Gå til hovedindhold

​​​​​

Cykelløb og stor festival påvirker trafik ved Rigshospitalet

Fra fredag den 12. juni til søndag den 14. juni vil trafik og adgangsforhold ved Rigshospitalet, Blegdamsvej være påvirket af World Tour-cykelløb​et 'Copenhagen Sprint' og en stor, international festival i Fælledparken.​


​​Det kommer ikke til at gå stille for sig, når Københavns gader i weekenden endnu engang lægger asfalt til det store World Tour-cykelløb​ 'Copenhagen Sprint'.​

Samtidig med cykelfesten lægger den del af Fælledparken, der er beliggende mellem Trianglen og Rigshospitalet jord til en stor, international festival for det populærkulturelle fænomen, Pokemon.

Til Pokemon-festivalen med navnet 'Pokémon GO Fest 2026​' forventes mellem 50 til 60.000 publikummer fra hele verden, lyder det fra Københavns Kommune​.

- København er udvalgt som den eneste europæiske destination til at holde arrangementet. Det er stort, og man kan sammenligne det med, at der lander en Champions League-finale i København, forklarer Mikkel Mindegaard, der er enhedschef for arrangementer under Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune til TV 2​​

Selvom Pokemon-arrangementet primært kommer til at foregå inde i Fælledparken med hovedindgang ved Trianglen, betyder det, at der vil være mange folk i hele området, når publikum skal til og fra det store tredages-event. ​​


Lad bilen stå

I en artikel på Kobenhavns Kommunes hjemmeside opfordres alle til at lade bilen stå, hvis de skal til København i weekenden.

'Elitecyklister og mennesker, der fanger virtuelle figurer i Fælledparken kommer til at sætte præg på København i den kommende weekend. Det bliver festligt, men det bliver også udfordrende for trafikken, lyder det fra kommunen, der kommer med en klar opfordring til de københavnske trafikanter: 

Vær tålmodig

'Lad bilen stå i garagen og bevæg jer så vidt muligt til fods eller med kollektiv transport. Og så helt generelt vær tålmodige og forvent, at det tager længere tid og er lidt mere besværligt at komme rundt'.   

Det understreges, at der er taget højde for, at beredskabskøretøjer kan komme rundt i byen, hvis der sker ulykker. 

Også i den offentlige transport kommer man til at kunne mærke det ekstra tryk. DSB og Metro sætter ekstra tog ind, men man skal stadig forvente længere rejsetid, forlyder det.​​​



Friholdte redningsveje
I forhold til at sikre at ambulancer, brand-, og redningskøretøjer kan komme rundt på trods af cykelløbet, oplyser Copenhagen Sprint, at de 'altid vil have adgang via planlagte og friholdte redningsveje'.

Via et detaljeret, interaktivt kort på Copenhagen ​​Sprints hjemmeside, kan man se præcis, hvor der vil være afspærret, og hvor trafikken vil være påvirket.

Kortet findes HER​HER

Copenhagen Sprint 2026 afvikles over to ​dage, hvor kvinderne kører lørdag den 13. juni, og herrerne kører søndag den 14. juni.

I København vil trafikken være ekstra påvirket, da rundstrækningen er lukket fra lørdag kl. 06.00 til søndag aften kl. 20.00


Målområdet på Sølvgade lukkes for trafik allerede fra fredag den 12. juni 12.00 til søndag kl. 22.00.

Der er syv trafiksluser i København, hvor biler kan passere. 

Sluserne er lukket lørdag den 13. juni fra kl. 13.00-17:30 og søndag den 14. juni kl. 10.00-16:30.

Der er forbud mod standsning og parkering langs hele rundstrækningen fra fredag d. 12. juni kl. 12.00 og frem til søndag d. 14. juni kl. 22.00.​​​​​​​

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden