​

En gruppe forskere vil teste, om det kendte bedøvelsesmiddel ketamin kan være nøglen til at forebygge invaliderende skader på hjernen hos intensivpatienter. Svær akut hjerneskade rammer årligt omkring 5.000 mennesker i Danmark og kan for eksempel skyldes slag mod hovedet eller hjerneblødning. Hos omtrent to ud af tre patienter opstår der bagefter skadelige hjernebølger, som kan kortslutte hjernens celler. Det kan resultere i yderligere skade på hjernen og i værste fald død. 

En måde at blokere de skadelige bølger på kan være bedøvelsesmidlet ketamin, forklarer professor Kirsten Møller, som leder en forskningsgruppe på Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling i Neurocentret på Rigshospitalet, hvor de er i gang med at undersøge effekten af bedøvelsesmidlet.

- Ketamin er ikke et bedøvelsesmiddel, vi typisk bruger på intensiv, men forskning fra Europa og USA tyder på, at midlet kan blokere de skadelige kortslutningsbølger i hjernen. Er det tilfældet, håber vi på at kunne bevare flere raske hjerneceller. Forhåbentligt kan vi dermed give patienterne en bedre chance for at overleve og bedre muligheder for at klare sig selv efter en svær akut hjerneskade, fortæller Kirsten Møller. 

Når hjernen kortslutter

Hjerneceller kan kortslutte på samme måde som et batteri. Kirsten Møller beskriver, at kortslutningen opstår som en bølge, der langsomt spreder sig i hjernebarken som en tsunami. Efter kortslutningen har hjernecellerne brug for ilt og næring for at genoplade, på samme måde som et afladet batteri har brug for strøm til genopladning. 

Både ilt og næring har imidlertid svært ved at nå frem til cellerne i en svært skadet hjerne. Det bliver kun sværere, hvis kortslutningsbølgerne vender tilbage til det samme område flere gange. De ophobede kortslutninger kan gøre, at cellerne ikke når at genoplade tilstrækkeligt, før den næste bølge rammer. I sidste ende kan det betyde, at celler går til grunde.

Rammes et stort nok antal hjerneceller af ophobede kortslutningsbølger, kan det skade patientens hjerne yderligere. I sidste ende kan det medvirke til, at patienten dør. 

- Det er derfor, det er så vigtigt at finde en måde at blokere kortslutningsbølgerne på, forklarer Kirsten Møller. 

Søges: Nye måder at måle hjernebølger på

I dag måles de skadelige bølger i hjernen med små elektroder, som placeres på hjernens overflade inde i kraniet. Det er dermed alene muligt at overvåge for kortslutningsbølger hos patienter, der har fået åbnet deres kranie i forbindelse behandling for deres skade. 

Som en del af forskningsprojektet prøver Kirsten Møller og hendes forskningsgruppe at finde alternative måder at følge kortslutningsbølgerne, hvor man ikke behøver at åbne patientens kranie. 

- Hvis vi kan finde en mindre invasiv metode til at måle kortslutningsbølgerne, kan langt flere patienter med svær akut hjerneskade overvåges – og forhåbentlig behandles. Vi undersøger blandt andet muligheden for at måle bølgerne igennem det intakte kranium på samme måde, som man i dag diagnosticerer epilepsi med elektroder uden på hovedet. Med vores projekt arbejder vi for at forstå kortslutningsbølgernes mekanismer bedre - og for at de ramte patienter klarer sig bedre i livet efterfølgende, fortæller Kirsten Møller. 

Kort om projektet 

Forskningsprojektet KETA-BID overvåger patienter efter svær hjerneskade i den tid, hvor de befinder sig på Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling. Det er patientens pårørende, der siger god for, at patienten indgår i projektet. 

Det er alene patienter med behov for bedøvelse, som inkluderes i projektet. Hvis der opstår ophobede kortslutningsbølger hos en patient, får patienten enten ketamin eller uvirksomt saltvand (placebo).

Kortslutningsbølgerne måles med små elektroder, der placeres på hjernens overflade inde i kraniet. Det er derfor alene patienter, der har fået åbnet kraniet i forbindelse med behandling for deres skade, der tages med i projektet. 

I projektet medvirker en række afdelinger fra Rigshospitalet: Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Hjerne- og Nervekirurgi, Hjerne- og Nervesygdomme og Afdeling for Røntgen og Skanning.  

Projektet har modtaget 5 mio. kr. fra Sundhedsdonationer