​

Meningitis, kødædende bakterier eller en graviditet uden for livmoderen er farlige tilstande, hvis de ikke opdages og behandles hurtigt. Det er ikke kun borgere, der er bange for at blive ramt – mange hospitalslæger frygter at overse en alvorlig sygdom, der kan få fatale konsekvenser for en patient.

Derfor er læger i hovedstaden gået sammen om at skabe en platform, hvor yngre læger i akutmodtagelserne kan blive klædt på til at fange sjældne og kritiske sygdomme. En af kræfterne bag er Frederik Neess Engsig, der er ledende overlæge i Akutmedicinsk sektion på Herlev og Gentofte Hospital.

- Der er masser af ting, patienter kommer ind på akutmodtagelsen med, som går i sig selv igen eller har et stille og roligt behandlingsforløb. Men der er også sygdomme, der er så alvorlige og tidskritiske, at timer eller minutter kan være afgørende. Når man er ung læge, er de sværere at opdage – både fordi man mangler erfaring, og fordi sygdommene kan være så sjældne, at der måske kun er 20 tilfælde om året i hele Danmark. Alle læger frygter at overse de sygdomme, siger Frederik Neess Engsig.

Han har sammen med uddannelsesansvarlige overlæger på akutmodtagelser på Region Hovedstadens Hospitaler - Birgit Falk Riecke og Halfdan Lauridsen fra Nordsjællands Hospital, Henrik Laugesen fra Frederiksberg og Bispebjerg Hospital samt Jesper Wamberg fra Herlev og Gentofte Hospital - udvalgt og udviklet materiale om 13 alvorlige sygdomme som hjerneblødning og bristning af hovedpulsåren.

De yngre læger skal læse og klikke sig igennem et modul for hver sygdom. Undervejs får de testet deres viden, og læringen tilpasses løbende den enkelte læges niveau, indtil alle har fået den nødvendige viden om sygdommen og dens symptomer. Samtidig skal lægerne angive, hvor sikre de er på hvert svar. Det skal vise, om den enkelte læge kender sine styrker og svagheder i viden om sygdommene.

Systemet skal de næste måneder testes på læger, der er nyansatte på en akutmodtagelse. Ved en lodtrækning får halvdelen af lægerne e-læringen, mens alle får den normale introduktion til arbejdet. Lægerne skal svare på, hvor trygge de føler sig ved arbejdet, og om de føler sig klædt på til opgaven, fortæller overlæge og professor Jonas Eiberg fra Afdeling for Karkirurgi og CAMES på Rigshospitalet. Han leder evalueringen af projektet.

​- Jeg kan selv huske skrækken for at overse noget, og hvordan man som ung læge kunne ligge og tænke på det om natten. Vi tror og håber, at lægerne vil få mere viden og føle sig mere trygge i arbejdet, når de har gennemgået programmet. Der er ingen tvivl om, at trygge læger er bedre for patienterne, ligesom utryghed og bekymringer øger læges risiko for udbrændthed. Vi skal sikre både faglige kompetencer, kollegaernes trivsel og deres lyst til at blive i sundhedsvæsnet – de er en værdifuld ressource, fortæller Jonas Eiberg. 

Ideen til e-læringsplatformen kommer fra Thomas Høi-Hansen, der i dag er direktør i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Han husker fra sin egen tid som hjertelæge, hvordan symptomer kunne tolkes forskelligt.

- En patient med en kødædende bakterie havde brystsmerter, så flere læger mente, det var hjerteproblemer. Symptomerne på meningitis kan minde utroligt meget om influenza, og typiske hududslæt ved meningitis hos voksne kan hos børn være helt godartet. Læger ser mange patienter på en vagt i en akutmodtagelse, og de skal kunne træffe hurtige beslutninger. Her er det vigtigt at kende flere diagnoser, også de sjældnere, som man måske kun skal finde én gang om året. Mit håb er, at vi med programmet kan klæde vores læger bedre på og på den måde kan redde liv, siger Thomas Høi-Hansen.

​Fordi sygdommene i læringsprogrammet er sjældne, vil det ikke umiddelbart kunne måles, om indsatsen redder liv. Men det kan måles, om den ekstra viden gør lægerne tryggere ved at gå på arbejde i en akutmodtagelse. Det skal Anna Sofie Mundt, der er sygeplejerske og forsker på CAMES undersøge som led i sin ph.d.

- Nogle studier viser, at nyuddannede læger er utrygge, når de skal fra studiet og starte på arbejde. Det gælder ikke mindst i akutmodtagelsen. Så vi håber, at flere kompetencer kan mindske bekymring og utryghed. E-læringen viser også, om lægerne har et realistisk billede af, hvad de selv kan. Det er jo vigtigt, at man bliver klar over, hvor man mangler viden. Omvendt kan det hjælpe til en sikkerhed hos dem, der ved en masse, men alligevel føler sig usikre, siger Anna Sofie Mundt. 

Hvis læringsprogrammet viser sig effektivt, er det hensigten, at det kan udbredes inden for akutmedicin i resten af landet, og måske også til andre specialer og faggrupper.