​​​​

Tandlæge – refusion af udgifter

Sådan ansøger du om refusion for undersøgelse og behandling hos tandlæge i et EU/EØS land.

Sådan søger du

Langt de fleste ansøgninger om refusion handler om tandlægebesøg. For at få refusion skal du sende din betalte tandlægeregning, hvor du har påført/skrevet dit cpr-nummer på, til vores sikre postkasse eller mail: csu-eutand@regionh.dk.

Skriv til os med sikker digital​ post (log på med MitID)

Vælg modtager: Region Hovedstaden – 01. Skriv til Administrationen – Behandling i udlandet tandlægebehandling.

Du kan også sende med almindelig post til:

Region Hovedstaden
Center for Sundhed
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

​​Vær opmærksom på, at vi ikke giver tilskud til behandlinger, som ikke er berettiget til tilskud i Danmark, fx kroner, broer, bideskinner og implantater.​

Sådan får du svar

Når sagen er behandlet, får du brev fra Regionen i din e-Boks, eller pr. post hvis du ikke er tilmeldt e-Boks. Der medsendes en kopi af regningen med påtegning samt et afregningsbilag, som eventuelt kan bruges til privat sygeforsikring.

Refusionen sættes ind på din NemKonto. 


Redaktør