.jpg)
En tidligere patient viser her, hvordan han kan få en del af sin behandling hjemme i stuen, blandt andet kemo- og væsketerapi.
Større frihed trods sygdom.
Det var ambitionen, da Videnscenter for Specialiseret Hjemmebehandling blev etableret for fem år siden. Siden har hjemmebehandling fået en langt mere naturlig plads på Rigshospitalet, og udviklingen fortsætter.
Anne Dünweber og Hanne Stegemann Jensen har været med i Videnscenter for Specialiseret Hjemmebehandling siden den spæde start. For dem er femårsjubilæet en anledning til at gøre status over udviklingen og de mange vigtige indsatser på tværs af Rigshospitalet.
– Vi arbejder med mere hjemmebehandling, fordi det giver vanvittig god mening for patienterne. Vi ved, at det giver en bedre livskvalitet, når vi rykker behandlingen ud af hospitalet og hjem til patienterne, siger Hanne Stegemann Jensen, specialkonsulent i Videnscenter for Specialiseret Hjembehandling.
Anne Dünweber og Hanne Stegemann Jensen har begge arbejdet i Videnscenter for Specialiseret Hjemmebehandling i de første fem år.
Hjem til jul
I de fem år har de to set talrige eksempler på, hvad hjemmebehandling kan betyde for patienter og pårørende.
En familie kan holde jul sammen, selv om deres barn har brug for langvarig antibiotikabehandling. En anden patient kan stadig se sine klassekammerater, fordi han kan have en pumpe med kemo med i rygsækken. Og en voksen patient kan være med til sit barns skolestart eller et forældremøde, fordi en del af behandlingen nu kan foregå derhjemme.
Det er netop muligheden for at give patienterne mere af deres hverdag tilbage, der gør arbejdet meningsfuldt.
– Patienter og pårørende kan indimellem synes, det er svært at navigere på et hospital. Hvor skal jeg gøre af mig selv, og hvad skal jeg lave? Jeg kan nærmest ikke andet end bare at være i sengen. Så kan jeg gå ned til 7-Eleven, og så kan jeg gå tilbage, siger Anne Dünweber, klinisk sygeplejespecialist i Videnscenter for Specialiseret Hjembehandling.
– Der sker noget, når man får lov til at være hjemme. Det levede liv får en helt anden plads, end når man er indlagt på et hospital, fortsætter hun.
I videoen fortæller patienten Nicolai om at få en antibiotikapumpe med hjem for at slippe for indlæggelse på hospitalet. For overlæge Ove Bergdal blev behandlingen en øjenåbner for, hvordan patientforløb kan tænkes på nye måder.
Limen mellem afdelinger
I dag findes der mange eksempler på behandlinger, som helt eller delvist kan foregå i hjemmet, blandt andet lysterapi, dialyse, antibiotikabehandling og kemoterapi. I Afdeling for Blodsygdomme har man for eksempel også formået at forkorte indlæggelser fra 30 til fire dage for patienter, der gennemgår stamcelletransplantation.
Videnscentrets rolle har ikke været selv at opfinde alle de nye former for hjemmebehandling. En vigtig opgave har i stedet været at opstøve de gode idéer ude i afdelingerne og hjælpe dem med at sprede sig til andre hjørner af hospitalet.
– Videnscentret er en slags kommunikationskanal og den lim, der binder tingene sammen. Det er jo ikke os, der har fået den gode idé i afdeling A. Vi er dem, som er med til at sige: Hvis man kan gøre sådan her i afdeling A, hvad kan afdeling B så lære af det, og hvordan kan vi hjælpe jer?, fortæller Anne Dünweber.
Vidensdelingen stopper heller ikke ved Rigshospitalets matrikler. Videnscentret samarbejder med andre hospitaler i Danmark og udlandet. Erfaringer fra for eksempel Odense eller Oslo kan måske bruges på Rigshospitalet, ligesom hospitalets egne erfaringer kan bringes videre.
Videncentret hjælper med at sprede de gode idéer rundt på hospitalet, så flere afdelinger kan få glæde af dem.
Hvordan gør vi?
På fem år er der ikke bare flere behandlinger, der har fundet vej hjem til patienterne. Ifølge videnscentret har den største forandring været, hvordan klinikernes syn på hjemmebehandling har rykket sig.
– Da vi startede, sagde folk: Det lyder rigtigt, men det er bare ikke noget for os. I dag siger de: Vi vil rigtig gerne hjemmebehandle, fordi det er godt for patienterne. Hvordan gør vi?, fortæller Hanne Stegemann Jensen.
De oplever især, at det er de konkrete beretninger fra patienternes hverdag, der har flyttet holdningen hos mange klinikere.
– Når vi hører de fortællinger, gør det noget ved vores lyst til at ændre den virkelighed, vi selv er en del af. Det bliver så meningsfyldt, siger Anne Dünweber.
I de næste fem år er ambitionen ikke bare at flytte endnu flere typer behandling hjem. Hele hospitalets rolle skal gentænkes, mener de to:
– Vi drømmer om, at størstedelen af behandlingen og monitoreringen sker i hjemmet, og at hospitalet kun er for de allermest syge. Vi skal kun ulejlige patienten, når det er strengt nødvendigt at få dem herind, siger Hanne Stegemann Jensen.
– Så drømmer vi også om, at vi som hospital lykkes med en transformation, hvor vi krænger vrangen ud på os selv, og bliver meget mere udadvendte som hospital. Så frem for at tænke, at patienterne skal komme til os, skal vi have det mindset, at det er os, der skal komme til patienterne, afslutter Anne Dünweber.