Næsvis
Pølsefingre
Æblekinder
Kødfløjte
Kropumulig
Hvis man skal blive i kunstværkets ånd, vil det være oplagt at kalde det et hovedværk. Gudrun Hasles otte meter lange tekstilværk 'Kroppens ord' er nemlig skabt af myriader af ord, der alle har relation til kroppen.
Fra 6. juli til 10. august er det markante værk udlånt fra Medicinsk Museion og udstillet i forhallen på Rigshospitalet på Blegdamsvej.
Gudrun Hasles kæmpeværk 'Kroppens Ord' flytter i en periode ind på Rigshospitalet, hvor det skal bo i forhallen på Blegdamsvej.
Normalt er værket en del af Medicinsk Museions workshoprum Appendix, men i sommerperioden flytter den monumentale menneskekrop ind i hospitalets mest offentlige rum.
Det giver en sjælden mulighed for at opleve et kunstværk, der både tematiserer kroppen som biologisk organisme og som noget, vi alle har et personligt, sprogligt og følelsesmæssigt forhold til.
Foto: Andreas Thaulow
Bussemand og kødfløjte
'Kroppens ord' forestiller en otte meter lang menneskekrop sammensat af mere end 500 stoflapper. På hver lap står et enkelt ord, og tilsammen udgør de en mangestemmig fortælling om kroppen.
Her mødes anatomiske fagudtryk med hverdagsord, kælenavne, diagnoser, humor og slang.
Ord som 'næse', 'arm' og 'trommehinde' står side om side med 'ADHD', 'bussemand' og 'kødfløjte'. Resultatet er et værk, hvor videnskabelige betegnelser og personlige erfaringer får samme plads.
Værket bygger på et enkelt, men omfattende kollektivt greb. Flere end 500 mennesker har hver bidraget med ét ord, som de forbinder med kroppen.
Bidragene kommer fra gæster på Medicinsk Museion, forskere, patienter, samarbejdspartnere og en lang række organisationer. Ordene blev efterfølgende trykt med blå maling på stof og syet sammen til den fælles menneskekrop.
Foto: Andreas Thaulow
Ord fra Rigshospitalet
Også Rigshospitalet har sat sit aftryk på værket. Som led i indsamlingen besøgte Medicinsk Museion Rigshospitalets bibliotek, hvor patienter, pårørende og medarbejdere blev inviteret til at bidrage med deres egne kropsord.
Biblioteket blev dermed et af de steder, hvor værket voksede frem. Her blev hospitalets hverdag og de mange forskellige erfaringer med sygdom, behandling, forskning og sundhed omsat til ord, som i dag indgår som en integreret del af kunstværket.
Det giver udstillingen en særlig lokal forankring. Mange af de stemmer, der har været med til at forme værket, kommer fra netop det hospital, hvor det nu kan opleves.
En fælles krop
'Kroppens ord' peger samtidig på, at kroppen ikke kun er et medicinsk objekt. Den er også omgærdet af sprog, følelser, kultur og personlige erfaringer.
Det er netop spændingsfeltet mellem den kliniske forståelse af kroppen og de mange måder, mennesker selv taler om den på, der gør værket særligt.
De enkelte ord er måske små, men tilsammen danner de et stort fælles portræt af livet med en krop – uanset alder, baggrund eller livssituation.
At værket vises på Rigshospitalet tilfører endnu en dimension. Hospitalet er et sted, hvor kroppen hver dag undersøges, behandles og forskes i. Midt i den virkelighed minder værket om, at kroppen også er knyttet til identitet, sprog, minder og oplevelser.