​​

Foto: "Vi går en spændende fremtid i møde, hvor den rekonstruktive mikrokirurgi i endnu højere grad end tidligere vil kunne komme flere patienter og nabospe​​cialer til gavn", siger den nyudnævnte professor Peter Vester-Glowinski.

Når en patient skal have genskabt væv efter kræftoperation​er, ulykker eller medfødte misdannelser, er plastikkirurgens millimeterfine håndværk og erfaring afgørende for et godt resultat. Men bag den kirurgiske præcision ligger et felt, hvor tradition og erfaring i langt højere grad end tidligere skal udfordres og suppleres af dokumenteret viden. Den forandring vil overlæge Peter Vester-Glowinski gerne stå for.

På Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsår arbejder han hver dag med at flytte væv, forbinde blodkar og genskabe funktion – og nu, som nyudnævnt klinisk professor i plastikkirurgi ved Københavns Universitet, vil han udvikle faget gennem systematisk forskning og internationale samarbejder.

- De fleste af vores kirurgiske teknikker blev udviklet for årtier siden og er efterfølgende blevet forfinet, men der er stadig et stort potentiale for at forbedre resultaterne. Mit mål er, at vi i langt højere grad skal dokumentere, afprøve og sammenligne vores metoder på tværs af centre og landegrænser, siger Peter Vester-Glowinski.

Traditioner skal testes

Som mikrokirurg arbejder han med at flytte vævslapper fra et sted på kroppen til et andet og sikre blodforsyningen under mikroskop. Det kræver ro, præcision og mange års erfaring. Men i fremtiden skal beslutningerne i højere grad være evidensbaserede og bygge på kliniske studier.

- Når vi planlægger en rekonstruktion, overvejer vi principielt hele kroppen som muligt donorområde. Valget af vævstype – hvilken lap vi bruger – er i dag ofte baseret på erfaring og tradition. Nu skal vi bruge videnskabelige studier til at understøtte de valg, så vi kan sikre patienterne den bedst mulige funktion og kvalitet, forklarer han.

Derfor vil Peter Vester-Glowinski etablere kliniske multicenterstudier, hvor danske og europæiske afdelinger kan sammenligne eksisterende og nye operationsteknikker. Målet er, at patienterne skal få gavn af ny viden hurtigere, uanset hvor de bliver behandlet.

Robotter kan forbinde mindre blodkar

En af de mest lovende udviklinger er robotkirurgi i mikroskala. Hvor robotter i mange år har været brugt til større operationer, er der nu udviklet modeller, som kan anvendes inden for mikrokirurgi.

- Robotten kan omsætte en stor bevægelse til en lille, præcis bevægelse og samtidig eliminere håndens naturlige rysten. Det betyder, at vi kan forbinde endnu mindre blodkar, end det hidtil har været muligt. På sigt kan vi måske udføre nye typer af rekonstruktioner, der ikke tilbydes i dag, siger Peter Vester-Glowinski.

Han peger også på behovet for at gøre rekonstruktionerne mere funktionelle, for eksempel ved at genskabe følesans i det transplanterede væv. Det kan være betydningsfuldt for livskvaliteten og funktionaliteten hos patienter, der har fået rekonstrueret væv på en fod eller på en hånd. 

Et andet fokusområde er lymfebane-rekonstruktion, hvor man forsøger at genoprette lymfedrænage hos patienter, der for eksempel har fået fjernet lymfeknuder i forbindelse med brystkræftbehandling, og som har problemer med at transportere overskydende væske og affaldsstoffer væk fra vævet. 

- Når vi genskaber et bryst med kroppens eget væv, skal vi formentlig også til at indtænke samtidig rekonstruktion af lymfebanerne, der ofte er blevet ødelagt af tidligere kirurgi og stråling som et led i kræftbehandlingen, siger han. 

Et fælles europæisk løft

Som formand for Dansk Selskab for Mikrokirurgi og nyvalgt bestyrelsesmedlem i European Federation of Microsurgical Societies (EFSM) har Peter Vester-Glowinski et solidt internationalt afsæt for arbejdet.

- Jeg ser mit professorat som en mulighed for at bruge de europæiske fællesskaber aktivt. Vi skal planlægge og gennemføre fælles kliniske studier, så vi sammen kan skabe et stærkere vidensgrundlag for, hvordan avanceret rekonstruktiv kirurgi bedst udføres, siger han.

Selv om ambitionerne er internationale, er målet altid tæt på patienten.

- Når vi bliver bedre til at genskabe væv, følesans og funktion, kan vi give patienter et mere normalt liv efter alvorlig sygdom eller ulykker. Det er i sidste ende det, der driver hele feltet – og det, mit professorat handler om. Vi går en spændende fremtid i møde, hvor den rekonstruktive mikrokirurgi i endnu højere grad end tidligere vil kunne komme flere patienter og nabospecialer til gavn, siger han.