Foto: Risikoen for depression efter en somatisk sygdom er størst for ældre og umiddelbart efter sygdomsdebut, forklarer overlæge Klaus Kofoed, som er en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Et nyt liv med en alvorlig sygdom starter ofte med medicin, kontroltider og lægefaglig rådgivning. Men i skyggen af det fysiske forløb lurer en usynlig risiko: depression. En ny stor dansk undersøgelse dokumenterer nu, at risikoen for at udvikle depression stiger markant, når man bliver ramt af en somatisk, medicinsk sygdom – og at risikoen er allerstørst i den første måned efter diagnosen. Studiet er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet Public Health.

Studiet, der omfatter mere end 6,5 millioner danskere, viser blandt andet, at risikoen for depression er mere end fire gange højere i den første måned efter sygdomsdebut og forbliver forhøjet i årtier. Efter 20 år har næsten hver fjerde kvinde og hver femte mand med en somatisk, medicinsk sygdom udviklet en depression – mod kun omkring hver tiende i en tilsvarende gruppe uden medicinsk sygdom.

Studiet bygger på data fra mere end 6,5 millioner danskere i perioden 1995–2022. Her doku-menterer forskerne, at personer med en nyopstået medicinsk sygdom har over dobbelt så høj risiko for at udvikle depression som raske personer – og i særlige grupper er risikoen endnu højere.

– Det er vigtigt for alle læger at have fokus på denne risiko. For selvom man som læge har givet den rigtige medicinske behandling, kan det være, at patienten ikke får den forventede effekt – fordi han eller hun senere udvikler en depression. En depression kan måske gøre det svært at medvirke til den fortsatte behandling, siger overlæge Klaus Fuglsang Kofoed fra Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet. Han sidsteforfatter på studiet, som han blandt andre har gennemført sammen med læge Per Sigvardsen, der er ved at uddanne sig til psykiater.

Klaus Fuglsang Kofoed understreger, at studiets resultater bør give anledning til øget op-mærksomhed på psykiske følgevirkninger, når patienter diagnosticeres med medicinske sygdomme – uanset om der er tale om hjertekarsygdom, gigt, kræft eller noget helt fjerde.

Høj risiko i den første tid efter sygdomsdebut

Risikoen for depression er højest i den første måned efter en nyopstået medicinsk sygdom, især hos ældre patienter der har været indlagt, og personer med flere medicinske sygdomme. Sygdomme i bevægeapparatet gav den højeste risiko, mens endokrine sygdomme som fx diabetes gav den laveste.

Efter 20 år havde næsten en fjerdedel af kvinder og en femtedel af mænd med en medicinsk diagnose udviklet depression.

- Resultaterne kan bruges både til at identificere risikogrupper og til at planlægge opfølgning og støtte – fx gennem samarbejde mellem somatik og psykiatri. I sundhedsvæsenet kan vi for eksempel med fordel rette opmærksomheden mod ældre og indlagte patienter i tiden umiddelbart efter sygdomsdebut – her er risikoen for depression allerhøjest, siger Klaus Kofoed.​

​