Brystkræftscreening - ændre tid og screeningssted, frameld dig undersøgelsen og udfyld spørgeskema

Kvinder mellem 50-69, der har modtaget invitation til brystkræftscreening har mulighed for at ændre tid og screeningssted eller framelde sig undersøgelsen. 

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Information til kvinder, der skal screenes for brystkræft

Brystkræftscreeningsklinikkerne overgår d.4. september 2023 til et nyt IT-system.

Ophold i screeningsklinikken

Vi forventer, at dit besøg i screeningsklinikken forløber, som det plejer. Hvis der opstår forsinkelser, holder personalet dig orienteret.

Kort om det nye IT-system:

  • Selvbetjeningsportalen ændrer udseende, og du skal fremover logge på med MitID.
  • Systemet vil lette og stabilisere arbejdsgange for det fotograferende personale på screeningsklinikkerne.
  • Overførsel af fx billeder og spørgeskemaer fra screeningsklinikker til de sundhedsfaglige medarbejdere, der skal vurdere screeningsundersøgelser, vil forløbe hurtigere og mere effektivt ​

Ændre din tid eller screeningssted

Hvis du ikke kan komme den dag, du er indkaldt til din screening, er det vigtigt, at du giver besked, da en anden kvinde kan få tiden.

Du kan ændre din tid på selvbetjeningsportalen. Du skal logge på med MitID. Du kan flytte tiden for undersøgelsen eller ændre screeningsklinik i tre måneder fra datoen i dit invitationsbrev.
Hvis du bliver nødt til at aflyse din tid på dagen, skal du kontakte Sekretariatet for Brystkræftscreening på telefon: 38 67 17 60.​

Udfyld spørgeskema

Udfyld spørgeskema via selvbetjeningsportalen inden du kommer til din screening. Hvis du ikke kan udfylde spørgeskemaet digitalt, har vi vedlagt det i din invitation.

Det er vigtigt at du udfylder spørgeskemaet. Lægerne har brug for at se dine svar, når de skal vurdere din undersøgelse.

Frameld dig screeningsprogrammet

En screeningsundersøgelse er et frivilligt tilbud. 

Hvis du ønsker at framelde dig screeningsundersøgelsen, kan du benytte vores selvbetjeningsportal. Du kan altid tilmelde dig igen ved at kontakte Sekretariatet for Brystkræftscreening i Region Hovedstaden på telefon 38 67 17 60.

Hvis du er i brystkræftbehandling, vil du også få tilbud om en brystkræftscreening og vil oftest kunne følges i screeningsprogrammet. Du skal derfor ikke aflyse din tid, med mindre du allerede har fået foretaget eller har en aftale om en brystundersøgelse (klinisk mammografi). Du vil dog ikke modtage tilbuddet, hvis der er gået mindre end 18 måneder siden, du er blevet opereret.

Kontakt Sekretariatet for Brystkræftscreening

Telefon: 38 67 17 60

Mandag – fredag:
kl. 8.00 –​ 15.00​

Du skal skrive til vores sikre postkasse på borger.dk eller e-boks.dk, da din henvendelse vil indeholde personfølsomme oplysninger.

 

Skriv til os med sikker digital post (log på med MitID)

Læs også om:

Screeningsprogrammet for brystkræft

Sådan foregår screeningen

Indkaldelse til yderligere undersøgelse

Fordele og ulemper ved brystkræftscreening

Ofte stillede spørgsmål og svar

​Kontakt

​Sekretariatet for Brystkræftscreening i Region Hovedstaden

​Telefon: 38 67 17 60

Mandag – fredag: 
kl. 8.00 –​ 15.00

Brystkræftscreenings-klinikker

Bispebjerg Hospital 
Indgang 63, 1. sal
Bispebjerg Bakke 23
2400 København NV 

Gentofte Hospital
Kildegårdsvej 30A
2900 Hellerup

Hvidovre Hospital
Pavillon 1
Østre Hospitalsvej , Pavillon 1.
2650 Hvidovre

Bornholms Hospital
Røntgen og scanning
Indgang A
Ullasvej 8 
3700 Rønne 

Nordsjællands Hospital
Helsevej 2
Indgang 50C
3400 Hillerød​


Redaktør