Hvis du kommer ud for en alvorlig trafikulykke, får transplanteret et organ eller bliver kritisk syg, bliver du indlagt på en intensivafdeling. Men afhængig af hvor i landet, er der forskel på, hvilken behandling du får.
- Det skyldes blandt andet vaner, erfaringer og kultur, men vi har implementeret alt for mange behandlinger uden tilstrækkelig evidens på hospitaler i hele verden. Med INCEPT vil vi teste de behandlinger, vi giver til intensivpatienter for at finde ud af, hvad der faktisk virker bedst. Og så vil vi strømline behandlingerne på tværs af Danmark, siger professor og overlæge Anders Perner fra Afdeling for Intensiv Behandling.
INCEPT står for Intensive Care Platform Trial og er et såkaldt platformsforsøg, der gør det muligt at teste mange forskellige behandlinger både løbende og på samme tid. Anders Perner kalder det ’en forbedringsmaskine’, og i maskinrummet sidder 19 intensivafdelinger fra hele landet samt afdelinger i Norden, Holland og Schweiz.
Vi sætter tilfældigheden i system
I det første delforsøg skal forskerne undersøge, om det gavner patienter med akut kredsløbssvigt (shock) at få plasmaproteinet albumin. Albumin binder og transporterer forskellige stoffer rundt i kroppen – fx væske og medicin. Lave koncentrationer af proteinet er associeret til øget dødelighed.
- Albumin er et godt eksempel på, hvordan vi gør det forskelligt. Nogle afdelinger bruger det meget, andre gør næsten ikke. Begge dele kan ikke være lige rigtigt, siger Anders Perner.
Fra uge 26 går intensivafdelinger på Rigshospitalet, Aalborg Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital i Køge i gang med at dokumentere, hvilke effekter og bivirkninger det har for deres patienter henholdsvis at få albumin eller ikke at få det.
- Vi fordeler patienterne tilfældigt, så cirka halvdelen får behandlingen, og den anden halvdel ikke gør. Man kan sige, at vi sætter tilfældigheden i system, så vi kan lære af den. Vi sammenligner løbende patienterne, og vi stopper først albuminforsøget i INCEPT, når vi ved, hvad der er bedst, forklarer han.
Når INCEPT har kørt på de tre første afdelinger hen over sommeren, skal det justeres for eventuelle ’børnesygdomme’. Herefter kommer flere danske afdelinger med, og til efteråret venter nye delforsøg. De første er i behandling af atrieflimren (hjerterytmeforstyrrelse) og ét om doseringen af forbyggende blodfortyndende medicin, der udgår fra kollegaer i Holland.
Forsøget bliver klogere undervejs til gavn for patienterne
Sammen med Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) har folkene bag INCEPT bygget deres eget IT-system, som skal fordele patienter, indsamle data, og facilitere løbende analyse behandlingernes effekt.
- Når vi skal teste effekten af en behandling, fordeler vi patienterne, så halvdelen får den, og halvdelen ikke gør. Med systemets hjælp analyserer vi løbende effekten, og når én behandling ser ud til at virke bedre end det andet, rykker vi flere og flere patienter over i den gruppe, mens vi stadig tester videre, indtil vi er helt sikre på effekten. De lærende (adaptive) elementer i INCEPT sikrer forbedringer for patienterne allerede under forsøget, forklarer Anders Perner.
Succeskriterierne for effekt er defineret i en stor gruppe af patienter, pårørende, forskere og sundhedsfagligt personale. Sammen er de kommet frem til, at de vigtigste parametre for, om en behandling skal fortsætte eller udfases, er, om patienterne overlever, at de har kortest mulig tid i respirator og kommer hjem med rimelig livskvalitet og kognitive funktioner.
- Det kan have store omkostninger for både samfundet og den enkelte patient, når patienten får den forkerte eller bare for meget behandling. Jeg tror på, at platformsforsøg som forsøgsdesign kan gøre en kæmpe forskel – både for at bruge ressourcerne bedst, men allermest ved at sørge for, at der er evidens for det, vi gør, siger Anders Perner.
Platformsforsøg er blandt andet på dagsordenen, når sundhedsaktører fra hele Europa mødes til Copenhagen Life Science Summit til oktober for at diskutere fremtidens europæiske sundhedsvæsen.