Professor og kirurg Michael Achiam fra Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet
På første dag efter sin kræftoperation kunne 67-årige Dennis Nimé Engelhardt Nielsen svinge benene ud over sengekanten, uden at mavemusklerne protesterede nævneværdigt. Syv dage senere kunne han sove i sin egen seng i Helsingør og gå tur med hunden.
- Det var dejligt at slippe for et kæmpe ar fra ribbenet ned til navlen. Jeg spurgte selv efter en robotoperation, fordi jeg havde hørt, at det måske var hurtigere at komme sig efter operationen, siger han.
Timingen var rigtig. Professor og kirurg Michael Achiam fra Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet på Rigshospitalet havde netop fået ekstraudstyret hjem, så de kunne tage en ny robot i brug til avancerede kræftoperationer i spiserør og mave. Første patient blev Dennis Nimé Engelhardt Nielsen, som skulle have opereret en kræftsvulst nederst i spiserøret væk.
- Robotten har forøget vores kapacitet, hvilket betyder, at måske en fjerdedel flere af patienterne med kræft i spiserør og mave kan slippe for åben kirurgi. Vi ved, at robottens mere skånsomme kirurgi typisk giver færre komplikationer, færre smerter og kortere indlæggelser, siger Michael Achiam.
Sidste år blev 23 procent af patienterne på afdelingen opereret med åben kirurgi, fordi kapaciteten på den eksisterende robot ikke var stor nok. Det svarede til 35 patienter. Den gennemsnitlige indlæggelsestid efter en åben operation for spiserørskræft er ifølge Michael Achiam 10 dage, og det er denne gruppe, som nu har udsigt til mere skånsomme operationer og hurtigere udskrivning til eget hjem.
Hurtigt tilbage på arbejde
Dennis Nimé Engelhardt Nielsen arbejder som serviceassistent og vil gerne tilbage til arbejde hurtigst muligt. Sådan havde han det også inden operationen.
- Det føltes lidt urealistisk, for bortset fra at jeg bøvsede mere end normalt, så følte jeg mig rask, ind til den dag lægen sagde, at jeg havde kræft. Af samme grund arbejdede jeg også helt op til operationen, siger han.
Selve operationen blev gennemført med fem små indstik fra robotarmene i stedet for det store åbne snit, som traditionelt bruges ved denne type kræftkirurgi. For Michael Achiam er Dennis’ forløb et billede på, hvad der er muligt, når teknologien giver plads til mere minimal invasiv kirurgi:
- Når vi undgår de store snit, ser vi færre komplikationer til lungerne, mindre blødning og en hurtigere rekreation. Det er en af de mest komplekse operationer, vi laver i vores speciale, og derfor betyder det meget, at vi nu kan tilbyde den med robotteknologi til langt flere patienter.
Udsigterne rækker ud over de enkelte forløb. Med den nye robotkapacitet kan afdelingen allerede i år planlægge flere robotoperationer til patienter, som ellers ville have fået en åben operation. På sigt kan det ændre standarden for hele patientgruppen.
- Det her handler ikke kun om én operation eller én robot. Det handler om at sikre, at langt flere patienter får den mest skånsomme behandling, vi kan tilbyde. Og om at bringe dem hurtigere tilbage til hverdagen og til livet, understreger Michael Achiam.