Professor Bent Ejlertsen og chefstatistiker Maj-Britt Raaby Jensen fra Afdeling for Kræftbehandling er to af hjernerne bag PSI-algoritmen. De er begge bestyrelsesmedlemmer i Danish Breast Cancer Group, hvis database udgør grundlaget for algoritmen.
Algoritmer er ikke kun det, der styrer dit Facebookfeed eller bestemmer, hvilke annoncer du ser på nettet. Hvis du bliver syg, kan det også være en algoritme, som giver opskriften på, hvilken behandling du skal have – baseret på data fra tusindvis af andre patienters behandlingsforløb.
I 2013 implementerede danske kræftafdelinger en behandlingsalgoritme som standard for kvinder i tidlige stadier af brystkræft. Brystkræft er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark og rammer hovedsageligt kvinder over 60 år. Derfor er algoritmen udviklet til kvinder, som har passeret overgangsalderen.
Med algoritmen i baghånden kan kræftlæger, kirurger, radiologer og patologer hurtigt finde ud af, om en kvinde er i høj eller lav risiko for at få tilbagefald efter en brystkræftoperation.
- Mange kan faktisk nøjes med antihormonbehandling og stadig leve lige så længe som deres jævnaldrende. Det betyder, at de kan undgå kemoterapi og bivirkninger, fortæller Maj-Britt Raaby Jensen, som er chefstatistiker i Afdeling for Kræftbehandling og bestyrelsesmedlem i Danish Breast Cancer Group.
Nu viser et studie, der for nylig er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Oncology, hvordan det er gået næsten 9.000 kvinder, som begyndte behandling fra algoritmens anvisninger mellem 2013 og 2018 og blev fulgt de efterfølgende fem år. Det svarer til lidt mere end en tredjedel af alle kvinder, der fik konstateret brystkræft i Danmark i perioden.
Læs forskningsartiklen i The Lancet Oncology her
Kvinder i lav risiko for spredning klarer sig godt uden kemoterapi
Algoritmen fordeler kvinderne i fire grupper ud fra en række risikofaktorer som tumorstørrelse, udbredelse af sygdommen og kvindens alder. Formålet er at give hver enkelt kvinde akkurat den behandling, hun har brug for, for at kunne leve lige så længe som sine jævnaldrende, men at undgå kemoterapi til dem, der ikke behøver den.
- Algoritmen pegede på, at 75 procent af kvinderne i studiet havde så lav risiko for spredning efter operation, at de ikke behøvede opfølgende kemoterapi. I stedet fik de fem års antihormonbehandling og undgik kemoterapiens bivirkninger som træthed, blødninger og hårtab, siger Bent Ejlertsen, der er professor ved Afdeling for Kræftbehandling, hvor han selv behandler kvinder med brystkræft og i øvrigt bestyrelsesmedlem i Danish Breast Cancer Group.
Antihormonbehandling hæmmer kroppens produktion af hormonet østrogen, som kan stimulere brystkræftceller til at sprede sig. Behandlingsformen har også bivirkninger, men de er mildere end ved kemoterapi. Efter fem års antihormonbehandling svarede antallet af dødsfald i gruppen til niveauet for jævnaldrende uden brystkræft. Det er en stor succes at kunne målrette behandlingen, så den både er skånsom og effektiv på det niveau, mener både Maj-Britt Raaby Jensen og Bent Ejlertsen.
Blandt kvinderne i lavrisikogruppen var knap en tredjedel i så lille risiko for spredning, at de efter gældende internationale standarder heller ikke ville have fået kemoterapi. Men med den danske algoritme blev yderligere 4.827 kvinder i lavrisikogruppen sparet for kemoterapi, svarende til 72 procent af gruppen. Med algoritmens præcision var det derfor kun 18 ud af i alt 6.704 lavrisikopatienter, der blev behandlet med kemoterapi efter operation grundet deres sammensætning af risikofaktorer.
- 15 procent at kvinderne i studiet var i middel risiko for spredning. Men med en kombination af kemoterapi og fem års antihormonbehandling, var der kun en lille gruppe af dem, der døde tidligere end deres jævnaldrende uden brystkræft, siger Bent Ejlertsen.
For kvinder i høj risiko for spredning peger studiet dog på, at denne kombination ikke er nok, og at man derfor med fordel kan udforske yderligere behandlingsmuligheder for at undgå spredning.
Tusindvis af kvinders data gavner andre patienter
Stort set alle nye tilfælde af brystkræft i Danmark registreres i en database hos Danish Breast Cancer Group, der til daglig forkortes DBCG. DBCG er en sammenslutning af sundhedsfagligt personale, som udveksler erfaringer og sørger for ensretning i behandling af brystkræft på tværs af landet.
I databasen registreres blandt andet kvindens diagnose, behandling og opfølgningsforløb.
- Det data-setup er afgørende for, at vi har kunne udvikle behandlingsalgoritmen og på den måde være med til at sikre kvinder mere skånsomme forløb efter brystkræftoperationer, siger chefstatistiker Maj-Britt Raaby Jensen.
I Kræftplan V, som blev præsenteret d. 23. maj, har regeringen afsat 600 millioner kroner til en styrket indsats for kræftpatienter. I planen er der netop fokus på både sundhedsteknologi og reduktion af senfølger i forløbet efter en kræftsygdom.
Professor Bent Ejlertsen ser behandlingsalgoritmen som et godt eksempel med perspektiver, der også kan komme andre kræftpatienter til gavn:
- Potentielt kan de andre kræftdatabaser udvikles til at kunne det samme som DBCG. Derudover har både de andre nordiske lande og Storbritannien en datastruktur, som gør, at man også kunne overføre modellen til kræftpatienter der, siger han.