​

Når telefonen ringer med en helt særlig lyd i Traumecentret, er alle lidt ekstra på dupperne. Kort efter indløber meldingen: Hvor mange er kommet til skade? Og hvor alvorligt er det? Nogle gange er det rigtig alvorligt, og så begynder en veltilrettelagt koreografi, hvor alle ved, hvad de skal og hvornår.

- Vi har et enormt stærkt klinisk beredskab, som kan håndtere store ulykker med mange patienter. Men vi står overfor et trusselsbillede, der har forandret sig meget de senere år. Det kræver et andet beredskab at håndtere langvarige IT-nedbrud, strømsvigt, forsyningsvanskeligheder, hybridkrig og cybertrusler, siger Jesper Juel-Helwig, som er stabschef for Værdi & Sammenhæng i administrationen på Rigshospitalet. 

Thomas Høi-Hansen, der er vicedirektør med særligt ansvar for HovedOrtoCentret, har også det overordnede ansvar for beredskab på Rigshospitalet. Til daglig er det dog enheder på tværs af hospitalets administration, der står for at drive og udvikle det ikke-kliniske beredskab. Det koordinerende ansvar ligger hos staben Værdi & Sammenhæng, som blandt andet arbejder med digitalisering, kvalitet, innovation og patientforløb. 

IT-sikkerhedskurser er ikke for sjov

Det sidste års tid har medarbejdere i administrationen grundigt analyseret Rigshospitalets beredskabsparathed for løbende at forbedre den. Måske har du selv bemærket, at du har fået flere insisterende mails om at huske dit IT-sikkerhedskursus, end du plejer? 

- En del af de nyere trusler er digitale. Derfor betyder det faktisk noget, at vi alle husker at logge af computeren og ikke klikker på lokkende eller mærkelige links, forklarer Jesper Juel-Helwig.

Skulle det alligevel ske, at Rigshospitalet bliver hacket, eller at nogen kapper strømmen eller internettet, er der allerede etableret en række foranstaltninger. Der er blandt andet et stort antal nedetidspc’er og nødgeneratorer på begge matrikler, og der er forberedt analoge procedurer som papirjournaler. 

- De her systemer fungerer dog kun, hvis de løbende bliver vedligeholdt. Så selvom det kan være irriterende at skulle genstarte afdelingens nedetidspc’er en gang i kvartalet, er det vigtigt for at være klar, hvis vi skal bruge dem, siger Jesper Juel-Helwig. 

En plan er ingenting, planlægning er alt

Uforudsigelighed er et vilkår for beredskab. Man ved aldrig hvad, der rammer eller hvornår. Derfor er arbejdet med beredskabsplaner på Rigshospitalet, ikke bygget op om planer for en helt bestemt type hændelse, men i stedet fokuseret på overordnede tematikker som forsynings-, IT- og trusselsberedskab og vores allerede velafprøvede ulykkesberedskab. 

- Den tidligere general og amerikanske præsident Dwight Eisenhower bliver ofte citeret for at have sagt, at ”en plan er ingenting, planlægning er alt”. Krisehændelser følger ikke de planer, vi har lagt. Så det allervigtigste er, at dem, der ser krisen, indkalder de rigtige mennesker hurtigt, at alle kender deres roller, og vi har styr på vores aftaler. Så justerer vi vores planlægning, som hændelsen skrider frem, fortæller Jesper Juel-Helwig.

Som organisation kan vi trække på erfaringerne fra det velfungerende kliniske beredskab med systematik, action cards, klare kommandoveje og tydelig rollefordeling, mener han. Derudover giver det mening at kigge på, hvad andre hospitaler og regioner gør.

- Vi arbejder tæt sammen med Region Hovedstadens beredskabsenhed, og især igennem arbejdet med beredskab det seneste år har vi været i tæt dialog med Sjællands Universitetshospital, de andre hospitaler i Region Hovedstaden og beredskabsenheden i Region Sjælland. Alle har tænkt og gjort noget klogt, som vi kan lade os inspirere af. For eksempel har Amager-Hvidovre Hospital i mange år haft en dedikeret beredskabsmanager, siger Jesper Juel-Helwig.

Erfaren beredskabsmanager 

I midten af august gjorde Rigshospitalet Amager-Hvidovre Hospital kunsten efter og ansatte sin egen beredskabsmanager, Sophie Thorup. Hun kommer med mange års erfaring fra beredskabsarbejde – senest som beredskabskoordinator i Femern A/S. 

- Sophie skal arbejde videre med at styrke vores beredskab og sikre, at vi lever op til de nye og øgede krav. Hun har en faglighed, metode og indsigt i ’best practice’, som skal hjælpe os med at sikre, at der er helt styr på planlægningen af kritiske hændelser. Og så skal hun være bindeleddet til både Region Hovedstadens nye beredskabsenhed og afdelingerne på hospitalet, fortæller Jesper Juel-Helwig. 

Forhåbningen er selvfølgelig, at der ikke indtræffer store krisehændelser, men Sophie Thorup skal ikke frygte at blive arbejdsløs af den grund. For beredskabstænkningen skal også bruges ved mindre enkeltstående hændelser, som kræver et niveau af krisehåndtering. De skal håndteres efter samme systematik som større kriser – både for effektivitetens og træningens skyld. 

- Det er vigtigt at øve os, for det er nyt for det ikke-kliniske personale at skulle tænke i beredskab. Når vi går i et velkendt ulykkesberedskab, skal de sundhedsfaglige medarbejdere være klar til at aflyse deres planlagte operationer for at understøtte Traumecentret. Ved de ikke-kliniske hændelser, skal beredskabet omvendt sørge for, at de kliniske afdelinger kan sikre deres normale drift, siger Jesper Juel-Helwig.

Han understreger, at administrationen tager de nye trusler alvorligt, men at man fortsat kan være ganske tryg ved at gå på arbejde på Rigshospitalet. Hvis man har spørgsmål eller bekymringer om beredskabsarbejdet i afdelingerne, er man velkommen til at tage fat i Jesper Juel-Helwig, beredskabsmanager Sophie Thorup eller enhedschef Kirstine Løkke Løjtved Borg. ​