Opsigtsvækkende, banebrydende og afgørende er tillægsord, man sædvanligvis skal være varsom med at anvende om forskningsresultater – medmindre man har data til at underbygge det. I tilfældet med de første offentliggjorte resultater fra det stort anlagte, danskledede REACT-studie er det på sin plads.

- Potentialet i det her er kæmpestort, og det er måske verdens største og måske lige nu vigtigste projekt – i hvert fald med det største potentiale til at redde rigtig mange liv og forbedre rigtig manges livskvalitet, lyder det fra Henning Bundgaard, overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af REACT-projektet.

De seneste to år er flere end 16.000 raske voksne i alderen 18 til 70 år i Danmark og Spanien uden tidligere kendt åreforkalkning ved hjælp af forskellige former for billeddiagnostik – blandt andet avanceret 3D ultralydsskanninger og CT-skanninger - blevet undersøgt for skjult åreforkalkning i hjertets-, halsens- og benenes- arterier.

Alvorlig folkesygdom

Og resultaterne fra den første fase er både opsigtsvækkende og perspektivrige i forhold til at arbejdet med åreforkalkning, der i dag er den største enkeltstående årsag til hjerte-kar-sygdomme og dermed en af verdens alvorligste folkesygdomme. Mere end 500 millioner mennesker lever globalt med hjerte-kar-sygdomme, og over 18 millioner dør hvert år som følge af sygdommene.

– Vi har længe vidst, at åreforkalkning kan udvikle sig allerede fra en tidlig alder og ofte er 'tavs', altså uden symptomer, i mange år, indtil man pludselig rammes, for eksempel af en blodprop. Med dette projekt har vi afklaret, hvor tidlig tavs åreforkalkning starter og hvordan det med alderen spreder sig fra det ene område til det næste, siger Kasper Iversen, professor og cheflæge på Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, som også står bag forskningsprojektet.

Og hvis man kan opdage åreforkalkning allerede tidligt i livet, kan det give nye muligheder for at forebygge hjerte-kar-sygdom og dermed mindske den store sygdomsbyrde, som åreforkalkning medfører.

REACT afspejler en bredere udvikling i sundhedsvæsenet, hvor ambitionen i stigende grad er at forebygge sygdom frem for først at behandle, når skaden er sket.

Inden for kræftområdet har screening og tidlig diagnostik i mange år været centrale redskaber. Nu er samme tankegang ved at vinde frem på hjerteområdet.

Omfattende fund

Forskerne fandt tegn på skjult åreforkalkning hos 57,1 procent af deltagerne. Sygdommen kunne allerede påvises hos omkring hver 13. person i alderen 18-29 år. Blandt de 60-70-årige havde ni ud af ti tegn på åreforkalkning.

Åreforkalkning udvikler sig tidligere hos mænd end hos kvinder, hvor stigningen kom senere og men tog til omkring overgangsalderen, hvorefter kvinderne 'indhentede' mændene. Samtidig var stigende alder forbundet med en udbredelse af åreforkalkning til flere områder og der var en kraftig, - eksponentiel - stigning i mængden af åreforkalkningsplak i blodkarrene med alderen.

Hos de fleste personer, der havde åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, fandt forskerne også åreforkalkning i blodkarrene på halsen, i benene - eller begge steder.

- Data fra flere forskellige steder i kroppen understøtter, at skjult åreforkalkning er en sygdom, der rammer hele kredsløbet og udvikler sig gradvist. Hos mænd ser udviklingen af åreforkalkning ud til at begynde omkring fem til ti år tidligere end hos kvinder, siger Morten Bøttcher, professor ved Aarhus Universitet og overlæge på Universitetsklinik for diagnostik, behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom, Regionshospitalet Gødstrup, som også står bag forskningsprojektet.

Unge bliver overset
Forskerne undersøgte også, hvor godt den traditionelle metode til vurdering af hjerte-kar-risiko – der i dag bygger på faktorer som alder, køn, rygning, blodtryk og kolesterol - er til at identificere personer med skjult åreforkalkning.

Her viste det sig, at kun en lille del af de deltagere, som havde skjult åreforkalkning, blev klassificeret som højrisikopatienter. Især blandt yngre mennesker var der mange, som havde tegn på åreforkalkning, men som alligevel ikke blev identificeret som værende i særlig risiko.

 - Den nuværende metode vurderer risikoen for at få hjertekomplikationer til åreforkalkning – og bidrager således kun beskedent med viden om, hvorvidt personen faktisk har åreforkalkning. Vi har derfor brug for den direkte påvisning af om personen har – eller ikke har – åreforkalkning, idet vi ellers risikerer at gå glip af muligheden for at forebygge hjerte-kar-sygdom hos mennesker, hvor åreforkalkningen allerede har udviklet sig, siger professor Bundgaard og tilføjer:

- At opdage og behandle skjult åreforkalkning så tidligt som muligt er formentlig afgørende, hvis vi skal mindske den globale byrde af hjerte-kar-sygdom. Vores resultater taler for flere prospektive studier, hvor vi undersøger, om behandling styret af billeddiagnostik kan forbedre den nuværende forebyggelse, når man opdager tidlige tegn på sygdom. Hvis det lykkes, kan det blive et vigtigt skridt mod en mere præcis og målrettet forebyggelse af den hyppigste form for hjerte-kar-sygdom.

REACT Initiativet foregår primært i samarbejdet mellem Danmark og Spanien, men prævalensstudiet er udvidet til også at omfatte samarbejde med forskere i Indien, Tanzania, Singapore og i Mexico. Dette er bl.a. motiveret af, at åreforkalkning globalt set udgør en stor sygdomsbyrde – og at der generelt er et stigende ønske om at udvikle langt bedre forebyggelse. 

Fremtidens forebyggelse

Det understreges, at studiets resultater ikke betyder, at alle nu automatisk skal screenes. Ligeledes pointeres det, at ikke alle med åreforkalkning nødvendigvis vil udvikle hjerte-kar-sygdom. Resultaterne skal anvendes til at afklare, om vi i fremtiden kan udvikle en helt ny måde at forebygge åreforkalkning på.

Næste fase af REACT Initiativet – studiets fase 2 - har således til formål af dokumentere, om tidlig forebyggelse rettet mod den enkelte persons risikofaktorer vil kunne standse eller begrænse den betydelige aldersbestemte udvikling af åreforkalkning, som studiets fase 1 så tydeligt påviste.

Fase 2 vil, hvis den nødvendige finansiering kan findes, blive et stort randomiseret studie, der begynder i starten af 2027 og skal omfatte ca. 6000 deltagere, som skal følges i cirka ​3,5 år. Denne del af REACT Initiativet skal også foregå i et nært samarbejde mellem de danske og de spanske forskere.