Din egen læge (praktiserende læge)

​Din læge kan hjælpe dig i tilfælde af sygdom og visse mindre skader. Desuden kan din læge henvise dig til yderligere behandling eller undersøgelse.

​​​​​

 
Undersøgelse, sa​​mtale, t​​​elefonisk hjælp, s​​ygebesøg​

​​Du kan bestille tid til en undersøgelse eller personlig samtale hos din læge. Du kan også få telefonisk lægehjælp til f.eks. receptfornyelse. I særlige tilfælde kan lægen komme på sygebesøg i dit hjem. 

Husk at din egen læge har et akutnummer, der betyder, at du altid kan komme i kontakt med ham mellem kl. 08:00-16:00.


Læge​​ns n​avn og adresse fremgår a​f dit sundhedskort

Din læges navn, adresse og telefonnummer kan du finde på dit sun​dhedskort

Behandling elle​r henvisni​ng​

Efter at have diagnosticeret din sygdom eller skade, kan lægen sætte dig i behand​ling eller henvise dig til praktiserende speciallæger, et hospital eller anden behandling.

Din læge kan f.eks. hjælpe dig ved:​

  • Almindelig sygdom
  • Akut opstået sygdom
  • Mindre skader
  • Receptfornyelse
  • Lægeerklæringer

Elektronisk​ kom​munikation​​

Du kan på din læges hjemmeside – fremgår af www.sundhed.dk/find-behandler – benytte elektronisk kommunikation, herunder tidsbestilling, receptfornyelse og email-konsultation.

Åbn​​ingstid hos egen læge

Din læge har åbent i dagtimerne. En gang om ugen holder din læge desuden åbent for aftenkonsultation. I tilfælde af akut sygdom kan du komme til konsultation samme dag.

Uden for din egen læges åbningstid​

Ring 1813 ved pludselig sygdom eller skade​, der kræver akut behandling. 

 
Akutt​elefon​en 1813  svarer døgnet rundt, men du skal bruge din egen læge mellem kl. 08:00-16:00 alle hverdage. Lyt telefonsvareren til ende for at få fat i din læges akutnummer.

Ring altid 1-1-2 ved livstruende akut sygdom eller skade.

 

Lægeski​​​​ft​​

Vil du skifte læge, skal du henvende dig til din kommune eller udfylde en blanket på borg​er.dk eller på din kommunes hjemmeside.

Læs​ mere:​​​​

Redaktør