Forestil dig en patient, der er kommet hjem fra en ferie sydpå. Vi kan kalde hende Ida.
Siden hjemkomsten har Ida haft tilbagevendende feber og symptomer fra hud, led, lunger, øjne og nervesystem. Hun har allerede været igennem flere undersøgelser på forskellige afdelinger på hospitalet.
Hver ny undersøgelse har betydet ventetid, og sygdomsforløbet er trukket ud i flere måneder. Men lægerne ved stadig ikke, hvad hun fejler.
Den type patientforløb vil Rigshospitalets nye Inflammationsenhed forsøge at gøre mere målrettet ved at samle specialerne om den enkelte patient.
Bag initiativet står Afdeling for Infektionssygdomme og Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet.
– Mange af disse patienter passer ikke ind i én bestemt kasse i sundhedsvæsenet. Nu kan de henvises til Inflammationsenheden, hvor et tværfagligt team hurtigt mødes og lægger en fælles plan for udredning og behandling, siger Anne-Mette Lebech, professor og overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme.
– Når flere specialer ser på patientens symptomer samtidig, kan vi bedre vurdere de mulige årsager. Det kan være sjældne infektioner eller toksiske påvirkninger fra medicin, mad eller indånding, supplerer Sophine Boysen Krintel, afdelingslæge på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme.
Lægerne samler sig om Ida
Patienter som Ida kan nu få henvisning til Inflammationsenheden, som startede arbejdet i begyndelsen af december. Henvisninger kan komme både fra afdelinger på Rigshospitalet og fra andre hospitaler.
– Det vil helt klart gavne patienten med færre fremmøder, færre gentagelser af prøver og forhåbentlig et kortere udredningsforløb. Mange patienter ville ellers blive fanget mellem forskellige stole, men nu har de ét sted at gå hen med deres symptomer, fortæller Sophine Boysen Krintel.
Ida er et tænkt eksempel, men enheden har allerede haft flere patienter igennem, som har fået stillet en diagnose, og er kommet i behandling. Blandt dem var en patient med en sjælden lungebetændelse og en anden med en muskelsygdom, hvor immunsystemet angreb kroppens egne muskelceller.
Fra venstre mod højre: Anne-Mette Lebech, professor og overlæge, Afdeling for Infektionssygdomme, Sophine Boysen Krintel, afdelingslæge, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme og Marie Helleberg, overlæge, Afdeling for Infektionssygdomme.
En lille patientgruppe der fylder meget
Målet med Inflammationsenheden er at spare tid og ressourcer for både patienter og hospitaler.
– Det er en lille gruppe patienter, men de fylder meget i sundhedsvæsenet med talrige indlæggelser og vurderinger i forskellige specialer. Så selvom antallet af patienter ikke er højt, giver det mening at samle indsatsen, siger Sophine Boysen Krintel.
Hun understreger, at der tidligere også har været et tværfagligt samarbejde – men med den nye organisering er håbet, at det bliver enklere og mere overskueligt, fordi der nu er ét samlet sted at henvende sig.
– Det er også vigtigt at pointere, at det ikke er en ny diagnostisk enhed. Vi taler om patienter, hvor almindelig hyppig infektion eller kræft allerede er vurderet udelukket, og som har vedvarende forhøjede infektionstal, siger afdelingslægen.
Enheden forventer 50-75 henvisninger om året, men antallet vil afhænge af behovet.
Effekten af indsatsen vil blive evalueret, når arbejdet har været i gang i et år.