Her ses to cellekerner i hvert billede. Cellekernerne hører til to celler, hvor der er en cellekerne i hver celle, og i cellekernen skal kromosomerne være. Til højre, i RBBP8-mutanten, er der opstået en ekstra mikrokerne med et stort stykke kromosom i (denne ligger i midten). Denne mikrokerne er opstået, idet et kromosom er gået i stykker, og forskerne har opdaget, at denne mutation kan føre til udvikling af brystkræft. Foto: Claus Storgaard Sørensen
De seneste 20 år har vores viden om arveanlæg og kræftsygdomme taget kvantespring, og der er fundet flere arvelige genvariationer, som kan disponere for kræft. Vi ved for længst, at mutationer i menneskets BRCA1 og BRCA2-gener kan føre til udvikling af kræft, særligt i æggestokke og bryst. Men forskere verden over ved også, at der fortsat findes en lang række variationer i vores arveanlæg, der kan føre til livstruende sygdomme som brystkræft.
Et forskerhold fra Københavns Universitet, BRIC og Rigshospitalet har taget hul på et nyt kapitel i forskningen, og tilføjer nu vigtig viden til vores forståelse af arvelige anlæg og de biologiske mekanismer, der ligger til grund for udviklingen af brystkræft. De har lokaliseret RBBP8-genet og beskrevet dets funktioner som en afgørende faktor i udviklingen af brystkræft hos en gruppe af helt unge kvinder.
– Vi har studeret den biologiske betydning af varianter i RBBP8-genet hos en gruppe af unge kvinder med brystkræft. Det er en patientgruppe, hvor vi antager, at genetiske faktorer spiller en rolle. Vi har nu vist, at RBBP8 normalt beskytter cellerne mod skader på genomet, og at reduceret RBBP8-funktion omvendt kan føre til kræft, siger forskningsleder Claus Storgaard Sørensen, BRIC, Københavns Universitet.
RBBP8-genet, der koder for proteinet CtIP, har ikke tidligere været forbundet med udviklingen af arvelig brystkræft. Der er tale om sjældne variationer og mutationer lyder konklusionen fra det nye studie, der netop er publiceret i The Journal of Clinical Investigation.
Konkret patient er afsættet
Studiet tager udgangspunkt i en konkret patient, men gruppen har efterfølgende studeret RBBP8-genet hos både danske patienter og i større internationale kohorter.
Forskerne har screenet 129 unge, danske patienter, der har fået konstateret brystkræft i en ung alder, under 35 år, og dernæst har vi foretaget omfattende gensekventering af en større gruppe på 1.092 patienter med brystkræft eller andre kræftformer, som ikke havde mutationer i BRCA1 eller BRCA2-generne.
Mutationer i RBBP8 kan forklare, hvorfor nogle af de helt unge kvinder udvikler brystkræft. De grundvidenskabelige undersøgelser af proteinet viser, at RBBP8 spiller en afgørende rolle i beskyttelsen og reguleringen af menneskekroppens DNA, fordi det reparerer skader på kromosomerne.
– Vores samarbejde har skabt hurtige fremskridt, fordi vi har mulighed for at kombinere kliniske data og grundvidenskabelige metoder. Det er med til at flytte vores forståelse af de komplekse mekanismer og sjældne varianter af gener, der giver øget risiko for at udvikle brystkræft og andre kræftsygdomme, siger professor, overlæge Finn Cilius Nielsen, der til daglig står i spidsen for Genomisk Medicin på Rigshospitalet samt Genomcenter Øst i Glostrup.
Yderligere studier nødvendige
Forskerne håber med dette studie at kunne danne grundlaget for at opdage flere kræftdisponerende gener og på sigt tilbyde undersøgelser, der kan hjælpe til tidlig opsporing, diagnostik og behandling af kræftpatienter. Yderligere undersøgelser, der inkluderer familiestudier og internationale studier, er nødvendige med henblik på mere præcist at kortlægge risikoen ved mutationer.
Forskningen er støttet af Lundbeckfonden, Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden, og projektet har løbet over en femårig periode – med deltagelse af Genomisk Medicin og Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, Københavns Universitet, BRIC, og med hjælp fra Dansk Cancer Biobank og internationale samarbejdspartnere.
Kilde: Journal of Clinical Investigation 7. maj 2020
Germline RBBP8 Variants Associated with Early-onset Breast Cancer Compromise Replication Fork Stability