Milten er et mindre og ofte overset organ, der gemmer sig inde bag mavesækken. En forstørret milt kan hos nogle være tegn på blodkræft, men ofte er det en harmløs variation hos en rask person. Ligesom at nogle mennesker har større fødder end andre.
Læger står derfor ofte i dilemmaet: Skal en tilfældigt opdaget stor milt undersøges eller ej?
Frem til i dag har vurderingen hvilet på den enkelte læges erfaring, men ny forskning giver nu et videnskabeligt grundlag for beslutningen. Det fortæller en af forskerne bag studiet, som er det første af sin slags i verden:
– Vi har fundet ud af, at man kan give ret præcise anbefalinger for, hvor stor milten skal være, før risikoen for blodkræft reelt er øget.
– Samtidig viser det sig, at de fleste med tilfældigt opdaget forstørret milt, som faktisk bliver diagnosticeret med blodkræft, har relativt milde eller kroniske former, der ofte ikke kræver omfattende behandling, siger Jens Helby Petersen, speciallæge og klinisk lektor ved Afdelingen for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Når viden bliver en byrde
De fleste menneskers milt måler 13 cm eller mindre, hvilket minder om størrelsen på en avocado. Men mange raske mennesker har større milt end dette, uden det er et tegn på sygdom. Nogle patienter kan have en næsten dobbelt så stor milt på 20 centimeter eller mere, hvilket nærmer sig målene på en lille ananas. Her vil det typisk være tegn på sygdom.
Mellem de to størrelser findes en gruppe, hvor det ikke altid er i patientens bedste interesse at komme i et langt udredningsforløb, selvom deres milt er større end gennemsnittet.
– Det rejser et etisk dilemma om tidlig diagnose, særligt hos patienter uden symptomer, hvor den store milt er opdaget ved et tilfælde, for eksempel på en CT-skanning.
– At finde en kronisk kræftsygdom i et tidligt stadie, hvor den alligevel ikke kan behandles, er ikke altid en fordel. Det kan i stedet skabe bekymring hos patienten for noget, der måske aldrig vil give symptomer eller komme til at true deres helbred, siger Jens Helby Petersen.
Med forskningen får Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet en ny standard for, hvornår patienter med forstørret milt skal videre til undersøgelser. Samtidig er der stort potentiale for at brede den viden ud i Danmark og andre lande.
– Vi har både undersøgt danskere og personer fra England, Skotland og Wales. Så vores resultater vil ikke bare kunne bruges her på hospitalet, men i hele Danmark og Storbritannien. Sandsynligvis også i andre dele af verden med sundhedsvæsener, der minder om vores.
Milten er et mindre organ i bughulen, der blandt andet hjælper med at filtrere blodet og bekæmpe infektioner.
Overraskelser andre steder i kroppen
I takt med at teknologien bliver bedre, vil læger finde flere tilfældige fund. Patienter kommer med andre symptomer eller til rutinetjek, men en skanning kan uventet afsløre en lille “dims” eller skygge i et organ, de ellers ikke mærker noget fra.
– Forstørret milt er kun én af de afvigelser, vi hyppigt ser inden for blodsygdomme. Mange patienter uden symptomer får taget blodprøver, der viser for få eller for mange blodceller. Og uden for blodsygdomme opdages ofte små pletter eller forandringer på skanninger af lunger, lever eller andre organer, fortæller Jens Helby Petersen.
Her kan patienten risikere at havne i et langt og anstrengende udredningsforløb, blot for at opdage, at der ikke er noget behandlingskrævende galt. Derfor er der brug for mere viden på tværs af organer og sygdomme, mener speciallægen:
– Der er stort behov for at forske mere i, hvilke patienter der rent faktisk har gavn af at blive undersøgt for tilfældighedsfund. Og hvem vi trygt kan sende hjem uden mere udredning, fordi deres risiko for alvorlig sygdom heldigvis er meget lav.
Studiet er udført af Anne Rudbeck Juhl, læge og Ph.D.-studerende og Jens Helby Petersen, speciallæge og klinisk lektor i samarbejde med en række andre forskere samt med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
Hele forskningsartiklen kan læses her i tidsskriftet JAMA Oncology.