​​

Foto: Postdoc Trine Koch Hueg og professor Anders Juul mener, at forældre og sundhedspersoner bør være særligt opmærksomme på psykisk sygdom og neuroudviklingsforstyrrelser hos børn, som er gået for tidlig i pubertet.

​

Børn, der går for tidligt i puberteten, har ikke bare en tidlig fysisk udvikling – deres tidlige pubertet kan også kobles til en højere risiko for psykisk sygdom eller neuroudviklingsforstyrrelser. Det viser et nyt stort dansk studie​ fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Forskerne bag dokumenterer for første gang en tydelig sammenhæng mellem ekstremt tidlig pubertet (pubertas præcox) – defineret som pubertetstegn før 8-årsalderen hos piger og 9-årsalderen hos drenge – og mentale lidelser eller neuroudviklingsforstyrrelser som ADHD, angst og depression.

Det har længe været kendt, at raske børn, der går tidligere i puberteten end deres jævnaldrende, generelt har højere risiko for blandt andet angst, depression og spiseforstyrrelser. Men det har indtil nu været uklart, om og hvordan en egentlig diagnose med pubertas præcox påvirker risikoen for psykisk sygdom.

Det nye studie er det hidtil største af sin slags og inkluderer 9,315 børn, som er diagnosticeret med pubertas præcox i Landspatientregisteret i perioden 1995–2020. Resultaterne viser en tydelig sammenhæng mellem diagnosen og en række psykiske lidelser og neuroudviklingsforstyrrelser.

- Vi fandt nogle meget stærke sammenhænge mellem pubertas præcox og risikoen for psykisk sygdom og neuroudviklingsforstyrrelser – herunder ADHD, angst, autisme, depression, skizofreni og spiseforstyrrelser,” fortæller postdoc Trine Koch Hueg, der er førsteforfatter på studiet.

Studiet viste for eksempel, at børn med for tidlig pubertet havde 40 procent højere højere risiko for senere at blive diagnosticeret med depression sammenlignet med børn, der ikke gik for tidligt i pubertet.

For angst var risikoen 60 procent højere, for skizofreni 72 procent og for autisme 95 procent.

- Selvom central pubertas præcox er langt mere udbredt hos piger end drenge, ser vi faktisk, at drenge er mere påvirkede med en endnu højere risiko for mentale lidelser og udviklingsforstyrrelser i hjernen, siger hun.

Tydelig sammenhæng kom bag på os

I Danmark er forekomsten af pubertas præcox hos piger i perioden fra 1998 til 2017 seksdoblet med knapt 400 nye tilfælde årligt. Det fortæller professor Anders Juul fra Afdeling for Vækst og Reproduktion, som står bag undersøgelsen.

- Vi ved fra vores patienter og deres familier, at ekstremt tidlig pubertetsudvikling kan have store psykosociale konsekvenser som lavt selvværd, social isolation og skolevægring. Men at sammenhængen med risiko for psykiske lidelser og neuroudviklingsforstyrrelser senere i livet var så tydelig, kom faktisk bag på os, siger Anders Juul. 

Forskerne understreger, at en diagnose med pubertas præcox ikke automatisk betyder, at et barn vil udvikle en psykisk sygdom eller kan kobles til en neuroudviklingsforstyrrelse. Resultaterne peger dog på behov for øget opmærksomhed og tidlig indsats.

- Som forælder eller sundhedsperson bør man være ekstra opmærksom på barnets mentale trivsel, så eventuelle udfordringer kan gribes tidligt, siger Trine Koch Hueg.