Husby-brødrenes parallelle liv

De er enæggede tvillinger, læger på Rigshospitalet og har netop begge modtaget 12 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til hvert sit forskningsprojekt. Mød brødrene Anders og Simon Husby, som kører parløb både i livet og karrieren.

24. juni 2026 kl. 11:04

Har du nogensinde hørt om Jim-tvillingerne?

To enæggede tvillingebrødre fra Ohio, der blev adskilt ved fødslen og først mødtes igen 39 år senere. Da de blev genforenet, viste det sig, at de havde levet forbløffende ens liv med mange af de samme interesser, vaner og livsvalg. Historien blev verdenskendt og bruges stadig som et fascinerende eksempel i forskningen i arv og miljø.

På Rigshospitalet går også to 39-årige tvillingebrødre rundt med bemærkelsesværdige paralleller. Anders og Simon Husby blev ganske vist ikke adskilt ved fødslen, men de har alligevel fulgtes ad gennem livet på en måde, der kan få folk til at spærre øjnene op.

De er enæggede tvillinger, arbejder begge som læger og forskere på Rigshospitalet og har netop begge modtaget præcis den samme bevilling på 12 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til hvert sit forskningsprojekt.

– Vi prøver at sige til folk, at vi faktisk er noget forskellige. Men det bliver efterhånden sværere og sværere at argumentere for, lyder det med et smil fra Anders Husby, der er forsker på Statens Serum Institut og reservelæge på Afdeling for Børn og Unge.

– Ja, vi deler gener 100 procent, og vi deler også rigtig meget fælles miljø. Selvom man gerne vil skille sig lidt ud, så minder vi nok ret meget om hinanden, supplerer Simon Husby, postdoc og 1. reservelæge på Afdeling for Blodsygdomme.

Prøvede at gå hver sin vej

Det var ellers ikke meningen, at de to skulle ende med så ens karrierer. Både deres far og bedstefar var læger, så da også Simon søgte ind på medicinstudiet, valgte Anders bevidst en anden retning.

– Jeg startede med at læse økonomi, fordi jeg gerne ville væk fra at lave det samme som Simon. Men biologien trak mere i mig, så interessen førte mig tilbage til medicinen, og så endte vi alligevel med at lave det samme.

At de nu begge har modtaget den samme forskningsbevilling føjer sig blot til rækken af sammenfald mellem de to brødre. Det vækker blandt andet minder hos dem om dengang for 20 år siden, hvor de begge fik 13 i den større skriftlige opgave i 3.g hos den samme underviser.

Men selvom de efterhånden er vant til at køre parløb, kigger de ikke hinanden over skulderen. Hverken dengang i gymnasiet eller da de skrev deres ansøgninger til Novo Nordisk Fonden.

– Dengang som nu havde vi ikke kigget på hinandens opgaver. Vi har faktisk slet ikke snakket om dem eller givet hinanden gode råd den ene eller den anden vej, fortæller Simon Husby.

Alligevel endte de med præcis samme resultat: 12 millioner kroner til hver deres forskningsprojekt.

Man kunne næsten tro, der var et spejl mellem dem, når de to brødre står over for hinanden. Det sker også jævnligt, at kolleger på hospitalet forveksler dem.

En kryptisk besked fra en professor

Anders Husby fik som den første et lille vink om, at noget var på vej.

– En professor her på hospitalet sagde, at der måske snart ville komme nogle gode nyheder. Og så nævnte han også, at der var en anden med samme fødselsdato, som nok også kunne glæde sig. Så skrev jeg til Simon, at han skulle holde øje med sin mail, fortæller han.

Da beskeden om bevillingerne tikkede ind, var der, som de selv beskriver det, "konfetti indeni".

– Jeg havde skrevet min ansøgning på et hotelværelse i Aarhus. Jeg var på kursus og sendte den ind klokken halv tre om natten. Så jeg havde virkelig ikke regnet med, at jeg ville få den, fortæller Simon Husby.

– Jeg havde faktisk tænkt, at Simon også kunne få den, fordi han har lavet mange vellykkede ansøgninger tidligere. Så jeg var ikke så overrasket. Men jeg var virkelig glad for, at vi begge fik den. Det havde været noget mindre sjovt, hvis kun én af os var kommet igennem, tilføjer Anders Husby.

Bevillingerne beskriver de som afgørende for hver deres forskningsprojekt. Pengene giver mulighed for at opbygge forskningsgrupper, gennemføre store analyser og skabe ny viden, som på sigt skal forbedre behandlingen af patienter med lymfekræft og spædbørn med alvorlige tarmsygdomme.

Du kan læse mere om projekterne i faktaboksene.

Hvem er hvem?

De to brødre var glade for at kunne dele nyheden om de 12 millioner kroner med kollegerne i hver deres afdeling, hvor sammenfaldet med tvillingebroren vakte stor underholdning.

– Vi havde morgenkonference, og en kollega på Afdeling for Blodsygdomme sagde: "Simon har fået en bevilling". Så svarede jeg: "Tak, tak. Og hvis I møder en anden, der ligner mig, så har han fået præcis den samme". Så var de flade af grin, fortæller Simon.

På trods af at de arbejder inden for forskellige specialer, bliver de jævnligt forvekslet på gangene på Rigshospitalet. Spørgsmål som: "Kan du lige tage den her telefon med op på afdelingen for mig?" fra folk, de aldrig har mødt fra brorens afdeling, er blevet hverdagskost. Det tager de med et smil.

Deres historie kan måske lede tankerne hen på spektakulære tvillingefortællinger som Jim-tvillingerne fra Ohio eller de eventyrlystne danske Willerslev-brødre, men Simon og Anders placerer sig selv i en noget mere jordnær kategori:

– Vi har ikke været pelsjægere i Sibiriens ødemark eller forsket blandt stammefolk i verdens afkroge. Men vi har begge tre børn, samme profession og arbejder på Rigshospitalet.

– Og så har vi også hver en svigermor, der hedder Lene, afslutter de med et grin.

På jagt efter den rigtige behandling mod lymfekræft

Tre spørgsmål til Simon Husby om hans forskningsprojekt:

Hvad går projektet ud på?
– Mit kommende forskningsprojekt foregår på Afd. for Blodsygdomme, Afd. for Klinisk Genetik og Hæmatologisk Fase1-enhed, hvor vi afprøver nye kræftbehandlinger meget tidligt i udviklingen. Projektet har to ben. Det ene handler om at finde de patienter med lymfekræft, som ikke kan tåle mere kemoterapi, fordi tidligere behandling har givet skader på deres blodceller. Her undersøger vi, om en blodprøve kan hjælpe os med at udvælge de patienter, der i stedet bør have immunterapi.

Det andet ben handler om at forbedre immunterapien. Vi har fundet en mekanisme, som gør, at kræftcellerne hos nogle patienter bliver resistente over for behandlingen. Derfor vil vi undersøge, om en ekstra tabletbehandling kan blokere den mekanisme og gøre immunterapien mere effektiv, så færre oplever tilbagefald eller manglende effekt.

Hvordan kan det komme patienterne til gavn?
– Vi vil gerne blive endnu bedre til at vælge den rigtige behandling til den enkelte patient. Vores håb er, at projektet kan hjælpe os med at undgå unødvendige bivirkninger fra kemoterapi og blive bedre til at identificere de patienter, der har størst gavn af immunterapi. Samtidig håber vi, at en ny kombinationsbehandling kan gøre immunterapien mere effektiv.

Hvad betyder bevillingen for at lykkes med projektet?
– Den er helt afgørende. Patienterne skal følges tæt, der skal laves kvalitetskontrol, biologiske analyser, dataopfølgning, og et hold af forskere skal have tid frigjort til arbejdet. Uden støtten fra Novo Nordisk Fonden ville projektet ganske enkelt ikke kunne gennemføres.

Hælblodprøver skal afdække alvorlige tarmsygdomme hos spædbørn

Tre spørgsmål til Anders Husby om hans forskningsprojekt:

1. Hvad går projektet ud på?

– Projektet hedder INSIGHT, og undersøger tre alvorlige tarmsygdomme hos helt små børn, hvor vi stadig ikke ved præcist, hvorfor de opstår. Sammen med Statens Serum Institut vil vi bruge de hælblodprøver, som alle nyfødte i Danmark får taget, til at blive klogere på sygdommene og undersøge, om vi kan opdage dem tidligere. Vi skal blandt andet lave såkaldt helgenomsekventering af 7.500 børn. Det er aldrig gjort tidligere for de tre sygdomme, og det bliver dermed det første studie af sin slags i verden.

2. Hvordan kan det komme patienterne til gavn?

– Det er helt små børn, der får de her sygdomme, som i værste fald kan være livstruende. Hvis vi kan opdage dem tidligere, kan vi måske sætte ind med en mere skånsom behandling og forhindre, at de udvikler sig så alvorligt. Samtidig håber vi, at forskningen kan gøre os klogere på, hvorfor nogle børn bliver syge, mens andre ikke gør, så vi på sigt kan målrette behandlingen bedre.

3. Hvad betyder bevillingen for at lykkes med projektet?

– De genetiske analyser af 7.500 prøver er både omfattende og dyre, og bevillingen gør det samtidig muligt at samle en forskningsgruppe, der kan arbejde dedikeret med projektet i flere år. Det løfter projektet til en skala, som ellers ikke ville være mulig, og giver en unik mulighed for at udnytte de hælblodprøver, der er bevaret i Danmarks Nationale Biobank på Statens Serum Institut.

Redaktør

Webgruppen på Rigshospitalet