Faglige kontaktpersoner, pårørende og andre, der gør dig tryg
Her er en oversigt over de mange faglige kontaktpersoner og andre ressourcepersoner, du kan have mulighed for at trække på. Det er vigtigt, at du afklarer med dine kontaktpersoner, hvad du kan benytte dem til, hvordan og hvornår de kan kontaktes.
Patientansvarlig læge
Med en livstruende sygdom kan du få tildelt en patientansvarlig læge på hospitalet. Denne læge er tovholder i dit samlede behandlingsforløb og for din udskrivelse. Den patientansvarlige læge er den, du kan gå til, hvis der er noget, du er i tvivl om, mens du er indlagt eller i et ambulant forløb.
Læs mere om patientansvarlig læge
Kontaktsygeplejerske i hjemmeplejen eller fra et palliativt team
Som oftest tildeles du en kontaktperson, som du kan lægge planer sammen med og henvende dig til. Ellers kan du kontakte din kommune og høre om muligheden.
Praktiserende læge
Din praktiserende læge er også en vigtig kontaktperson. Ofte arbejder den praktiserende læge sammen med den kommunale hjemmesygepleje. I følge § 2 i Sundhedsloven skal din egen læge komme på hjemmebesøg fx for sammen med hjemmeplejen at lægge en plan, hvis du har brug for det. Hjemmesygeplejersken kan også bede om et hjemmebesøg af din læge.
Fysioterapeut med særlige kompetencer i
palliation
Det kan være godt at få hjælp til at lindre udfordringer med at være sengeliggende, have svært ved at få luft eller hoste slim op, smertelindring eller lindre ubehag ved at være sengeliggende. Her kan en fysioterapeut med kompetencer i
palliation være til stor hjælp. Du kan blive henvist til palliativ fysioterapi enten af din praktiserende læge eller af hospitalet. Vær opmærksom på en egenbetaling på 60 %, hvis du henvises af egen læge. Du kan søge i din kommune om tilskud efter § 122 i Serviceloven til at dække din andel af betalingen til palliativ fysioterapi. Din læge eller hjemmesygeplejerske kan hjælpe dig med at søge.
Psykolog
Som uhelbredelig syg har du og dine pårørende mulighed for at få hjælp af en privatpraktiserende psykolog med tilskud fra sygesikringen.
Læs mere om muligheden for psykolog
Socialrådgiver
En socialrådgiver har indsigt i det sociale område, fx junglen af paragraffer og hele det kommunale system og dets muligheder. Der er forskellige ordninger for socialrådgivere på regionens hospitaler. Spørg derfor på afdelingen, hvor du er indlagt, om dine muligheder for at blive henvist til en socialrådgiver.
Hvis du har brug for socialrådgiverhjælp, men der ikke er tilknyttet en, hvor du behandles, kan du kontakte din kommune. Vær klar over inden du ringer op, hvad det er, du skal have hjælp til. På den måde sikrer du, at du med det samme bliver stillet om til den rigtige medarbejder.
Præst
Der er altid mulighed for at tale med præst. Når du er syg eller pårørende til en syg kan der opstå mange tanker og overvejelser om formål og mening med livet. Mange oplever, at det er en lettelse at vende sine overvejelser med en udenforstående, der hverken er pårørende eller en del af behandlersystemet. En præst tilbyder samtaler, der tager udgangspunkt i, hvad du som patient, pårørende eller personale har brug for at tale om.
Nogle henvender sig til præsten for at tale om ensomhed, angst, tro, håb og tvivl. Andre kan have brug for at tale om – og få et andet perspektiv på - de ændringer i livet, som sygdom kan føre med sig. Præsten har tavshedspligt, og det er gratis.
Alle har en præst i det sogn, de hører til.
Se sogn.dk for at finde dit sogn
Desuden har Folkekirken også præster tilknyttet hospitaler landet over. Hospitalspræsten står til rådighed for både pårørende og patienter uanset sygdomsforløbets karakter.
Etnisk ressourceteam/imam
Etnisk Ressourceteam består af kvinder og mænd i forskellige aldre med forskellige etniske og religiøse baggrunde. De har gennemført kurser i
krisepsykologi og sjælesorg, og kan tilkaldes efter ønske fra en patient med etnisk minoritetsbaggrund, dennes pårørende eller hospitalspersonalet. Teamet kan også være behjælpelig med kontakt til en imam.
Læs mere om Etnisk ressourceteam
Diætist
Hvis tilstrækkelig ernæring er et stort problem, kan en diætist være behjælpelig med at tilrettelægge en kost, der forebygger et stort vægttab. Fx med tilskudsdrikke, ernæring via en sonde m.m. Spørg din afdeling eller hjemmeplejen til råds, om du kan få besøg af en diætist.
Dit netværk af pårørende
Dit netværk er som før beskrevet en uvurderlig hjælp og støtte. Og det behøver ikke altid bestå af familiemedlemmer eller de tætteste venner. Måske er der nogen i din bekendtskabskreds eller på din arbejdsplads, du har særlig glæde af at være sammen med, der giver dig tryghed og som du kan vende svære emner med.
Vær opmærksom på, at pårørende også har brug for både støtte, opmuntring og aflastning. I Patientguiden er der samlet information og en række gode råd, så du som pårørende kan minimere risikoen for overbelastning
Læs mere om pårørende
Patientforeningers rådgivning
I patientforeninger er der støtte og rådgivning at hente både på deres hjemmesider og i deres rådgivningscentre, patienttilbud m.m.
Folkekirken
Udover sjælesorg og kirkelige ritualer, er der mange kirker, der udbyder sorggrupper. De ledes af kirkens præster.
Læs mere på dit sogns hjemmeside
Våge- og besøgstjenester
Flere organisationer tilbyder besøg af frivillige, som typisk kommer et par timer om ugen efter aftale. Fx har Røde Kors Vågetjeneste frivillige, der har erfaring med omsorg for døende og gerne vil aflaste og lytte, men som ikke kan deltage i plejeopgaver m.m.
Se her om Røde Kors har en vågetjeneste i dit område på Røde Kors hjemmeside
De Samvirkende Menighedsplejere tilbyder også en vågetjeneste.
Læs mere om vågetjeneste på menighedsplejers hjemmeside