Den datadrevne behandling bliver bedre og bedre, og ny professor Carsten Utoft Niemann har planer om, at den skal sprede sig til andre kræftsygdomme og hospitaler.​​

Det er ikke alle, der skal have behandling, hvis man f.eks. er ramt af sygdommen kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) - også kaldet gammelmandsleukæmi. For hvis man tilhører en bestemt lavrisikogruppe, er opfølgning og behandling på hospitalet slet ikke nødvendig.

Det vil sige, at man slipper for at være tilknyttet hospitalet. Og man slipper dermed for at føle sig syg.

Det viser forskning, som overlæge og forsker Carsten Utoft Niemann står bag. Den 1. april er han udnævnt til professor i hæmatologi ved Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet og Københavns Universitet, og der er tiltrædelsesforelæsning den 8. maj.

Han har gennem en årrække også været tilknyttet Kræftens Bekæmpelses center for Kræftforskning og er en central profil i udviklingen af datadrevet kræftbehandling i Danmark.

I sit professorat vil han brede sin forskning ud, så den kommer til gavn for endnu flere patienter med kræft.

- Jeg vil gerne ændre måden, vi arbejder på i det danske sundhedsvæsen, så vi arbejder endnu mere datadrevet med kræftbehandling. Vi skal tilpasse behandlingen til den enkelte patient og hele tiden monitorere, hvordan det går de forskellige undergrupper af patienten, siger Carsten Utoft Niemann og tilføjer:

 - Hvis vi gør os umage for at vælge klogt og samtidig monitorerer meget tæt, er vi nået langt. Det har vi setup'et til nu for første gang – og det kommer den enkelte patient til gavn.

Igennem flere år har han opbygget en stærk forskergruppe på tværs af landegrænser med fokus på at koble kliniske data og genetisk viden for at forbedre behandlingen af patienter med hæmatologisk kræft. 

 - Min vision er, at vi skal blive så gode til at bruge de her data, så vi kan gøre det for alle kræftsygdomme på alle hospitaler i Danmark, siger Carsten Utoft Niemann.

En database med informationer fra 70.000 patienter

Setup'et, som han henviser til, handler bl.a. om forskningsprojektet Danish Lymphoid Cancer Research, DALY-CARE, med kliniske data, registerdata og genetiske oplysninger fra mere end 70.000 danske patienter med hæmatologisk kræft – ikke bare CLL, men også lymfekræft og knoglemarvskræft (myelomatose). 

Det har han stået i spidsen for at opbygge, og det danner grundlag for et digitalt mønstergenkendelses-værktøj, som hjælper læger med at vælge den rette behandling. Værktøjet er implementeret i journalsystemet i Østdanmark og er blevet testet i et randomiseret klinisk forsøg. For Carsten Utoft Niemann er det altafgørende, at vi bruger de unikke data og oplysninger, vi har på danske patienter, til at målrette behandlingen til hver enkelt patient.

Han har igennem flere år forsket i den hyppigste form for leukæmi, CLL, som særligt rammer ældre, deraf navnet gammelmandsleukæmi, og som 450 danskere hvert år bliver ramt af.  I gennemsnit er man 71 år, når man får CLL.

- Det er en sygdom, hvor langt størstedelen - 9 ud af 10 – ikke skal have behandling, når de får diagnosen, mens halvdelen skal have behandling indenfor de første 5 år. For det er en sygdom, hvor der er kæmpe variation i, hvordan den udvikler sig, og hvad man har brug for af behandling, siger han.

Derfor er det også en sygdom, hvor lægerne kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient - bl.a. som følge af Carsten Utoft Niemanns forskning.

 - Vi kan finde mønstre i patienters data, så vi kan tilpasse behandlingen og sikre, at den rigtige patient får den rigtige medicin, på det rigtige tidspunkt.

Slipper for at føle sig sygeliggjort

Sammen med belgiske forskere har hans forskningsgruppe fundet 10 faktorer, som er afgørende for den videre behandling - lige fra hvor højt antallet af lymfeceller i blodet er, om man kan mærke nogle lymfeknuder til om bestemte blodprøver er forhøjet eller normale kombineret med udfaldet af bestemte genetiske analyser.

- Hvis alle de faktorer peger i en gunstig retning, har man under to procent risiko for at få behandling inden for de næste fem år. Så bliver man afsluttet til egen læge. Det vil sige, at man slipper for at være tilknyttet hospitalet, og man slipper for at føle sig syg. Samtidig sparer vi ressourcer på hospitalet.

Den målrettede kræftbehandling har siden 2014 været et fokus for Carsten Utoft Niemann og blev implementeret i den hæmatologiske behandling i 2018.

- Vi har kunnet følge de her patienter og se, hvordan det går dem. Det viser sig, at patienter, som vi har afsluttet behandlingsmæssigt, faktisk har en lidt bedre overlevelse, færre infektioner, færre hospitalskontakter og kortere tid med indlæggelse for infektioner.

Og det er vigtigt for Carsten Utoft Niemann, at patienten ikke føler sig unødvendig sygeliggjort.

- Jeg har eksempler på patienter, der er blevet ringet op af egen læge og har fået at vide, at de har en kronisk leukæmi og med stor sandsynlighed skal ind og tale med mig. Efterfølgende er de blevet indlagt direkte på psykiatrisk hospital og kom først ud efter seks uger, selvom de aldrig har været i kontakt med det psykiatriske system før, siger han og fortsætter:

- Det kan være et kæmpe pres og stressende at skulle igennem hele forløbet på et hospital. Ved at sikre, at man ikke skal følges på et hospital, hvis ikke det er nødvendigt, slipper man for den bekymring. Man får simpelthen en bedre livskvalitet. Samtidig kommer man ikke ind, hvor vi ved, der er øget risiko for at få infektioner.

En livline til hospitalet

Ud fra de 10 faktorer og mønstergenkendelsen kan han også vurdere, om patienten er i højrisikogruppen og skal have behandling. Og han kan finde frem til dem, der ligger lige på grænsen til, at de egentlig godt bare kunne blive fulgt hos egen læge.

Til den midtergruppe har Carsten Utoft Niemann og forskerholdet lavet et spørgeskema, som de kan sende i Min Sundhedsplatform – det kan han også bruge til at rumme de patienter, der har brug for at holde kontakt til hospitalet, selvom de ikke skal i behandling på hospitalet.

- Det er designet præcist til de patienter med lymfekræft og CLL, som ligger lige på grænsen til ikke at skulle have behandling, og til dem, der har brug for mere tryghed. De behøver egentlig ikke komme herind. Men vi vil gerne sørge for, at de har en livline hertil. De får også taget blodprøver, og ud fra det har vi hånd i hanke med, om der sker en udvikling i deres sygdom.

I sit nye professorat ser han frem til at forske endnu mere i, hvordan den personlige skræddersyede behandling kan bredes mere ud. Han håber at skabe større lydhørhed for mulighederne i at bruge de unikke danske, men også internationale, sundhedsdata til at forbedre behandlingen af kræft.

- Mit perspektiv for datadrevet kræftbehandling strækker sig nu langt udover CLL og hæmatologien, siger han og tilføjer:

- Vi skal simpelthen generelt blive endnu bedre til at tilpasse behandlingen til den enkelte patient.

Carsten Utoft Niemann holder tiltrædelsesforelæsning den 8. maj. ​kl. 14.00, Auditorium 1, Rigshospitalet, hvor alle interesserede er velkomne.​​