Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Vær opmærksom på nye regler for parkering omkring Rigshospitalet

Københavns Kommune indfører betaling for parkering på søn- og helligdage på veje, som støder op til eller er i nærheden af Rigshospitalets Blegdamsvej-matrikel.

​Hver dag parkerer hundredvis af bilister på og omkring Rigshospitalet, og de er vant til at parkeringen på kommunens veje er gratis på lørdage efter 17 og på søn- og helligdage i nærheden af Blegdamsvej-matriklen.

Men fra den 1. april ændrer Københavns Kommune reglerne, så parkering på de kommunale veje fremover koster penge alle ugens dage.

Fremover er det kun den første time, der er gratis på de kommunale veje på lørdage efter 17 og på søn- og helligdage og på mandage indtil kl. 8.00 – en regelændring, som du som patient, pårørende og personale bør være opmærksom på.

De nye regler for parkering gælder blandt andet på følgende veje: Juliane Maries Vej, Frederik V's Vej, Edel Sauntes Allé, Blegdamsvej, Nørre Allé, Jagtvej, Lersø Parkallé, Serrildsvej og Ryesgade.​


Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden