Gå til hovedindhold

​​

Fra krigsofre til knivvold: 'Traumebehandling er en holdsport'

​Tværfagligt samarbejde var omdrejningspunktet, da traumepersonale fra hele landet denne uge samledes til den Nationale Traumekonference 2026 på Rigshospitalet.​​


Tirsdag morgen summer foyeren foran Auditorium 1 på Blegdamsvej. Over croissanter og kaffe udveksler traumepersonale fra hele landet erfaringer, inden de finder deres pladser i salen.

Læger, sygeplejersker, reddere, medics, portører med flere kan se frem til to spændende dage, som byder på oplæg, debat og samtaler om alt fra frontlinjen i Ukraine og knivvold til kunstig intelligens og genoptræning af traumepatienter.

Blandt oplægsholderne er også repræsentanter fra Forsvaret, politiet og universiteter, der skal inspirere og styrke samarbejdet på tværs – til gavn for fremtidens patienter, der rammes af alvorlig tilskadekomst.

Den brede vifte af fagligheder peger på kernen i traumebehandling: Det er holdindsatsen, ikke ét enkelt speciale, der afgør resultatet. Det understreger også regionsrådsformand Lars Gaardhøj, som åbner konferencen.

– Det er vigtigt for mig at være med til den her konference, som sætter fokus på traumebehandling som en holdsport, der løftes på tværs af sektorer. Det er som et pitstop i Formel 1. Mange fagligheder skal hurtigt i spil, og det gode teamwork afgør, om man lykkes.

Gaardhøj fortæller, at han særligt har glædet sig til at introducere konferencens æresgæst, Dr. Viktoriia Kovach, der er cheflæge i den ukrainske hær.

Da hun træder på scenen,​ er det til et rungende bifald fra den fyldte sal.



Fra fødsler til krigens ofre

​Før Rusland angreb Ukraine i 2022, arbejdede Viktoriia Kovach som fødselslæge. Hun tog hver dag imod liv. I dag kæmper hun i stedet​ for at redde de liv, der bliver ofre for russiske angreb.

Hendes oplæg på konferencen handler om at blive militærlæge nærmest over natten, og hvordan civile og militæret samarbejder om at behandle traumepatienter fra frontlinjen.

Transport mellem enheder ved frontlinjen og hospitaler er udfordret blandt andet på grund af droner, som jager soldater og medicinsk personale. Derfor bliver evakuering og behandling forsinket, nogle gange i uger. 

– ​Det er en helt ny medicinsk udfordring at forstå, hvordan man arbejder med patienter, der har opholdt sig længe på slagmarken, og løser deres problemer, fortæller Kovach. 

Her er det civil-militære samarbejde på alle måder afgørende.


Alvoren af situationen bliver kun endnu tydeligere, da næste oplægsholder, Johan Høeg Hansen, går på scenen. Med sig har han sine egne øjenvidneberetninger fra frontlinjen i Ukraine, hvor han hjælper militæret som paramediciner.

Han fortæller om at fylde en bil med smertestillende medicin og køre mod Ukraine. Om at sidde klar ved frontlinjen og vente på angreb, hvor sårede akut skal behandles.

Johan Høeg Hansens videoer og billeder er ikke for sarte sjæle. Alvorligt kvæstede soldater ligger i ambulancer, som der ikke er tid til at rengøre, før næste patient skal ind. Kontrasten til den strømlinede behandling i ambulancer og på traumestuer herhjemme er tydelig.

Krig er blodig, beskidt og brutal.



Flaget hejst for Ukraine

Selvom situationen i Ukraine ligger langt fra hverdagen i Danmark, handler oplæggene om at dele erfaringer og styrke sundhedsvæsenets beredskab herhjemme.

– Kun stærke og forenede demokratiske lande kan bevare freden i verden. Hvis det kan hjælpe jer, vil vi dele vores erfaringer, vores fejl og vores succeser, siger Viktoriia Kovach​.

Hver fredag hejser Rigshospitalet det ukrainske flag, og de blå og gule farver vajer også under konferencens to dage. Selvom bagtæppet er alvorligt, glæder Kovach sig over besøget:

– Det er en stor ære for mig at være her, og jeg vil gerne takke alle danskere for støtten under denne krig. I er stærke partnere for Ukraine, og for mig er det vigtigt at tale med mennesker, der virkelig støtter os i denne lange, udmattende kamp.

 

Livstruende knivstik

Konferencens anden dag begynder med et emne om gadevold og traumepatienter med alvorlige knivstik.

To repræsentanter fra Københavns og Københavns Vestegns Politi træder på scenen og fortæller, at vi ser en stigning i antallet, der bærer knive offentligt. Samtidig er unge kriminelle begyndt at begå mere brutale forbrydelser, og en såkaldt gangster-æstetik breder sig, blandt andet på de sociale medier.

Når konflikter ender med knivstik, er hvert minut kritisk for patientens liv. Det understreger Dr. Zane Perkins, traumekirurg på Royal London Hospital og lektor i traumevidenskab:

– Den største forskel ved penetrerende traumer er hastigheden. Det er ekstremt tidskritisk, og vi er nødt til at behandle disse patienter hurtigt og uden forsinkelse.

Perkins deler erfaringer fra Storbritannien, hvor knivvolden toppede i 2018, før kurven begyndte at falde. I dag viser tallene, at Danmark og Storbritannien ligger næsten lige i antallet af knivdrab per indbygger.

– De her konferencer er virkelig vigtige for at lære af hinanden, og knivvold er et godt eksempel. I Storbritannien har vi oplevet store problemer og prøvet mange tiltag. Nogle virkede, andre gjorde ikke. De erfaringer er værdifulde at dele med jer, ligesom jeg gerne vil tage ny indsigt med hjem.



Fra ulykken tilbage til hverdagen

​Onsdagens næste oplæg handler også om den blødende traumepatient​

​– Vi er nået rigtigt langt her, og har utrolig høj overlevelse blandt blødende patienter, og det kan vi være stolte af, udtaler en af arrangørne bag Traumekonferencen, Jakob Stensballe, professor i Traumatologi på Københavns Universitet og overlæge på Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet.

Han fortæller, at der i år har været særlig stor interesse for konferencen:

–​ Vi har faktisk oplevet noget ret usædvanligt: Konferencen er fuldstændig udsolgt. Vi har nået maksimumkapaciteten flere uger før start, og fået flere henvendelser fra kolleger, der gerne vil med, hvis der skulle komme afbud.


For Jakob Stensballe er et af Traumekonferencens vigtigste mål at skabe bedre patientforløb. Han fremhæver i den forbindelse et andet oplæg, der handler om rehabilitering af traumepatienter:

– Det er ikke kun den avancerede behandling på skadestedet eller de spektakulære operationer på traumestuen, der tæller. Genoptræningen bagefter er mindst lige så afgørende. Det handler om hele kæden fra ulykken sker og tilbage til hverdagslivet. Når alle led i kæden arbejder tæt sammen, kan vi virkelig gøre en forskel for patienterne.

Stensballe runder af med at pege på det, flere har sagt i forbindelse med årets Traumekonference:

–​ Traumatologi er en holdsport, og når vi deler vores erfaringer, kan vi løfte traumebehandlingen til gavn for vores patienter i hele Danmark.


Teamet bag den Nationale Traumekonference 2026 var ledende overlæge Christian Svane, overlæger Jonathan White, Emma Possfelt-Møller, Søren S. Rudolph og Jakob Stensballe, klinisk sygeplejespecialist Margrethe Lomholdt, oversygeplejerske Marlene K. B. Poulsen og administrativ medarbejder Ole Eldar Andersen med flere.

Du kan opleve stemning og se korte interviews på Instagram-profilen Afdelingen for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter.


Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden