​Foto: Liza Simonsson​

Da omkring 250 ledere, beslutningstagere og eksperter fra Norden, Baltikum og EU samledes på Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm den 25.-26. august, tog det nordiske NUHA-samarbejde om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet et vigtigt skridt fremad.

Den første nordiske AI-konference for universitetshospitaler blev et mødested for erfaringsudveksling og en platform for det videre samarbejde. 

Ansvarlig anvendelse

Konferencen var arrangeret af Nordisk Ministerråd og fokus var på, hvordan kunstig intelligens kan bevæge sig fra enkeltstående projekter til ansvarlig anvendelse i større skala – og skabe konkret værdi for patienter, medarbejdere og samfund.

Universitetshospitalerne har en særlig rolle, fordi de forener højt specialiseret behandling med forskning, innovation og uddannelse. 

Derfor handlede konferencen mindre om teknologien i sig selv og mere om, hvordan AI kan tages i brug på en sikker, effektiv og bæredygtig måde.

- AI kommer til at forandre sundhedsvæsenet markant, og vi har en stor opgave foran os med at få det bedste ud af de muligheder, teknologien giver os. For mig handler det først og fremmest om, hvad det kan betyde for patienterne. Kan vi bruge AI til at opdage sygdom tidligere, stille mere præcise diagnoser, målrette behandlingen og give vores medarbejdere mere tid til patienterne, så har vi mulighed for at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet på en måde, som kan mærkes, siger Malene Fischer, der er forskningsdirektør på Rigshospitalet og tilføjer:

- Det er et potentiale, vi skal gribe, og det kræve​r, at vi både tør være ambitiøse og arbejder tæt sammen om at få AI sikkert og effektivt ind i den kliniske hverdag.

Malene Fischer, forskningsdirektør på Rigshospitalet.​

Og det samarbejde vil blandt andet foregå i Nordic University Hospital Alliance (NUHA), som samler de fem nordiske universitetshospitaler i København, Stockholm, Oslo, Helsinki og Reykjavik, og som Rigshospitalet er en d​el af.

Hurtig udvikling

Et gennemgående tema på konferencen var behovet for at gå fra enkeltstående AI-initiativer til løsninger, der kan anvendes bredt i den kliniske praksis.

- Det handler ikke om at udvikle AI for teknologiens egen skyld. Spørgsmålet er, hvilken værdi AI skaber for patienter, sundhedsvæsenet og samfundet. Derfor skal vi gå fra enkeltstående pilotprojekter til løsninger, der kan anvendes bredt i den kliniske praksis. Teknologi og viden udvikler sig hurtigt. Den virkelige udfordring er at blive enige om etisk og juridisk forsvarlige arbejdsformer, der gør det muligt at bruge AI ansvarligt i sundhedsvæsenet, siger Annemieke Ålenius, seniorrådgiver i E-hälsomyndigheten og AI Sweden.

Deltagerne fik præsenteret konkrete eksempler fra universitetshospitaler, hvor AI allerede anvendes i den kliniske praksis, samt erfaringer fra organisationer, der er tidligere i deres AI-arbejde.

Et tydeligt budskab var, at teknologien i sig selv ikke er den største udfordring. For at AI kan skabe reel effekt, kræver det også de rette rammer for implementering, tydelig ledelse og strukturer for styring, opfølgning og samarbejde.​

Omfattende initiativer
Det nordiske samarbejde er særligt relevant i en tid, hvor AI udvikler sig hurtigt, og EU gennemfører omfattende initiativer og indfører ny regulering, herunder AI-forordningen (AI Act).

De nordiske lande har flere fælles forudsætninger for at udvikle og anvende AI i sundhedsvæsenet. Det gælder blandt andet høj tillid til offentlige institutioner, omfattende sundhedsdata, veludviklede digitale systemer og en lang tradition for samarbejde mellem sundhedsvæsen, forskning og den offentlige sektor.

Ved at samle erfaringer og perspektiver fra flere lande kan Norden få større gennemslagskraft i den europæiske udvikling. Et vigtigt spørgsmål på konferencen var derfor, hvordan de nordiske lande sammen kan bidrage til implementeringen af AI-forordningen og samtidig skabe gode rammer for innovation og ansvarlig anvendelse af AI i sundhedsvæsenet.

Internationale perspektiver

Konferencen havde også et tydeligt internationalt perspektiv. Blandt hovedtalerne var Saila Rinne, chef for Artificial Intelligence in Health and Life Sciences ved EU AI Office, som talte om europæisk AI-politik og implementeringen af AI-forordningen.

Fra Canada deltog Muhammad Mamdani, professor og direktør ved University of Toronto, som delte erfaringer fra Canadas arbejde med AI i sundhedsvæsenet og med at indføre nye løsninger i den kliniske praksis.

Sammen med erfaringerne fra de nordiske universitetshospitaler bidrog de internationale perspektiver til en bred drøftelse af, hvordan sundhedsvæsenet kan få gavn af AI, samtidig med at krav til patientsikkerhed, etik, jura og kvalitet bliver opfyldt.