Rigshospitalets serie af månedlige Grand Round-foredrag har til formål at dele viden om sundhedsfaglige problemstillinger. Til denne Grand Round gjorde professor Karsten Juhl Jørgensen, overlæge Nicolai Haase, professor og overlæge Sisse Ostrowski og læge Anders Granholm os klogere på afvikling og udvikling.
Det er nu muligt at se videooptagelsen af den seneste Grand Round d. 22. januar 2026. Emnet denne gang var udvikling og afvikling i sundhedsvæsnet.
Her kan du se PowerPoint-præsentationen og videolinket, som ligger nederst på siden.
Denne foromtale af arrangementet er tidligere blevet publiceret:
Manglende evidens er en kæmpe udfordring i det danske sundhedsvæsen. Internationale bud er, at helt op til 20-30 procent af det der gøres i sundhedsvæsnet, ikke giver værdi for patienterne. Og noget er tilmed sandsynligvis skadeligt. Men vi ved i sagens natur ikke hvad.
På den kommende Grand Round torsdag d. 22. januar 08.00 - der kan opleves fysisk eller via dette link - er det netop disse udfordringer, der er på programmet og til debat. Hvad kan vi lære af historien, der kan ruste os til fremtiden og til de udfordringer og muligheder, der kommer til at forme sundhedsvæsnet i en virkelighed, hvor stigende forventninger og flere behandlingsmuligheder øger presset på sundhedsvæsenets ressourcer.
Oplægsholderne på dagen er overlæge Nicolai Hasse, professor Karsten Juhl Jørgensen og læge Anders Granholm. Speciallæge og vicedirektør med særligt ansvar for Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet, Jannik Brennum, er med som moderator for den efterfølgende paneldebat, hvor professor og overlæge Sidde Ostrowski også deltager.
Kan afvikling virkelig rime på udvikling på en måde, der er til gavn for både den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen?
Lær af historien
Generelt har implementering i sundhedsvæsnet været drevet af en tro på, at nyt per automatik var bedre, og mere behandling altid var godt. Men historien har vist, at hvis et område – f.eks. intensivafdelingerne – systematisk tester hverdagens behandlinger, så har resultatet ofte været enten beskedent, ingen effekt eller ligefrem skade.
Spild og skade forekommer altså i det danske sundhedsvæsen i et omfang, der gør, at det er en vigtig opgave for alle at gøre noget ved det. Prioritering i sundhedsvæsenet er derfor nødvendig. Det kræver integration af evidens, klinisk erfaring, og hensyn til patienternes værdier og præferencer.
Det er åbenlyst at behandlingen på en intensivafdeling er meget kompleks, men kan det blive for komplekst, og er gentage målinger og flere prøver altid den bedste løsning?
Kvalificerede valg
Disse tre elementer har fra begyndelsen repræsenteret grundelementerne i evidensbaseret medicin, som dermed også handler om værdiafvejninger, for både beslutningstagere, klinikere og informerede patienter.
Videnskaben kan ikke foretage værdibaserede valg for os – men den kan og skal informere og kvalificere dem og dermed vores prioritering. Dette er kun muligt, hvis vi tester hverdagen i kliniske forsøg og systematisk opsummerer og kvalitetsvurderer vores viden. Derfor spiller evidens og evidensbaseret medicin en nøglerolle i arbejdet med at optimere vores sundhedsvæsen gennem rationel prioritering.
Grundigt eftersyn
Hvis vi skal nå i mål med både afvikling og udvikling, kræver det et 360-graders eftersyn, hvor vi involverer patienterne og relevante partnere, og sammen kigger på balancen mellem evidens, risiko for skadevirkninger og ressourceforbrug.
Men der vil være behandlinger, hvor denne balance er svær at afgøre, fordi vi mangler viden. Her er platforme til systematisk og valid testning af hverdagen en god og realistisk løsning. Bygget rigtigt kan disse såkaldte platformsforsøg blive vores fælles løsning, som omkostningseffektivt både kan afvikle og udvikle sundhedsvæsnet. Især hvis det sker bredt sammen med patienter, pårørende og kollegaer.