Det er både sikkert og gavnligt for patienter med svære hjerneskader at fjerne et hjælperør til vejrtrækning markant tidligere i genoptræningsforløbet. Ny forskning fra en gruppe forskere fra Rigshospitalet viser, at patienterne i gennemsnit kan få plastikslangen i luftrøret, den såkaldte trakeostomitube, fjernet efter ni dage. Det er 23 dage tidligere, end hospitalerne har haft for vane i mange år. For de svært tilskadekomne patienter kan den nye tilgang betyde hurtigere rehabilitering og færre komplikationer.
Mange patienter med svære erhvervede hjerneskader – for eksempel efter blodprop i hjernen, stor hjerneblødning, svært hovedtraume eller hjertestop – får anlagt en trakeostomitube for at sikre deres vejrtrækning. På Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader Rigshospitalet er forskerne nu gået forrest med en ny tilgang til at vurdere og fjerne disse slanger tidligere end hidtil. Det forklarer en af forskerne bag studiet, overlæge Robbert-Jan Roderick van Hooff fra Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet.
- Vi har indført en ny metode til at vurdere patienternes behov for en trakeostomitube, og vores resultater viser, at det er sikkert for patienterne at fjerne denne luftrørstube markant tidligere, samtidig med at patienterne oplever færre komplikationer efter et år, siger Robbert-Jan Roderick van Hooff.
Historisk bekymring
I mange år har man på intensivafdelinger og afdelinger for neurorehabilitering baseret beslutningen, om hvornår vejrtrækningsslangen skulle fjernes, på nogle tidskrævende undersøgelser af for eksempel patienternes synkefunktion, og ofte har det betydet, at patienterne har fået fjernet slangen senere, end det måske var nødvendigt, forklarer Robbert-Jan Roderick van Hooff.
- Historisk set har man været meget bekymret for, om patienterne ville udvikle lungebetændelse eller ikke kunne beskytte deres luftveje nok. Men de testprocedurer, der blev brugt, var meget rigide og ikke baseret på solid evidens. Vi vurderer nu patienterne ud fra deres vitale værdier, hvor meget sekret de danner, sugebehov og deres bevidsthedsniveau. Hvis de har lungebetændelse, fjerner vi selvfølgelig ikke vejrtrækningsslangen, siger han.
I studiet sammenlignede forskerne to grupper af patienter, hvor én gruppe fulgte den traditionelle metode, mens den anden gruppe fik fjernet trakeostomituben tidligere efter en ny protokol. Resultaterne viser, at den tidligere fjernelse ikke påvirkede overlevelsesraten det første år efter udskrivning.
Spreder sig til intensivafdelingerne
På Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader Rigshospitalet modtager de patienter, der ikke længere har behov for intensiv behandling. Af de cirka 30 patienter om året, som ankommer med en trakeostomi, er det nu muligt at fjerne tuben tidligere for langt de fleste. Og metoden har vakt genklang andre steder:
- Nogle af intensivafdelingerne er begyndt at kopiere vores tilgang, så den nye metode bliver potentielt anvendt til 100-150 patienter om året, siger Robbert-Jan Roderick van Hooff.
Patienterne med svære hjerneskader er indlagt på Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader i gennemsnitligt to måneder. Siden studiet gik i gang, har afdelingen anvendt metoden. Når trakeostomituben fjernes, oplever patienterne ofte en stor forbedring i deres hverdag. Det bliver lettere at tale, spise og drikke, hvilket bidrager til en følelse af normalitet og kontrol.
- Det er vores oplevelse, at det hjælper patienterne markant. Når kanylen i luftrøret er væk, kan vi lægge større fokus på den øvrige rehabilitering, og vi ser, at deres synkeevne bliver bedre, siger Robbert-Jan Roderick van Hooff.