.png)
Seniorforsker Jesper Qvist Thomassen og professor, overlæge Ruth Frikke-Schmidt, leder projektet og samarbejder med studier verden over, heriblandt det førende genetiske demenskonsortium, European Alzheimer's & Dementia Biobank (EADB).
I Danmark lever omkring 100.000 mennesker med demens, og antallet forventes at stige, i takt med at vi lever længere. Der mangler dog effektive lægemidler mod Alzheimers sygdom, og nogle af de nyere behandlinger kan give alvorlige bivirkninger som blødning og hævelse i hjernen. Risikoen er særlig høj hos mennesker med bestemte genetiske risikofaktorer.
Nu har forskere fra Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet udviklet en ny metode til at analysere genetiske data. Metoden gør det muligt at identificere biologiske mekanismer, der kan beskytte mennesker med høj genetisk risiko for Alzheimers.
– Vi har nu udviklet en metode, der mere præcist kan opdage beskyttende virkningsmekanismer i højrisikogrupper. Det er vigtigt, da de seneste lægemidler, der er godkendt til behandling af Alzheimers sygdom, er mindre effektive i disse grupper og giver flere bivirkninger, siger Ruth Frikke-Schmidt, en af studiets ledende forskere og overlæge på Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet.
Resultaterne fra studiet er for nylig publiceret i det ledende internationale tidsskrift Nature Genetics. Forskerne håber, at de kan pege på nye mål for udviklingen af lægemidler, der er bedre tilpasset højrisikogrupper.
– Vores håb er, at metoden kan bruges til at pege på nye biologiske mekanismer, som udviklingen af nye lægemidler kan rettes mod. Da sådanne lægemidler vil være målrettet de borgere med størst risiko, forventes de at være mere effektive og have en acceptabel bivirkningsprofil. Vi foreslår derfor, at fremtidens lægemiddelforsøg inden for demens fra designfasens start skal være delt op på højrisikogrupper, fortæller Ruth Frikke-Schmidt, der er sidsteforfatter på studiet.
Globalt samarbejde skal brede forskningen ud
Næste skridt er at undersøge, om metoden også kan bruges på tværs af flere befolkningsgrupper. Forskerne samarbejder med European Alzheimer's & Dementia Biobank (EADB), et internationalt konsortium for genetisk demensforskning, hvor Ruth Frikke-Schmidt er en af de ansvarlige forskningsledere.
– Der er stor interesse fra forskere verden over for at indgå i næste bølge af projektet, hvor ambitionen er at udføre analyserne på så mange etniciteter som muligt. Europæiske, asiatiske, amerikansk-afrikanske og sydamerikanske studier har allerede givet tilsagn, og analyserne udføres lokalt efter en nøje designet analyseplan med os som det koordinerende center. Dette globale aspekt er vigtigt, så vi kan udvikle fremtidens lægemidler, så de er testet og virker på alle mennesker, fortæller hun.
I næste fase indgår også Copenhagen Hospital Biobank (CHB), som er forankret på Rigshospitalet. Forskningsbiobanken indeholder prøver indsamlet i forbindelse med diagnostiske undersøgelser af patienter på hospitaler i Region Hovedstaden.
– Vi er særdeles glade for samarbejdet med EADB. På denne måde kan CHB komme fremtidens patienter til gode ved at tilvejebringe ny vigtig viden indenfor personlig medicin. Det er lige præcis et af hovedformålene med denne biobank, siger Sisse Rye Ostrowski, professor, overlæge og forskningsleder for Copenhagen Hospital Biobank.