Foto og tekst: journalist Liv Mygind (artikel bragt af Cystisk Fibrose Foreningen). 

I 16 år har Mette Kolpen forsket i, hvordan mikromiljøet er i cystisk fibrose-patienters lunger, og hvordan man bedst muligt bekæmper kroniske lungeinfektioner med antibiotika.

- Mit liv som forsker har fra begyndelsen omhandlet sygdommen cystisk fibrose. Vores undersøgelser har medført, at vi forsker i forskellige nye metoder, der kan bruges som våben mod de bakterier, der angriber cystisk fibrose-patienters lunger. Selv, når jeg holder fri og skal slappe af med mit strik, går tankerne stadig på, hvordan man kan skabe mere opmærksomhed om cystisk fibrose, siger Mette Kolpen, der er biolog og Ph.d. i klinisk mikrobiologi.

Biofilm og iltmangel blokerer for behandlingen

Mette Kolpen har sammen med andre forskere i sin forskningsenhed på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet fundet ud af, at en af de helt store udfordringer er, at antibiotika ikke kan nå hen til de sygdomsfremkaldende bakterier. Bakterierne, der giver cystisk fibrose-patienter kronisk lungebetændelse, er som oftest Pseudomonas aeroginosa.

- Udfordringen er, at bakterierne organiserer sig ved at klumpe sig sammen og lave et slimlag omkring klumpen af bakterier. Det er det, vi kalder biofilm, siger Mette Kolpen.

Biofilmen gør det svært for antibiotika at trænge ind i bakterieklumpen og bekæmpe infektionen. Men der er et endnu større problem, som Mette Kolpen har været med til at afdække: Der er ikke noget ilt inde i midten af klumpen af bakterier, og denne iltmangel får de inderste bakterier til at gå i dvale. De er ikke døde, men ligger på lur.

- Når bakterierne er i dvaletilstand, er de ikke modtagelige for de fleste antibiotika, og vi kan derfor ikke dræbe dem, siger Mette Kolpen.​

Ekstra ilt som nøgle til at vække bakterier fra dvale

For at få bugt med de bakterier, der er i hviletilstand, har Mette Kolpen eksperimenteret med at vække dem ved at give ekstra ilt sammen med antibiotika. Hun nævner, at det er muligt at dræbe langt flere bakterier i laboratoriet, når iltniveauet er højt. 

Faktisk viser forsøgene, at der næsten kun er én bakterie tilbage ud af 100, når bakterierne behandles med antibiotika og 100 procent ren ilt. Til sammenligning er der cirka 80 bakterier ud af 100 tilbage, når de behandles med antibiotika i normal luft, som kun indeholder 21 procent ilt.

Vores resultater med antibiotika og 100 procent ilt er blevet anerkendt og fremhævet i artikler fra internationale forskere og i danske medier, siger Mette Kolpen.

- Jeg håber med tiden, at vores forskning kan føre til, at vi finder en god og forsimplet metode til at få bugt med pseudomonas aeroginosa, så vi får en mere effektiv behandling, der kan gøre patienterne sygdomsfri i længere perioder. Forhåbentlig kan vi også bruge noget mindre antibiotika og bruge antibiotika mere målrettet. På den måde kan vi måske få færre resistente bakterier. Forhåbentlig kan al den forskning, vi har lavet med fokus på at hjælpe CF-patienter, også bruges af andre patientgrupper. For eksempel KOL-patienter, forklarer Mette Kolpen. ​

Ekstra ilt i kombination med antibiotikabehandling 

Næste skridt i forskningen er at afprøve metoden på patienter. Der er flere fordele ved at tilføre ekstra ilt, hvor der kan opnås en høj koncentration af ilt i lungerne, som kan hjælpe med at vække de dvalebakterier, der er resistente over for antibiotika.

- Ved at give ekstra ilt direkte til patienternes lunger samtidig med antibiotika, håber vi at kunne få bakterierne, der er i dvale, til at vågne op og gøre dem mere modtagelige for behandlingen, siger Mette Kolpen.​

- Vi har fået tilladelser til at afprøve metoden med ekstra ilt på patienter. Vores mål er at give patienterne en høj iltkoncentration samtidig med antibiotikabehandlingen. Det vil være både lettere og mere praktisk for patienterne, siger Mette Kolpen. 

Fra laboratoriet til virkeligheden 

Mette Kolpen regner med, at de har de nødvendige tilladelser klar i foråret 2025, og så skal iltmetoden forhåbentligt afprøves på cystisk fibrose-patienter.

- Det er fantastisk, at vi har arbejdet her i laboratoriet i så mange år med disse ideer, og nu er vi snart klar til at teste dem på patienterne. Vi har allerede fået de nødvendige tilladelser, og nu mangler vi kun den nødvendige støtte for at kunne komme videre. Det er også meget motiverende, at cystisk fibrose-patienterne støtter op om vores kommende forsøg og er villige til at deltage. Deres støtte gør, at jeg føler mig ekstra motiveret som forsker. Nu er vi snart ved at få syn for sagn og se, om det virker, og om patienterne kan tåle det, siger Mette Kolpen.

Forandret sygdomsbillede kræver nye tilgange

De seneste fem år har været en brydningstid i cystisk fibrose-forskningen, fortæller Mette Kolpen. Sygdommen har ændret sig markant efter indførelsen af den nye modulatorbehandling, der fjerner noget af den grundlæggende cellefejl i sygdommen. Det har skabt nye udfordringer i Mette Kolpen's arbejde:

- Den del af mit forskningsarbejde har været at analysere slim, som cystisk fibrose-patienter har hostet op. Men nu kan jeg stort set ikke gøre det mere, fordi de ikke længere har slim at hoste op. Det er jo fantastisk for patienterne, men det gør mit arbejde med at analysere bakterier i lungerne sværere, siger Mette Kolpen, der også understreger, at der er meget, vi endnu ikke ved, fordi modulatorbehandlingen er så ny.​

- Vi ved endnu ikke, hvilke komplikationer der opstår, når cystisk fibrose-patienter bliver ældre, fordi vi ikke har erfaring med det. Hvordan vil lungerne klare sig over tid, når nu de ikke længere er fyldt med slim? Og hvor mange af de sygdomsfremkaldende bakterier er der tilbage i lungerne, afslutter Mette Kolpen.