Med en enkel podning kan man måske fremover tidligere vise, om kvinder har endometriose eller ej.​

Smerter, depression, nedsat fertilitet og sygedage på arbejdet. Det er virkeligheden for mange kvinder med den udbredte kroniske kvindesygdom endometriose, hvor væv fra livmoderen vokser uden for livmoderen og sætter sig fast andre steder i kroppen.

Indtil nu er sygdommen primært blevet diagnosticeret ved hjælp af scanning eller kikkertoperation, ofte først efter at den har udviklet og spredt sig gennem flere år. Nu tyder meget dog på, at der er godt nyt for de mange kvinder. For med en enkel podning, kan man måske fremover tidligere vise, om kvinderne har sygdommen eller ej.

Det peger foreløbige resultater fra et nyt klinisk pilotstudie fra Rigshospitalet i hvert fald på, og forskeren bag den nye metode til at opdage sygdommen håber, at man med podningen fremover bedre kan holde sygdommen i skak.

- Mange kvinder lever i årevis med mange smerter, men uden diagnose og kan begynde at tvivle på deres egne symptomer. Så for dem er det en stor lettelse at få stillet en diagnose og finde ud af, at der rent faktisk er noget galt – det er ikke bare noget, der foregår oppe i deres hoved, siger seniorforsker i reproduktionsbiologi på Rigshospitalet Tanni Borgbo, der leder studiet "Uncover Endometriosis."

Det er et samarbejde mellem Gynækologisk Klinik og Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, der forener klinisk ekspertise med avanceret laboratorieforskning med ét fælles mål: at skabe ny viden til gavn for kvinderne. Allerede i projektets første måned har mere end 40 kvinder meldt sig til at deltage. Hvis de endelige resultater af studiet bekræfter de foreløbige resultater, er planen at søsætte et større forskningsprojekt med 5-600 kvinder, i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Tanni Borgbo har store forhåbninger til det.

- Vi er vi glade for, at meget allerede nu tyder på, at vi med den nye podning måske kan bidrage til en tidligere og mere skånsom diagnostik af en sygdom, der påvirker mange kvinders livskvalitet. Vi er ikke der nu, hvor vi har en ny metode til at diagnosticere sygdommen, men vi er et godt skridt på vej i den rigtige retning, siger hun.

Sammenvoksninger mellem organerne

Endometriose er en af de mest udbredte gynækologiske lidelser og rammer op mod 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. Sygdommen viser sig ved, at væv, som minder om vævet i livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen i bughulen og kan vokse ind i f.eks. urinblæren, tarmene og æggestokkene. Ifølge Dorthe Hartwell, overlæge og leder af Endometrioseteamet ved Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, kan det skabe betændelseslignende tilstande, som efterlader kvinderne i store smerter. 

- Endometriosevævet er afhængigt af kroppens kønshormoner og kan derfor vokse i løbet af menstruationscyklussen. Med tiden kan det føre til arvævsdannelser og sammenvoksninger mellem organerne, som gør, at de mister noget af deres naturlige bevægelighed. Det kan betyde, at helt almindelige ting som at bevæge sig eller gå på toilettet kan gøre meget ondt, siger Dorthe Hartwell.

Sygdommen kan give mange komplikationer, og hvis ikke den opdages i tide, kan den påvirke kvindernes livskvalitet og evne til at få børn.

- Endometriose kan sætte sig på æggestokkene og udvikle sig til endometriosecyster. Cysterne indeholder gammelt blod og kan med tiden vokse og påvirke det raske væv i æggestokken. Det kan betyde, at noget af æggestokkevævet bliver beskadiget, og dermed kan fertiliteten blive påvirket. Derfor kan sen diagnosticering og behandling i nogle tilfælde påvirke kvindernes mulighed for at få børn, siger Dorthe Hartwell.

Netop denne viden koblet med en tidlig diagnosticering vil kunne give kvinderne en god mulighed for at planlægge deres graviditet, så chancerne for at få børn er større:

- Hvis man tidligt ved, at man har endometriose, kan man sætte målrettet ind fra starten i forhold til rådgivning, behandling og familieplanlægning. Det kan være, at kvinden skal vejledes i at få børn tidligere i hendes i hendes liv, så hun ikke venter med det til i slutningen af trediverne, tilføjer Dorthe Hartwell.

Fra nedfrysning af æggestokke til podning for kvindesygdom

Endometriose er egentlig ikke et område, som Tanni Borgbo normalt beskæftiger sig med. Til daglig arbejder hun på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, hvor hun beskæftiger sig med fertilitetsbevaring hos børn og unge med kræft. Her nedfryser hun æggestoksvæv fra piger og unge kvinder, som skal i kemoterapi, så vævet senere kan genindsættes efter endt behandling.

Men en dag var hun et foredrag om endometriose, og her blev det tydeligt for hende, at der fortsat mangler en metode til tidlig diagnostik. Det satte en tanke i gang: kunne erfaringer fra tidligere arbejde med cancerdiagnostik bruges i en ny sammenhæng?

- Der fik jeg den idé, at man måske kan anvende samme type biomarkører, som vi kender fra cancerdiagnostik, siger hun og fortsætter:

- Kræftceller og endometrioseceller deler flere biologiske træk. Derfor tænkte jeg, at vi måske kan prøve at flytte det, vi bruger i cancerdiagnostikken, over i gynækologien.

Seniorforsker i reproduktionsbiologi på Rigshospitalet Tanni Borgbo leder studiet "Uncover Endometriosis," hvor forskere lige nu er i gang med de indledende studier og test af en ny podning for endometriose.

Ulighed i sundhed? …Ikke med podningen

De seneste ti år er forskning i tidlig opsporing af endometriose vokset markant både i Danmark og internationalt. Men i dag kan sygdommen først rigtig påvises, når den har udviklet sig så meget, at man kan se den med scanninger og evt. kikkertoperation.

- Vores læger er meget dygtige, og billedværktøjer som ultralyd og MR-scanning bliver også bedre og bedre. Men det kræver stadig en vis grad af udvikling i sygdommen, før den kan påvises med de nuværende diagnostiske værktøjer, siger Tanni Borgbo.

En fransk forskergruppe har da også for nylig udviklet en spyttest, som også vil kunne give en tidlig diagnose af sygdommen, og den er allerede ved at indfinde sig i den private sundhedssektor. Men testen koster op mod 8.000-10.000 kroner – og det kan have konsekvenser for uligheden i sundhed, påpeger Tanni Borgbo:

- For den enkelte patient kan det godt være det værd. Samtidig vil jeg sige, at det ikke er alle, der har råd til den. Så det kan føre til ulighed i sundhed inden for det her vigtige sundhedsområde. Vores test koster en brøkdel af spyttesten, siger Tanni Borgbo.

Hun er overvældet over den store opbakning, der har været til projektet. Lige fra da hun introducerede tanken til gynækologer på Rigshospitalet og andre hospitaler til kvinder, der har stået i kø for at deltage i pilotstudiet.

- Kvinder rundt omkring i Danmark vil rigtig gerne vil støtte op om det. De synes, det er vigtigt, at kvinder hjælper kvinder, så forholdene fremover kan blive bedre for dem med endometriose, tilføjer hun.

Den nye test kan måske allerede i løbet af et par uger​ give svar på, om man har endometriose. Forskerne er ikke der nu, hvor de har en ny metode til at diagnosticere sygdommen.  - Men vi er et godt skridt på vej i den rigtige retning, siger Tanni Borgbo.

Kvinder melder sig syge på arbejdet

Den seneste tid har der været et stigende fokus på kvindesygdomme, både nationalt og regionalt. Regeringen har sat penge af til et nationalt forskningscenter i kvinders sygdomme. Og i Region Hovedstaden skal der bl.a. etableres en rådgivningstelefon om forskellige kvindesygdomme - til speciallæger, praktiserende læger og andet sundhedspersonale. Region Sjælland har også sat 1.5 mio. kr. af årligt til fremover at styrke forskning i kvinders sygdomme.

Tanni Borgbo er da også glad for, at der er kommet fokus på kvindesygdomme og håber, at testen for endometriose fremover vil kunne være med til at lette livet for kvinder med sygdommen:

- Mange kvinder har i perioder så ondt, at de bliver nødt til at sygemelde sig på arbejdet. For dem er det en lettelse at kunne sige, at de har en sygdom - de tager ikke "bare en sygedag," siger Tanni Borgbo.

I dag kan man behandle med hormoner, når sygdommen opdages, ligesom operation kan blive nødvendig. Men man kan ikke fjerne sygdommen. Men Tanni Borgbo håber, at man med en tidligere diagnose også kan sætte ind med tidligere hjælp.

- Man kan ikke fjerne endometriose helt, men hvis man får påvist sygdommen tidligere, kan lægerne følge, hvordan sygdommen udvikler sig og typisk sætte ind med hormonbehandling for at prøve at bremse sygdommens udvikling.​​​

Hør her Tanni Borgbo fortælle om projektet​

​​