Kardiogent shock er en livstruende tilstand, hvor hjertet pludselig ikke kan pumpe nok blod rundt i kroppen. Nu er den eksisterende viden på området samlet og opdateret.
Professor Christian Hassager fra Rigshospitalet har sammen med sin tyske kollega Holger Thiele fået antaget en artikel i det prestigefyldte medicinske tidsskrift, The New England Journal of Medicine. Artiklens emne er kardiogent shock, der er blandt de mest frygtede tilstande i moderne hjertemedicin.
Når hjertet pludselig ikke længere kan levere nok blod til kroppens organer, følger et dramatisk sygdomsforløb, som i op mod halvdelen af tilfældene ender med døden. Alligevel har lægevidenskaben – trods årtiers forskning – haft svært ved at finde behandlinger, der for alvor ændrer prognosen.
Netop dette paradoks er baggrunden for en ny omfattende oversigtsartikel i The New England Journal of Medicine. Artiklen er skrevet, fordi feltet for første gang i 25 år har rykket sig noget, men stadig står næsten samme sted som for ti og tyve år siden, når det gælder overlevelse.
Nødvendig opdatering
Dødeligheden ved kardiogent shock ligger fortsat omkring 40 til 50 procent inden for de første 30 dage. Det gælder på tværs af lande og sundhedssystemer. Samtidig er der i de senere år sket betydelige fremskridt i måden, tilstanden defineres, inddeles og forstås på. Det er denne kombination af ny indsigt og manglende terapeutiske gennembrud, der har gjort det nødvendigt at samle og opdatere den eksisterende viden.
Kardiogent shock er ikke én sygdom, men et samlebegreb for flere forskellige tilstande, der alle fører til alvorligt kredsløbssvigt. I mange år blev shock næsten automatisk forbundet med akut blodprop i hjertet. I dag er billedet mere komplekst. En stigende andel af patienterne udvikler shock som følge af akut eller forværret hjertesvigt uden blodprop, og mange har samtidig infektion, betændelsesreaktion eller andre medvirkende årsager.
Christian Hassager fra Rigshospitalet står - sammen med en tysk kollega - bag en omfattende oversigtsartikel om kardiogent shock.
Dynamisk tilstand
Dette har været en væsentlig udfordring for forskningen. Når meget forskellige patienter behandles og analyseres under samme betegnelse, risikerer man, at potentielle behandlingseffekter udviskes. Et centralt budskab i den nye oversigtsartikel er derfor, at kardiogent shock skal forstås og håndteres som en dynamisk og mangfoldig tilstand – ikke som én ensartet diagnose.
Netop derfor har internationale faglige selskaber i de senere år indført nye standardiserede definitioner og et stadiesystem, der opdeler kardiogent shock i fem sværhedsgrader.
Disse værktøjer bruges i dag bredt i både klinik og forskning og har gjort det muligt at sammenligne patienter og behandlingsstrategier mere præcist end tidligere. Artiklen opsummerer, hvordan disse nye klassifikationer allerede har ændret praksis – men også hvor deres begrænsninger ligger.
Oversigtsartiklen gennemgår desuden den eksisterende evidens for behandlinger, der faktisk har vist effekt. Men for langt de fleste behandlinger er dokumentationen enten usikker eller direkte skuffende. Mange teknologier kan stabilisere patienten midlertidigt, men uden at forbedre chancen for at overleve. I nogle tilfælde øger de endda risikoen for alvorlige komplikationer.
Et opråb
Artiklen er derfor også skrevet som et opråb til forskningsverdenen. Forfatterne peger på, at fremtidige studier må tage højde for de mange forskellige former for kardiogent shock og målrette behandlingerne langt mere præcist. Kun ved at identificere, hvilke patienter der faktisk kan have gavn af bestemte indsatser, er der håb om at bryde den høje dødelighed.
Sammenfattende viser oversigtsartiklen, at kardiogent shock i dag er bedre kortlagt end nogensinde før – men stadig mangler de gennembrud, der kan redde flertallet af patienterne.
Hele artiklen i The New England Journal of Medicine kan læses HER