Professor Pär Johansson har fundet biomarkør, der kan pege de patienter ud, der ikke kan tåle adrenalinbehandling.
Adrenalin redder liv i den akutte behandling af patienter med chok som følge af et traume, blodforgiftning eller hjertestop. Men for en mindre del af de kritisk syge patienter er chancen for at overleve større, hvis de ikke får adrenalin. Det viser forskning fra professor Pär Johansson fra CAG Center for Endotheliomics og Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.
Betablokkere erstatter adrenalin
En mindre gruppe af patienterne på 15-20 % har nemlig så høje niveauer af adrenalin i blodet, at behandling med adrenalin resulterer i akut hjertesvigt med mere end 80 procents dødelighed. Pär Johansson har også fundet en biomarkør i blodet, der gør det muligt at identificere disse højrisikopatienter, der så i stedet kan behandles med betablokkere, som ifølge data fra andre studier har potentiale til at reducere dødeligheden med op til 50 %.
- For de fleste patienter med chok er adrenalin gavnligt, da det øger blodtrykket og forbedrer hjertets pumpefunktion - og dermed overlevelsen. Men vi har identificeret en gruppe patienter, som selv producerer så høje niveauer af adrenalin, at de når giftige niveauer for hjertet. Vi får nu mulighed for at identificere disse patienter, som skal have en anden behandling end adrenalin, og det vil potentielt redde mange liv, siger Pär Johansson, som leder projektet.
Ny test til den akutte behandling
Med det nye projekt og en bevilling på 11 mio. kroner fra Innovationsfondens Grand Solutions skal forskerne nu i gang med udvikle en diagnostisk test, som i den akutte behandling kan give læger et lynhurtigt svar på, om patienterne kan tåle adrenalin.
Testen udvikles af professor Winnie Svendsen fra DTU Bioengineering, og den skal anvendes i et pilotstudie med 200 patienter med septisk chok, der ved lodtrækning får enten betablokkere eller placebo. Det primære effektmål er 30-dages overlevelse. Pilotstudiet gennemføres i samarbejde med overlæge Peter Søe-Jensen, overlæge Niels Erikstrup og overlæge og professor Morten Bestle på intensivafdelingerne på Herlev, Bispebjerg og Nordsjællands hospitaler.
Studiet kører fra nu indtil udgangen af 2028 og afsluttes med en analyse af de sundhedsøkonomiske implikationer, som professor Jakob Kjellberg fra Velfærdsanalyseinstituttet VIVE skal stå for.