ure og smykker.

Behandlingsdagen

Du møder på det aftalte tidspunkt i afsnittet og får anvist seng og patienttøj. Vi måler dit blodtryk og INR-værdi, ligesom du får anlagt et plastik-rør (venflon) i hånden eller albuebøjningen, hvorigennem du kan få tilført medicin og væske. Derudover får du tilbudt smertestillende medicin med henblik på at forebygge ubehag og evt. rygsmerter, der kan forekomme i forbindelse med at ligge stille igennem længere tid.

Selve ablationsbehandlingen foregår på Hjertesygdomme, operation 2011/2012 på 1. sal. De fleste går selv ned til operationsstuen (husk morgenkåbe og ”løse” bukser), hvor den sygeplejerske, som vil være hos dig under  behandlingen tager imod dig.

Den samlede behandling varer som regel 2-3 timer og udføres i lokalbedøvelse, som anlægges i huden omkring blodårerne i højre og venstre lyske. Bedøvelsen vil kortvarigt spænde i huden.

Der indføres flere katetre i blodårerne i højre og venstre lyske. Årerne har ingen nervebaner, hvorfor indføringen af katetret sjældent kan mærkes. 

Ablationskateret indføres i venstre forkammer via et lille hul i hjerteskillevæggen mellem højre og venstre forkammer.

Indføringen af katetrene finder sted under røntgengennemlysning. 

1) Varmebehandling (Radiofrekvensablation)

Når de er placeret det rigtige sted i hjertet, tilføres energi til spidsen af katetret. Herved sker en opvarmning til ca. 60oC, hvorved det væv, som bidrager til rytmeforstyrrelsen, går til grunde.
Under ablationsbehandlingen kan der indimellem være smerter og ubehag, selvom der gives smertestillende medicin. Smerterne kan opleves som varme og trykken i brystet, kæbe, halsen og ryggen (kortvarigt) mens der ablateres. Mellem behandlingerne føler du ikke ubehag.

2) Kuldebehandling (Cryoballon)

Når de er placeret det rigtige sted i hjertet tilføres energi til Cryoballon-katetret. Hermed sker en køling til minus 40-50 grader, hvorved det væv, der bidrager til rytmeforstyrrelsen, går til grunde.

Under Cryobehandlingen kan der ind i mellem være smerter og ubehag, selv om der gives smertestillende medicin. Smerterne kan opleves som trykken i brystet, kuldefornemmelse i hovedet og alment ubehag, både under behandlingen (3-4 min.) og i minutterne efter.

Under behandling i de højre lungevener vil du opleve hikke, som skyldes at den nerve der styrer mellemgulvets bevægelse stimuleres. Dette er nødvendigt for at holde øje med at nerven ikke bliver beskadiget under behandlingen. Forskning viser, at oplevelsen af smerte kan lindres, hvis man under behandlingen også anvender teknikker til at slappe af og komme væk fra smerten.

Hvis du er interesseret, kan en sygeplejerske hjælpe dig til at blive afledt fra smerten, ved at du guides til at fremkalde en række indre billeder, fx et sikkert og rart sted, som du kan fokusere på under behandlingen (visualiseringsøvelser). Der er ingen bivirkninger ved at anvende visualisering.

Af og til kan det være nødvendigt at give et DCstød (et elektrisk stød). Denne procedure finder sted under kortvarig bedøvelse for at opnå normal rytme.

For at forebygge dannelsen af blodpropper omkring katetrene gives blodfortyndende medicin under behandlingen.

I nogle tilfælde anvendes det såkaldte Stereotaxis system, som består af to store magneter placeret på hver side af behandlingslejet. Magneterne muliggør, at særlige katetre til varmebehandling kan styres rundt meget præcist ved hjælp af et joystick placeret i kontrolrummet lige ved siden af behandlingsrummet. Det er efter lægelig vurdering, om Stereotaxis systemet skal anvendes. På baggrund af ovenstående bedes du informere os, hvis du har fået indopereret metal hvor som helst i kroppen.

Efter afsluttet behandling fjerner vi katetrene, og derefter trykkes på indstiksstedet i lysken i 5-10 minutter, indtil hullet har lukket sig. Herefter kører en portør dig tilbage til sengeafsnittet. 
Her tager en sygeplejerske imod dig og

  • måler dit blodtryk og din puls
  • påsætter telemetri - en trådløs boks, der overvåger din hjerterytme
  • tjekker dine lysker for blødningstegn og fortæller dig, hvor længe du skal blive liggende fladt i sengen (sædvanligvis 3 timer)
  • hjælper dig med noget at spise og drikke
  • hjælper ved eventuel vandladning etc.

Første gang, du står ud af sengen, skal du have sygeplejersken ved din side.

Udskrivelse 

Inden udskrivelsen (sædvanligvis samme aften) måler vi dit blodtryk, og du får taget EKG. Efter en lægesamtale ved stuegang bliver du udskrevet. Forinden vil en sygeplejerske vejlede dig i, hvad du skal være opmærksom på hjemme.

Hjemme igen

For at undgå blødning fra lysken bør du undgå at cykle og løfte byrder over 4 kg de første 4 dage. I tilfælde af en blødning (hæmatom) skal du sørge for at aflaste indstikstedet i lysken ved at lægge dig ned, trykke på indstikstedet ca. 10 min. og herefter ligge stille 2 timer. Hvis du herefter fortsat bløder, bør du kontakte akutfunktionen 1813 eller vagtlægen.

Har du spørgsmål eller føler dig utryg ved situationen, kan du kontakte afsnittet på tlf.: 35 45 31 42 på hverdage og på tlf.: 35 45 31 43 i weekenden for råd og vejledning.

Du må tage brusebad dagen efter behandlingen samt fjerne plaster, når indstikstedet er lukket (tørt). Du må føre bil dagen efter behandlingen og genoptage dit arbejde efter 2-4 dage afhængig af dit virke.

Vedr. medicin 

Du skal fortsætte med Pradaxa, Xarelto, Eliquis, Lixiana, Marevan eller Marcoumar i mindst 2 måneder efter ablationen. Ved udskrivelsen og ved din opfølgning vil vi sammen lægge en videre plan for både din blodfortyndende behandling og behandling med rytmestabiliserende medicin.

Vedr. kontrol

Behovet for kontrol efter ablation afhænger af, om du fortsat har symptomer eller spørgsmål til din medicin. Specielt om du har tegn på rytmeforstyrrelse / symptomer, når der er gået tre måneder efter din ablation. 
Hvis du ikke har symptomer og ikke har spørgsmål fx. til din medicin, behøver du ikke kontrol. 

Hvis du fortsat har symptomer eller har spørgsmål fx til din medicin, skal du have tid til kontrol (enten telefon eller fremmøde i vores klinik).

Opfølgende kontrol efter 1 år

Alle ablationer for atrieflimren registreres i en database (Dansk Ablationsregister). Et af formålene er at få et indtryk af effekten af ablationen på længere sigt. Derfor er det rutine, at det afsnit, som har udført ablationen, har en kontakt med patienten efter 1 år, hvor der bl.a. skal optages et EKG. I forbindelse med udskrivelsen vil du få mere uddybende information herom.

Vedr. evt. nye tilfælde af hjertebanken

Du kan indenfor de første 3 måneder efter ablationen få hjerte-banken/atrieflimren, uden at det nødvendigvis betyder, at behandlingen mislykkedes. Hvis det sker, foreslår vi følgende:

  • Hvis symptomerne er de samme som før behandlingen, skal du afvente, om anfaldet ophører spontant.
  • Er symptomerne anderledes end vanligt, anbefaler vi, at du søger egen læge eller eget hospital for at få optaget et EKG.
  • Hvis anfaldet er uudholdeligt eller varer mere end 24 timer, bør du indlægges på dit hjemsygehus med henblik på at få hjerte-rytmen reguleret med medicin eller ‘stød’ (DC-konvertering).
  • Det er en god idé at registrere både hyppighed og varighed af eventuelle symptomer og medbringe disse optegnelser ved næste kontrol hos læge. 
  • I tilfælde af voldsomme brystsmerter, svær åndenød eller besvimelse bør du søge læge.

Du er altid meget velkommen til at stille alle de spørgsmål, du har brug for at få besvaret.

Komplikationer

Der kan i sjældne tilfælde forekomme komplikationer i forbindelse med behandlingen. På verdensplan ser det således ud:

  • Ved indstiksstedet i lysken kan der opstå en blødning (hæmatom) under huden, som giver hævelse og ømhed. Disse gener forsvinder i løbet af et par dage. I sjældne tilfælde kan hæmatomer være behandlingskrævende. Risikoen er ca. 3%.
  • Blodprop i kredsløbet ses i sjældne tilfælde og kan bevirke, at der opstår et slagtilfælde, hvis blodproppen går til hjernens kar. Ses uhyre sjældent, ca. 0,3%. 
  • Et kateter kan trænge gennem hjertevæggen, hvorved der opstår en blødning ud i hjertesækken. Dette blod fjernes i de fleste tilfælde med en kanyle, der indføres i hjertesækken. Er dette ikke muligt, kan akut operation blive nødvendig. Også her er risikoen ca. 0,3%.
  • To komplikationer forekommer kun ved atrieflimrenablationer, nemlig lungevenestenose (forsnævring i lungevenerne) med en forekomst på under 1% samt atriel oesophagus fistel (blødning fra hjerte til spiserør), som dog kun er set i få tilfælde på verdensplan.
  • Venstre forkammerflagren kan opstå og nødvendiggøre en ny behandling. Risikoen er 5-10%.
  • I nogle ganske få tilfælde har dødsfald forekommet i forbindelse med behandlingen, og det skal understreges, at dødsfald helt overvejende har fundet sted hos patienter med samtidig svær hjertesygdom. 
Redaktør