- Hjemmebehandling skal både føles trygt og fungere i patienternes hverdag. Derfor skal vi blive klogere på, hvilken støtte forskellige patienter har brug for.
Sådan lyder ordene fra Anette Lykke Hindhede. Den 28. august holder hun tiltrædelsesforelæsning på Rigshospitalet i anledning af, at hun for nylig er tiltrådt som professor i Sundhed og Uddannelse i et professorat, der er etableret i samarbejde mellem Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. UCSF er forankret på Rigshospitalet og er en fælles forskningsenhed for universitetshospitalerne i Region Hovedstaden.
- Når behandling flytter hjem, flytter noget af arbejdet også med. Derfor skal patienter, og nogle gange pårørende, eksempelvis kunne holde øje med symptomer, bruge teknologier, forstå information og vurdere, hvornår der er behov for at kontakte sundhedsprofessionelle.
Men det har patienter vidt forskellige forudsætninger for at håndtere. Derfor vil Anette Lykke Hindhede og hendes forskerteam undersøge, hvad hjemmebehandling konkret kræver af forskellige patienter og pårørende, og hvilken professionel støtte der skal til, for at det lykkes.
- Støtte er ikke nødvendigvis bare mere information. Det kan også være hjælp til at forstå, hvad generelle råd og instruktioner betyder i ens egen konkrete situation eller adgang til professionel hjælp, når situationen ændrer sig, siger Anette Lykke Hindhede.
Navigerer vi forskelligt i nye behandlingskrav?
Hendes forskning handler om, hvordan forandringer i sundhedsvæsenet påvirker patienter, pårørende, studerende og sundhedsprofessionelle. Det er særligt relevant viden i en tid, hvor der bliver flere patienter til færre sundhedsprofessionelle, og hvor sundhedsvæsenet er i konstant forandring, f.eks. med mere fokus på nye teknologiske løsninger, nye organiseringsformer, mere hjemmebehandling og ændrede forventninger til patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.
Det stiller alt sammen nye krav til, hvordan behandling, pleje og samarbejde udfolder sig i det daglige arbejde.
- Jeg er særligt optaget af den viden og de kompetencer, der bliver nødvendig, når behandling, teknologi og arbejdsformer ændrer sig. Og så er jeg interesseret i at forske i, om mennesker har forskellige muligheder for at navigere i de nye krav, siger Anette Lykke Hindhede.
Kunstig intelligens rejser nye spørgsmål
Hun og en kollega har for nylig publiceret ny forskning om kunstig intelligens og personlig medicin i sundhedsvæsenet i det internationale videnskabelige tidsskrift AI & Society. Et af de interessante fund er, at AI ikke bare bliver endnu et teknisk redskab i sundhedsvæsenet. For når algoritmer bliver en del af kliniske beslutninger, påvirker det nemlig også de sundhedsprofessionelles faglige vurderinger. Og det rejser nye spørgsmål om ansvar og ekspertise.
- Det bliver et vigtigt område i de kommende år, også når vi skal uddanne sundhedsprofessionelle til at arbejde med AI, siger Anette Lykke Hindhede og fortsætter:
- Et konkret eksempel er algoritmer, der kan gennemgå store mængder blodprøvesvar og udpege de resultater, der afviger, så den sundhedsprofessionelle kan koncentrere sig om dem.
Det ændrer ikke bare arbejdsgangen, men også den faglige vurdering. For algoritmen er med til at afgøre, hvad der træder frem som relevant.
- Men et sådant output bliver først operationelt i klinisk praksis, når der også er taget stilling til, hvilken handling eller intervention, det skal kobles til, siger Anette Lykke Hindhede.
I studiet var de sundhedsprofessionelle derfor optagede af spørgsmål som: Hvornår kan man stole på algoritmens resultat? Hvornår skal den kliniske dømmekraft veje tungere? Og hvem har egentlig ansvaret, hvis algoritmen tager fejl?
- Samtidig ændrer det, hvad det vil sige at være ekspert. Man behøver ikke selv at være dataekspert, men man skal have tilstrækkelig indsigt til kritisk at kunne vurdere og handle på det, algoritmen producerer, siger Anette Lykke Hindhede.
Vigtigt at have fokus på ulighed i sundhed
Hun ser frem til i sit professorat at opbygge forskning omkring centrale spørgsmål: Hvad skal patienter og pårørende kunne, når mere behandling foregår hjemme? Hvilken viden og ekspertise skal fremtidens sundhedsprofessionelle have? Og hvordan sikrer vi, at nye måder at organisere behandling på ikke skaber større ulighed?
- Professoratet giver en særlig mulighed for at undersøge de spørgsmål tæt på både klinisk praksis og forskningen på universitetet, siger Anette Lykke Hindhede og tilføjer:
- Flere patienter kan i dag få en behandling hjemme, som tidligere krævede indlæggelse. Det kan være en stor fordel. Men det stiller også nye krav til patienten og familien.
Anette Lykke Hindhede holder tiltrædelsesforelæsning fredag den 28. august 2026 kl. 13.00 i Auditorium 1, opgang 44 på Rigshospitalet, hvor alle er velkomne.