​Hvordan løser sundhedsvæsenet et stigende antal opgaver med et stigende antal patienter – når der samtidig bliver færre hænder til at løse dem?

Svaret er, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre, men da det er virkeligheden, som samfundet står overfor, så skal der findes løsninger, der sikrer den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i samlede sundhedsvæsen og dermed også på Rigshospitalet.

Et af grebene er den såkaldte afviklingsdagsorden, der kort fortalt går ud på systematisk at tænke over, hvilke opgaver der enten kan eller skal undværes til fordel for andre.

Rigshospitalet har netop afholdt en transformationsworkshop om netop afvikling. Her var alle centre repræsenteret med konkrete cases, som blev fremlagt og debatteret.

Med som gæst var Ricco Norman Dyhr, der er hospitalsdirektør på Sjællands Universitetshospital og altså fra Region Sjælland, der på flere punkter længere fremme med afviklingsdagsordnen end Region Hovedstaden.

- Rigshospitalet kan hjælpe os alle både som menige borgere og som aktører i sundhedsvæsenet ved at gå ved at se os alle som et stort hold, hvor vi hjælper hinanden bedst muligt. At sætte standarden inden for afvikling både som selvstændigt hospital og i samarbejde med os andre, sagde Ricco Norman Dyhr.

​​Kvalitets- og kontroltab

Identifikation af unødvendige analyser, færre for syre-base-kontroller og et system, der sikrer, at skraldespande kun tømmes, når de er fyldte, var blandt de mange konkrete forslag, der blev vendt.

Men det er ikke kun de konkrete og ind i mellem indlysende forslag, der skal til. Der skal også kulturændringer til.

Simon Hyttel-Sørensen er cheflæge på Afdeling for Intensiv Behandling i CKO, hvor de har sat fokus på unødig dokumentation.

- Vi har en lang tradition og praksis for dokumentation, og det kan føles som både et kvalitets- og kontroltab at holde op med at skulle det, selv om der ikke er brug for den, siger Simon Hyttel-Sørensen.

- En af udfordringerne ved afvikling som dagsorden er, at vores medarbejdere ikke altid kan se rationalet, at afvikling er det bedste for patienterne, så der har vi en stor kommunikationsopgave. Der er ingen quick fixes, men min fornemmelser er, at vi er på vej. Der er nogle processer i gang i det danske sundhedsvæsen, som er rigtige, og som vi kommer godt videre med, siger Simon Hyttel-Sørensen.

Tanja Tellier, der er chefbioanalytiker i Afdeling for Klinisk Immunologi​, hvor de arbejder med at reducere overflødige analyser, er glad for det fokus på opgaven, som workshoppen satte rammerne for.

- Sådan en workshop gør, at vi kan handle på det her allerede fra i morgen. Få fat i de kliniske afdelinger, få fat i de praktiserende læger – komme i gang hurtigere, siger Tanja Tellier.

​

Interview om afvikling​​​

Af videoen fremgår det, at Maria Simmelkjær er afdelingssygeplejerske. Hun er oversygeplejerske på Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme, BUKIR.​

​

Få naboens synspunkt på afvikling – et interview med Ricco Norman Dyhr​

​​