På en almindelig dag vil 1200 læger, sygeplejersker, jordemødre og andet personale møde ind på det 60.000 m2 store nye bygning til børn, unge og gravide. Her vil 700 patienter dagligt møde ind til ambulant behandling og undersøgelser, 100 gravide maver blive scannet, 35 børn blive opereret, 20 nyfødte ligge i kuvøse og 14 børn komme til verden.
I disse dage indrettes prøverum og der er kommet maling på væggene i flere rum. Foreløbig indrettes prøverum af en patientstue og en operationsstue og flere prøverum kommer til. De bruges bl.a. til at finde fejl og mangler og få trykprøvet den kliniske anvendelse. I det færdige hospital vil der blandt andet være 15 operationsstuer, 14 fødestuer, 143 senge til børn og unge og 33 senge til voksne.