Når du skal testes for coronavirus

Er du henvist til coronatest/COVID-19 på Rigshospitalet? Læs mere om, hvor du skal møde op og hvordan du skal forholde dig, her på siden.​

Henvisning til test på Rigshospitalet 

Du kan blive henvist til test for coronavirus på Rigshospitalet
  • af din egen læge
  • af 1813
  • af klinikker eller afdelinger på Rigshospitalet. 
Hvis du skal indlægges eller have foretaget undersøgelser, der giver særligt risiko for dråbesmitte, vil du blive henvist til test for coronavirus. Du modtager besked om dette i din e-boks, hvor du også får nærmere besked om, hvordan du får booket en tid til test.

Hvor skal du møde op til test på Rigshospitalet? 

Rigshospitalets Corona-podeklinik ligger på Henrik Harpestrengs Vej 7 - bag det blå hegn.

Find podeklinikken på kort (pdf)

Det er kun patienter, der er blevet henvist til test for COVID-19 eller borgere, som har booket en tid, der må møde op i podeklinikken. Pårørende bedes vente udenfor. 

Når du ankommer, skal du gå ind og stille dig i kø til testteltene.

  • Hav dit sundhedskort klar, så går det hurtigere.
  • Det er ikke tilladt at fotografere eller filme på området af hensyn til andre patienter og personale.

Parkering

Der er særlige parkeringspladser reserveret til dig, der skal testes. Pladserne finder du til højre for det blå hegn. Følg p-skiltene på området. 

Åbningstid

Hverdage kl. 8.20 – 21.00. Sidste prøvetagning foretages kl. 20.45. 

Lørdag og søndag kl. 8:20 til 16:00. Sidste prøvetagning foretages kl. 15:45.


Det er muligt at blive testet for coronavirus andre steder. TestCenter Danmark i Fælledparken er ikke en del af RIgshospitalet. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvor du er indkaldt til test. Du kan se, hvor du skal møde op i din indkaldelse i e-boks. 


Find TestCenter Danmark - Statens Seruminstitut

​Hvis du er inviteret til test af Statens Seruminstitut via en e-mail i din e-Boks, kan du bestille tid på www.coronaprover.dk- følg vejledningen på hjemmesiden for at bestille tid.

TestCenter Danmark i Fælledparken
Edel Sauntes Allé, København Ø, lige ved Øster Allé. 




 Hvem kan blive testet?


Sådan får du svar på din test

Du får svar på din test ved at logge på sundhed.dk med dit NemID. Borgere, der ikke har NemID, kan få svar hos egen læge (eller Akuttelefonen 1813). En negativ test betyder, at du ikke er smittet med coronavirus. En positiv test betyder, at du er smittet. 
Gå til sundhed.dk

Hvis du er smittet 

Hvis din test viser, at du er smittet med COVID-19, skal du gå i isolation i dit hjem, indtil du har været symptomfri i 48 timer. Indtil du ved, at du ikke er smittet, skal du også følge reglerne for isolation. 

Mens du er syg, kan du pleje dig selv som ved andre virusinfektioner:

  • Drik rigeligt med væske, især hvis du har høj feber 
  • Muskelsmerter, hovedpine og feber kan du forsøge at lindre med paracetamol
  • Ved feber bør du tage paracetamol regelmæssigt for at undgå ubehagelige svingninger i temperaturen
  • Brug lægemidlerne i så kort tid som muligtog i lavest mulige dosis  


Hvis du får det værre 

Hvis du får problemer med din vejrtrækning, forværring af dine symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til egen læge (eller 1813, hvis det er uden for din egen læges åbningstid).

Få mere at vide


Informér dine nære kontakter, hvis du er smittet med corona-virus 

Ring eller skriv til dine pårørende og andre, du har været i nær kontakt med og fortæl, hvis du er smittet. Det er vigtigt, at de ved, at de skal være ekstra opmærksomme på, om de også er smittet. Se mere om nære kontakter på www.coronasmitte.dk  



Redaktør