.jpg)
Marie Søgaard er en af de medarbejdere fra Rigshospitalet, der bliver fulgt tæt i den nye sæson af DR-serien (Foto: DR).
Fødslen har været i gang i lang tid. Hjertelydskurven viser tegn på iltmangel hos barnet, og situationen ændrer sig hurtigt. En ellers normal vaginal fødsel bliver til et akut kejsersnit. På få minutter skifter rummet karakter. Personalet trækker i operationsudstyr, og nu tæller hvert minut. Da barnet kommer ud, er det slapt.
Midt i virvaret står et kamerahold fra DR og filmer det hele. Men overlæge Marie Søgaard registrerer det næsten ikke.
– Man er så fokuseret på det job, man står i. Jeg tænkte faktisk slet ikke over kameraet i de akutte situationer, fortæller hun.
Hele den nye sæson af 'Med livet i hænderne' er nu rullet over danskernes tv-skærme. For første gang får seerne adgang til fødegangen på Rigshospitalet.
Her følger kameraerne blandt andre Marie Søgaard, der arbejder som overlæge i Obstetrisk Klinik. Hun sagde ja til programmet, fordi hun gerne ville vise dagligdagen på en fødegang:
– Jeg vil gerne være med til at formidle til den almindelige befolkning, hvad vi laver på vores afdeling.
Forhåbentlig også vise, at der selv i pressede situationer er ro, overblik og venligt personale, der tager sig godt af patienterne.
.jpg)
Tv-holdet fik lov til at være med til to vaginale fødsler, som begge endte i akutte kejsersnit (Foto: DR).Må vi filme under din fødsel?
Barnet på fødestuen bliver overført til en børnelæge, som nænsomt får pustet luft i lungerne på den nyfødte. Efter lidt tid bryder barnegråd ud i lokalet.
Et smil titter frem bag Marie Søgaards blå mundbind. De er endnu ikke færdige med at sy morens livmoder sammen igen, men det står nu klart, at der er liv i barnet.
Det at få tilladelse af patienterne til at filme så private og sårbare øjeblikke var den største udfordring under optagelserne, fortæller overlægen. Mange sagde nej, og fordi journalisterne ikke måtte kontakte patienterne direkte, blev det Marie Søgaard selv, der skulle spørge kvinderne, om de ville medvirke.
– Når jeg havde en ambulant liste, skulle jeg ringe til patienterne og sige: “Du kommer i morgen, og der er et tv-hold, der gerne vil følge med. Vil det være okay?” Det syntes jeg, var en meget speciel måde at møde sine patienter på.
– Særligt i akutte situationer på fødegangen, var det svært. Hvis jeg bliver kaldt til noget akut, er det jo, fordi nogen har brug for min hjælp. Så føltes det forkert, at patienten først skulle forholde sig til, om hun ville filmes, fortæller hun.
Tidligt i processen tog Marie Søgaard derfor en snak med tv-holdet om, hvordan det kunne gøres anderledes.
Løsningen blev, at jordemødrene fik et talepapir med information om projektet og deltagernes rettigheder, blandt andet muligheden for at trække sin medvirken tilbage på bagkant. Herefter kunne jordemødrene tage snakken tidligere i forløbet, mens der stadig var ro på stuen, og før det var afgjort, om en læge skulle tilkaldes.
– Det fungerede meget bedre. Så kunne kvinderne tage stilling i fred og ro.
.jpg)
Den største udfordring ved programmet var at rekruttere patienter til at deltage, fortæller Marie Søgaard (Foto: DR).
En varsom beslutning
Fra ledelsens side krævede det lidt overvejelse at beslutte at invitere kameraer med ind til fødsler.
– Man er altid varsom med at invitere et tv-hold ind på en fødegang. Det er et følelsesladet og meget sårbart rum. Derfor kan man godt være bekymret for, om filmholdet forstår at honorere den sensitivitet, siger Kasper Aaboe, cheflæge for Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler.
Da DR denne gang henvendte sig, var ledelsen alligevel positivt stemt, blandt andet fordi man kendte konceptet fra de tidligere sæsoner af 'Med livet i hænderne'.
– Vi vidste, at det er et konstruktivt program, som har til hensigt at vise livet på et hospital set fra personalets side. Det er ofte patienternes historie, der bliver fortalt, men her får man mulighed for også at vise det arbejde og den omsorg, personalet står for hver dag, siger Kasper Aaboe.
Han oplevede, at samarbejdet med DR fungerede godt og med respekt for både de fødendes og personalets ønsker om at medvirke. Slutresultatet er cheflægen derfor meget tilfreds med:
– Serien formår at vise et både realistisk og positivt billede af det, vores personale kan og står for. Vi er derfor glade for at få den fortælling ud om, hvor dygtige medarbejdere vi har på fødegangen, som virkelig kerer sig om patienterne.
.jpg)
Det krævede grundige overvejelser, før ledelsen sagde ja til at lukke tv-holdet ind på fødegangen, fortæller Kasper Aaboe (Foto: DR).
Spændt på at se sig selv på tv
Marie Søgaard var selv i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville medvirke i serien.
– Jeg tænkte da over det. Det er grænseoverskridende, når man er vant til bare at passe sig selv. Man lægger jo både sig selv og sin faglighed ud, hvor hele befolkningen kan se med.
Hun sagde alligevel ja og indledte et tæt samarbejde med DR om mange timers optagelser, der foregik på alle tidspunkter af døgnet. Overlægen oplevede, at fotografen blev som en flue på hospitalsvæggen, og at kameraet hele tiden holdt en respektfuld afstand til patienterne. Alligevel kom optagelserne tæt nok på til, at man kan se helt ind under maveskindet på to kejsersnit.
Da optagelserne var færdige, var Marie Søgaard spændt på, hvordan det ville blive klippet sammen.
– Jeg er jo læge. Jeg er ikke vant til at være på tv. Så selvfølgelig tænkte jeg over, hvordan jeg ville blive fremstillet, og om noget kunne blive taget ud af en sammenhæng.
Men da programmerne ramte skærmen, var reaktionerne meget positive.
– Mine kolleger sagde: “Det dér, det er bare dig”. Det var virkelig rart at høre. I det hele taget har mange kollegaer på afdelingen sagt, at de synes, det var en fin fremstilling af vores afdeling og vores arbejde.
Ville du gøre det igen?
Ifølge Marie Søgaard lykkes serien især med at vise et virkelighedstro billede af, hvordan medarbejderne håndterer den travlhed, der præger hverdagen på fødegangen.
Hun fortæller, at mange kolleger har set programmerne sammen med deres børn eller partnere for at vise, hvad det egentlig er, de laver på arbejdet. Det har været givende at kunne give et indblik i de rum, som de færreste normalt får adgang til.
Selvom hun var i tvivl i begyndelsen, er hun i dag glad for beslutningen om at medvirke.
– Det har været en god oplevelse. Jeg er glad for, at jeg gjorde det.
Ville du gøre det igen?
– Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, havde jeg nok sagt nej. Man er meget på, når man har et kamerahold med hele tiden. Men nu hvor jeg har set programmerne, og de er blevet taget godt imod, vil jeg ikke afvise at være med i noget lignende igen.