Chancen for et nyt liv.
Det er, hvad en lungetransplantation er, hvis man spørger den ansvarlige for det danske lungetransplantationsprogram, ledende overlæge Michael Perch fra Afdeling for Lungesygdomme på Rigshospitalet.
I de snart 33 år, der er gået, siden den første lungetransplantation blev udført i Danmark, er der nu foretaget 1.000 lungetransplantationer. Den kendte svenske kirurg Gösta Pettersson tog initiativ til at starte programmet i Danmark og udførte den første transplantation i 1992 sammen med blandt andre kirurg Peter Skov Olsen, der forsat er aktiv i Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi på Rigshospitalet.
- Jeg møder stadig nogle af de mennesker, der blev transplanteret tilbage i 1990’erne, og mange af dem har det fortsat godt i dag. Lungetransplantation er en chance for at forlænge livet, men man kan aldrig sige hvor længe. Det er dog sikkert, at der er tilført mange ekstra leveår, siden vi startede med at transplantere lunger, siger Michael Perch.
For tiden sker det omkring 40 gange om året, at en patient på Rigshospitalet får lunger fra en organdonor. Den forventede levetid med donorlunger er 5-7 år, men nogle lever i mere end 30 år med deres transplanterede lunger.
Forventes at dø inden for få år
Fælles for de transplanterede, der kommer på venteliste, er, at de vurderes at være så syge, at de vil dø inden for få år, hvis de ikke bliver transplanteret. Samtidig skal de være raske nok til at kunne klare tiden på venteliste og selve transplantationsforløbet, der indebærer en lang operation og en efterfølgende indlæggelse på både intensivafdeling og sengestue med genoptræning - ofte sammenlagt i seks uger.
- Lungetransplantation er en af de vanskeligste behandlinger, vi har i det danske hospitalsvæsen, men til gengæld får patienterne chancen for at få et nyt liv. Vi oplever, at alle er meget taknemmelige for den gave, de har fået i form af organdonation, og bruger den chance på forskellige måder. Nogle bruger tiden på at være sammen med børnebørnene, mens andre skifter job, åbner en café eller rejser rundt i verden, efter de er blevet transplanteret. En lungetransplantation er en chance for at forlænge livet og forbedre livskvaliteten hos de fleste, og livet er trods alt den største gave, man kan give, fortæller Michael Perch.
Aktuelt står 17 på venteliste til at få nye lunger.
Stamceller og griselunger kan være fremtiden
Ser man frem i tiden, håber og tror Michael Perch, at adgangen til organer og prognosen bliver bedre end i dag:
- Vi vil blive bedre til at forebygge og behandle den afstødning, som kroppens immunforsvar kan lave af lungerne, fordi de ikke er ens egne. Jeg tror også, at transplantation fra dyr og fremstilling af organer fra stamceller, så man helt kan undgå afstødning, venter i fremtiden. Men hvor langt ude er svært at spå om. Det er ikke lige om hjørnet, men måske om 10 eller 20 år.
Hasse Møller-Sørensen og Michael Perch med maskinen, der kan rense donorlunger.
Nedslag: Fremskridt på vej mod 1.000 lungetransplantationer
Lungevaskemaskine giver flere lunger til transplantation
Hasse Møller-Sørensen, ansvarlig for Ex Vivo Lunge Perfusion (EVLP)-behandling, Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Hjertecentret, Rigshospitalet:
I 2012 fik Rigshospitalet en maskine, der kan ’vaske’ donorlunger. Før det var man nødt til at kassere lungerne, hvis de ikke iltede tilstrækkeligt, men med EVLP-maskinen kan lungerne skylles igennem med væske og iltes via en respirator. På den måde kan man fjerne sekret og væske fra lungerne og få sammenklappede afsnit af lungerne til at folde sig ud, så de virker igen. I alt har maskinen været i brug 101 gange, og det har resulteret i 84 lungetransplantationer, som ikke var blevet gennemført uden EVLP-maskinen.
Renser for antistoffer under operationen
Michael Perch, ansvarlig for det danske lungetransplantationsprogram, Afdeling for Lungesygdomme, Rigshospitalet:
I 2021 foretog vi den første lungetransplantation med plasmaferese lige før, under og efter operationen. Plasmaferese betyder forsimplet, at man renser blodet for antistoffer. Metoden har givet os mulighed for at foretage vellykkede transplantationer på patienter med mange antistoffer. Før kunne de stå på venteliste til nye lunger i mange år, fordi det var svært at finde et match med en donor.
Nyt kriterium for organdonation kan give flere donorer
Christian H. Møller, kirurgisk ansvarlig for hjerte- og lungetransplantation, Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi, Hjertecentret, Rigshospitalet:
Før den første lungetransplantation i 1992 var hjernedødskriteriet blevet indført i Danmark, og indtil 2024 var alle lungetransplantationer fra hjernedøde donorer. I 2024 blev det i Danmark også muligt at donere lunger efter cirkulatorisk død. Vi har siden indførelsen af donation efter cirkulatorisk død (DCD) fortaget fire lungetransplantationer fra denne typer donorer. Indførelsen af DCD forventes at kunne øge antallet af lungetransplantationer med 15-20%.
Fakta om lungetransplantationer:
- Tidligere var aldersgrænsen for at få en lungetransplantation 60 år. I dag er den 70.
- Den yngste alder på modtagere af donorlunger i Danmark er 11 år.
- Aktuelt står 17 i Danmark på venteliste til en lungetransplantation.
- Ved en lungetransplantation kan man få en eller begge lunger erstattet. I en periode for år tilbage var enkeltlungetransplantationer mest almindeligt, men i dag får flest patienter et sæt nye lunger.
- Sjældent – cirka en gang om året – sker det, at en tidligere lungetransplanteret får en ny lungetransplantation.
- Det sker også i sjældne tilfælde, at to lunger og et hjerte transplanteres sammen fra en donor til en modtager.
- De fleste patienter, der får en lungetransplantation, har lungefibrose. Sygdommen gør, at man danner arvæv i lungerne, der bliver stive og ilter blodet dårligt, så man får svært ved at trække vejret.