"Er afvikling af behandlinger ikke også udvikling af det samlede sundhedsvæsen?"
Replikken faldt i Rigshospitalets store auditorium og stod tilbage som en præcis opsummering af en formiddag, hvor et dansk sundhedsvæsen under pres blev vendt og drejet under fanen: "Overdiagnostik & overbehandling – når landkortet bestemmer"
Allerede fra morgenstunden varslede konferencens initiativtager, professor Lone Graff Stensballe, "breaking news" for de knap 200 deltagere fra hele landet. De efterfølgende tre timer stod i dén grad på vigtige, oplysende og debatskabende oplæg.
Dagens fem oplæg og afsluttende paneldebat opridsede et billede af et sundhedsvæsen, der er tvunget til at gentænke den kontrakt, der er mellem den enkelte patient og de mange patienter, fordi "hver behandling vi yder i sundhedsvæsenet, også er et fravalg af noget andet," som Lone Graff Stensballe sagde undervejs. Derfor kan vi ikke tillade os at overbruge ressourcer på patienter – og slet ikke ressourcer, vi ikke ved har værdi. Vi skal derimod øve os i og vænne os til at stoppe med at gøre ting, som ikke har klar værdi for patienterne - og dermed bidrage til at afvikle unødvendige behandlinger, procedurer, arbejdsgange osv. Et stort såkaldt buzzord i sundhedsvæsenet er nemlig "afvikling". Vi skal med andre gøre ord gøre netop det, der skal til og som vi ved virker – og ikke mere.
Vi bliver nødt til at tage et opgør med vores helbredelsestrang i de tilfælde, hvor vi ikke har ordentlig evidens for vores gøren og laden. Helene Christine Kildegaard Jensen, læge og post doc på Mary Elizabeths Hospitals Center for Data og Effektforskning og Syddansk Universitet eksemplificerede det således:
"Vi klipper tungebåndet på små børn helt uden evidens for, at det virker. Dette til trods er der en stigning i indgrebet over det sidste fem år på flere hundrede procent. Faktisk bliver 10% af alle piger og 14% af alle drenge udsat for det indgreb – et indgreb, der vel og mærke ikke have nogen påvist gavnlig effekt på hverken søvn, amning, generel trivsel eller nogen anden tilstand barnet må lide af."
Eksemplet illustrerer en central pointe: Overbehandling er ikke en neutral handling. Den optager tid, personale og midler, som kunne være brugt dér, hvor behovet er størst. Og ikke mindst kan unødig behandling indimellem ligefrem have bivirkninger og gøre skade.
Ulighed i sundhed – ned på postnummerniveau
Flere oplæg pegede også på, at overbehandling ét sted hænger direkte sammen med underbehandling et andet. Resultatet er ulighed i sundhed - en ulighed, der i dag kan spores helt ned på kommuneniveau.
Overlæge i børnepsykiatri på Aalborg Universitetshospital Anna Sofie Hansen pegede på markante forskelle i, hvordan børns psykiske problemer opdages og behandles rundt om i landet. Ikke fordi børnene fejler noget forskelligt, men fordi de har et bestemt postnummer. Registerdata viser betydelige variationer i både diagnosticering og behandling, som ikke kan forklares fagligt.
Den samme skævhed ses i brugen af ny medicin mod svær overvægt og type 2-diabetes. Professor Reimar W. Thomsen fra Aarhus Universitetshospital dokumenterede, hvordan de bedst stillede danskere – de såkaldte "Østerbropatienter" – er dem, der hyppigst anvender Novo Nordisk-præparaterne Wegovy og Ozempic. Det sker, selv om det er patientgrupper med relativt mindre behov eller ingen behov. Omvendt er forbruget lavest på Lolland, hvor behovet statistisk set er størst.
Et sundhedsvæsen på kollisionskurs
Den mest markante advarsel kom fra professor og sundhedsøkonom ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd, Jakob Kjellberg (billede):
"Vi er Titanic. I klart vejr, med fuldt udsyn på broen – og alligevel på direkte kurs mod isbjerget. Hvis vi ikke lægger kursen om, går det galt."
Ifølge Kjellberg er problemet strukturelt: Ressourcerne er placeret der, hvor behovet er mindst, og mangler der, hvor behovet er størst.
"Vi har fået lagt ressourcerne modsat, hvor der er brug for dem. De findes på Østerbro, men ikke på Lolland," lød det og han pegede samtidig på en ofte overset mekanisme:
"Når vi overbehandler på Rigshospitalet, er det også, fordi vi har for mange læger her."
Jo flere jo bedre
Dagen blev afsluttet med en paneldebat, hvor vicedirektør på Rigshospitalet Jannick Brennum, seniorforsker på Rigshospitalet og praktiserende læge John Brandt Brodersen og professor og overlæge på Rigshospitalet, Anders Perner side om side besvarede spørgsmål fra salen. Her var det også tydeligt, at de største såvel som mindste aktører i sundhedsvæsenet bliver nødt til at kigge på den understrøm af kultur og antagelser, der danner grundlaget for den måde vi gør tingene på i dag.
Konferencen efterlod ikke deltagerne med nemme løsninger men med et tydeligt budskab: Hvis sundhedsvæsenet skal udvikles, kræver det også mod til at afvikle. At gøre mindre kan være en forudsætning for at kunne gøre mere for de patienter, der trænger mest.
"Overdiagnostik & overbehandling – når landkortet bestemmer" blev afholdt i regi af Mary Elizabeths Hospitals Center for Data og Effektforskning, som i perioden 2023–2025 var finansieret af fondsmidler fra Børneriget Fonden og Novo Nordisk.
Se optagelsen fra konferencen her:
Del 1
Del 2