​​​​​​​​​​​

​Inde på den nyudnævnte professors kontor er der både en flot model af hjernen og en af øjet. Begge modeller er i naturtro størrelse og med stærke farver og så indfanger de den nye kliniske professor Steffen Hamanns særlige forskningsområde.

Steffen Hamann kan nemlig noget, som der kun er få i verden der kan, og det kræver hverken en stor skanner eller en rygmarvsprøve. Han kan via et enkelt billede af øjenbaggrunden afsløre tidlige tegn på sygdomme i hjernen. Det er en af de metoder, som den nyudnævnte professor arbejder på at udvikle og forfine, han er en såkaldt neuro-oftalmolog.

- Øjet giver en unik adgang til hjernen. Nethinden og synsnerven er faktisk en del af hjernen, populært sagt kan man sige, at den bageste del af øjet er den forreste del af hjernen. Derfor kan vi opdage sygdomme i hjernen, for eksempel en tumor, slagtilfælde eller multipel sklerose ved at analysere nethinden og synsnervens arkitektur og blodkar, forklarer overlæge og klinisk professor Steffen Hamann.

Hurtigere og bedre diagnostik med AI

Som overlæge på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, har han i mange år forsket i, hvordan man kan bruge avanceret billedanalyse og kunstig intelligens til at diagnosticere neurologiske sygdomme tidligt – ofte før patienten selv mærker symptomerne.

- I dag kan vi tage et simpelt billede af øjet og se, om der er tegn på sygdom i hjernen, det kan for eksempel være forhøjet hjernetryk. Medmindre sygdommen er fremskreden, kan det dog være vanskeligt og tidskrævende at stille en sådan diagnose og det er her vi får brug for AI. På få millisekunder kan en AI-algoritme nemlig finde mønstre, som det menneskelige øje ikke nødvendigvis ser, og det betyder, at vi kan give patienterne en hurtigere og mere præcis diagnose. Men AI-algoritmerne skal trænes endnu mere og have mere data for at blive sikre og det arbejder vi på, fortæller Steffen Hamann.

Steffen Hamann og hans team og samarbejdspartnere forventer, at metoden i nær fremtid vil kunne hjælpe, fx i akutmodtagelser. Her kan hurtig diagnosticering af eksempelvis en blodprop i nethinden gøre en stor forskel for patienterne, redde synet, og måske endda også livet for den pågældende patient.

Bygger bro mellem specialer

Det nyoprettede professorat i neuro-oftalmologi hører klinisk hjemme i Afdeling for Øjensygdomme, og forskningsmæssigt er der tæt samarbejde med Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet. Dette samarbejde er vigtigt, ifølge Steffen Hamann, der også er daglig leder af Center for Synsbaneforskning på Rigshospitalet, der hvor forskningen faktisk finder sted.

- Vores forskning og kliniske arbejde befinder sig i krydsfeltet mellem øjensygdomme og neurologi. En patient med synsforstyrrelser kan i virkeligheden have en neurologisk sygdom, og en patient med hovedpine kan have en øjenlidelse. Når vi ser helheden, kan vi give endnu bedre behandlinger, forklarer Steffen Hamann.

Forskning i verdensklasse – sammen er vi bedre

Steffen Hamann spiller en central rolle i international forskning inden for neuro-oftalmologien og leder flere forskningssamarbejder, herunder multicenterstudier. Ligesom han også har været med til at udvikle fælles internationale retningslinjer for diagnosticering af sjældne øjensygdomme.

- Forskning er ikke noget, man laver alene. Vores team og center har et stærkt samarbejde med forskere fra hele verden, og sammen udvikler vi nye metoder, der kan forbedre patienternes liv, fremhæver Steffen Hamann.

Simpelt, anvendeligt og non-invasivt

Med professoratet ser Steffen Hamann frem til at fortsætte udviklingen af nye metoder, der kan gøre diagnosticering hurtigere, nemmere og mere præcis.

- Vores mål er, at en øjenundersøgelse bliver en lige så naturlig del af den neurologiske udredning som en blodprøve eller en skanning. Avanceret billedanalyse, assisteret af kunstig intelligens, giver os nogle helt nye muligheder, der både er simple og noninvasive, og vi er kun lige begyndt, siger Steffen Hamann. ​